Indholdsfortegnelse
53 relationer: Allotropi, Atomtegn, Bølgelængde, Berkelium, Billedrør, Bor (grundstof), Brændselscelle, Brint, Calciumfluorid, Dag, Dysprosium, Elektronik, F-blokken, Fast form, Ferromagnetisme, Gadolinium, Gas, Grøn, Grundstof, Halveringstid, Halvleder, Isotop, Jern, Kemiker, Kemisk forbindelse, Kniv, Krystalstruktur, Lanthanider, Luft, Lys, Magnet, Metal, Metallegering, Meter, Mineral, Nanometer, Neodym, Ohm, Periodiske system, Radioaktivitet, Sekskant, Sparepære, Sverige, Tøris, Temperatur, Tryk (fysik), Uge, Vand, Xenon, Ytterby grube, ... Expand indeks (3 mere) »
- Ferromagnetiske materialer
- Lanthanider
Allotropi
Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Billedrør
Billedrør set bagfra med afbøjningsspoler ved billedrørhalsen. Et billedrør er den komponent i et fjernsyn eller en monitor som viser billedet: Det er lavet af glas, og har facon omtrent som en firkantet tragt, som er lukket i begge ender så det danner en lufttæt beholder med et vakuum indeni.
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Brændselscelle
NASA Methanol-brændselscelle. Illustration af brændselscelle med ioner, iontransport og stoftransport. En brændselscelle er en transducer, der laver elektricitet ved en kemisk reaktion af f.eks.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Calciumfluorid
Calciumfluorid er den uorganiske forbindelse med den kemiske formel.
Dag
En dag er en målenhed til at måle tid.
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Elektronik
filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler.
F-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Ferromagnetisme
Ferromagnetisk orden Ferromagnetisme er den type magnetisme, de fleste kender og repræsenteres blandt andet i magneter.
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Grøn
Grønfarve. Grøn er en farve, som indgår i farvespektret.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Halvleder
hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Terbium og Kemisk forbindelse
Kniv
Uwe Kils Klassisk lommekniv fra schweiziske Victorinox med fire blade. carnaubavoks. Den enkle maskine kniv er oftest et håndredskab til at skære eller snitte med.
Krystalstruktur
Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.
Lanthanider
Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Magnet
Jernspåner i et magnetfelt fra en stangmagnet. En magnet (fra det græske λίθος μάγνης líthos magnes, Sten fra Magnesia) er et objekt som har et magnetfelt, magnetfeltet er usynligt, men har den egenskab at det kan tiltrække Ferromagnetiske genstande og frastøde eller tiltrække andre magneter, det kan være en elektromagnet eller en permanent magnet.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metallegering
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Ohm
Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Terbium og Periodiske system
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Sekskant
Regulær sekskant. Naturlig bivoksplade, opbygget af hexagonale rum. En sekskant er en geometrisk figur i to dimensioner.
Sparepære
Typisk udseende af en kompaktlysstofrør. En variant af en lysdiodelampe. Det der (bør) gå igen er lysdiodelampens køleplade, hvis formål det er at holde lysdiode-chippene så kølig som muligt, da det giver væsentligt længere levetid. Sammenligning af en glødepære på 60W (venstre søjle) og en lavenergipære på 11W (højre søjle) som ifølge illustrationen giver samme mængde synligt lys (nederste gule søjlestub).
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Tøris
Fordampende tøris i vand. atmosfæres tryk). Tøris er kuldioxid i fast form, og fremstilles ved ekspandering af den flydende CO2.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Uge
En uge er 7 dage eller døgn.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Xenon
Xenon er det 54.
Ytterby grube
Ytterby grube, ligger i Resarö i Stockholms skærgård i Vaxholms kommune, nordvest for Stockholm.
Yttriumoxid
Yttriumoxid, også kendt som yttria, er.
1843
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1843 (tal).
6 (tal)
6 (seks) er.
Se også
Ferromagnetiske materialer
- Alnico
- Californium
- Dysprosium
- Erbium
- Gadolinium
- Holmium
- Jern
- Kobolt
- Neodym-magnet
- Nikkel
- Terbium
- Yttrium-jern-granat
Lanthanider
- Cerium
- Dysprosium
- Erbium
- Europium
- Gadolinium
- Holmium
- Lanthan
- Lanthanider
- Lutetium
- Neodym
- Praseodym
- Promethium
- Samarium
- Terbium
- Thulium
- Ytterbium
Også kendt som Terbiumisotoper.