Indholdsfortegnelse
52 relationer: Atomtegn, Brint, Døgn, Dysprosium, Einsteinium, Elektromagnet, Erbium, F-blokken, Fast form, Fission, Gas, Glas, Gram (enhed), Grundstof, Gul, Halveringstid, Isotop, Jern, Jorden, Kemisk forbindelse, Kernereaktor, Kobolt, Lanthanider, Laserdiode, Latin, Luft, Magnetfelt, Magnetisk boblehukommelse, Magnetisme, Metal, Metallegering, Meter, Mineral, Neutron, Nikkel, Ohm, Periodiske system, Pigment, Radioaktivitet, Sekskant, Sjældne jordarter, Spektroskopi, Stockholm, Temperatur, Time, Ton, Tryk (fysik), Vand, Xenon, Yttrium, ... Expand indeks (2 mere) »
- Ferromagnetiske materialer
- Lanthanider
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Døgn
Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Elektromagnet
En elektromagnet består normalt af en elektrisk spole, der genererer et magnetfelt når der sendes jævnstrøm gennem spolen.
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
F-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Gram (enhed)
Gram er en enhed for masse.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Gul
Gul er en farve.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Holmium og Kemisk forbindelse
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Kobolt
Kobolt er det 27.
Lanthanider
Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.
Laserdiode
En laserdiode pakket ind i et metalhus med en mønt som baggrund. Laserdiode En laserdiode er en speciel form for diode af halvleder-materiale, af nogenlunde samme slags som i lysdioder.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Magnetisk boblehukommelse
Magnetisk boblehukommelse er en form for ikke-flygtig hukommelse til brug i computere og tilsvarende digital elektronik, hvor hver bit er repræsenteret ved et lille område, kaldet et domæne eller en magnetisk boble, der er magnetiseret i én retning når det opbevarer et "0", og i den modsatte retninge når det gemmer på et "1".
Se Holmium og Magnetisk boblehukommelse
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metallegering
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Ohm
Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Holmium og Periodiske system
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Sekskant
Regulær sekskant. Naturlig bivoksplade, opbygget af hexagonale rum. En sekskant er en geometrisk figur i to dimensioner.
Sjældne jordarter
Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).
Se Holmium og Sjældne jordarter
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Stockholm
Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Time
En time på seks sekunder Time er en enhed for tid på 3600 sekunder eller 3,6 kilosekunder.
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Xenon
Xenon er det 54.
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
1878
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).
6 (tal)
6 (seks) er.
Se også
Ferromagnetiske materialer
- Alnico
- Californium
- Dysprosium
- Erbium
- Gadolinium
- Holmium
- Jern
- Kobolt
- Neodym-magnet
- Nikkel
- Terbium
- Yttrium-jern-granat
Lanthanider
- Cerium
- Dysprosium
- Erbium
- Europium
- Gadolinium
- Holmium
- Lanthan
- Lanthanider
- Lutetium
- Neodym
- Praseodym
- Promethium
- Samarium
- Terbium
- Thulium
- Ytterbium
Også kendt som Holmiumisotoper.