Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Promethium

Indeks Promethium

Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.

Indholdsfortegnelse

  1. 47 relationer: Allotropi, Andromeda (stjernebillede), Atombatteri, Atomkerne, Atomtegn, Begblende, Betastråling, Elektrisk strøm, F-blokken, Fast form, Fission, Gammastråling, Gram (enhed), Græsk mytologi, Grundstof, Henry Moseley, Ild, Isotop, Lanthanider, Lys, Menneske, Metal, Meter, Neodym, Neptunium, Neutron, Ohm, Periodiske system, Prometheus, Radioaktivitet, Røntgenstråling, Salt (kemi), Samarium, Sekskant, Solcelle, Spektroskopi, Stjerne, Stjernebillede, Titan (mytologi), Uran, Xenon, 1902, 1914, 1945, 1947, 1963, 6 (tal).

  2. Lanthanider

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.

Se Promethium og Allotropi

Andromeda (stjernebillede)

Andromeda er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.

Se Promethium og Andromeda (stjernebillede)

Atombatteri

Termerne atombatteri og radioisotopgenerator anvendes til at beskrive et apparat som anvender energi fra radioaktive henfald af en radioaktiv isotop - eller nukleare isomerer til at generere elektricitet.

Se Promethium og Atombatteri

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Promethium og Atomkerne

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Promethium og Atomtegn

Begblende

Begblendekrystaller Begblende (også kaldet uraninit) er et sort, uranholdigt mineral.

Se Promethium og Begblende

Betastråling

Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.

Se Promethium og Betastråling

Elektrisk strøm

Elektrisk strøm er pr.

Se Promethium og Elektrisk strøm

F-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.

Se Promethium og F-blokken

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Promethium og Fast form

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Promethium og Fission

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Promethium og Gammastråling

Gram (enhed)

Gram er en enhed for masse.

Se Promethium og Gram (enhed)

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Promethium og Græsk mytologi

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Promethium og Grundstof

Henry Moseley

Henry Gwyn Jeffreys Moseley (født 23. november 1887, død 10. august 1915) var en engelsk fysiker.

Se Promethium og Henry Moseley

Ild

Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.

Se Promethium og Ild

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Promethium og Isotop

Lanthanider

Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.

Se Promethium og Lanthanider

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Promethium og Lys

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Promethium og Menneske

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Promethium og Metal

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Promethium og Meter

Neodym

Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.

Se Promethium og Neodym

Neptunium

Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.

Se Promethium og Neptunium

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Promethium og Neutron

Ohm

Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.

Se Promethium og Ohm

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Promethium og Periodiske system

Prometheus

''Prometheus bringer Ilden til menneskeslægten'', af Heinrich Füger, (1817). ''Prometheus lænket til klippen'', af Peter Paul Rubens (1577-1640) Prometheus (på græsk: Προμηθεύς) er i den græske mytologi en titan, født af Iapetus og Klymene, der er bedst kendt for at trodse de olympiske guder ved at stjæle ild fra dem og give den til menneskeheden i form af teknologi, viden og mere generelt, civilisation.

Se Promethium og Prometheus

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Promethium og Radioaktivitet

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Promethium og Røntgenstråling

Salt (kemi)

Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.

Se Promethium og Salt (kemi)

Samarium

Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.

Se Promethium og Samarium

Sekskant

Regulær sekskant. Naturlig bivoksplade, opbygget af hexagonale rum. En sekskant er en geometrisk figur i to dimensioner.

Se Promethium og Sekskant

Solcelle

|- align.

Se Promethium og Solcelle

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Se Promethium og Spektroskopi

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Promethium og Stjerne

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).

Se Promethium og Stjernebillede

Titan (mytologi)

Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.

Se Promethium og Titan (mytologi)

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Promethium og Uran

Xenon

Xenon er det 54.

Se Promethium og Xenon

1902

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1902 (tal).

Se Promethium og 1902

1914

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1914 (tal).

Se Promethium og 1914

1945

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).

Se Promethium og 1945

1947

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 og Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1947 (tal).

Se Promethium og 1947

1963

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1963 (tal).

Se Promethium og 1963

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Promethium og 6 (tal)

Se også

Lanthanider

Også kendt som Promethium-147, Prometium.