Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Holmium

Indeks Holmium

Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.

Indholdsfortegnelse

  1. 52 relationer: Atomtegn, Brint, Døgn, Dysprosium, Einsteinium, Elektromagnet, Erbium, F-blokken, Fast form, Fission, Gas, Glas, Gram (enhed), Grundstof, Gul, Halveringstid, Isotop, Jern, Jorden, Kemisk forbindelse, Kernereaktor, Kobolt, Lanthanider, Laserdiode, Latin, Luft, Magnetfelt, Magnetisk boblehukommelse, Magnetisme, Metal, Metallegering, Meter, Mineral, Neutron, Nikkel, Ohm, Periodiske system, Pigment, Radioaktivitet, Sekskant, Sjældne jordarter, Spektroskopi, Stockholm, Temperatur, Time, Ton, Tryk (fysik), Vand, Xenon, Yttrium, ... Expand indeks (2 mere) »

  2. Ferromagnetiske materialer
  3. Lanthanider

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Holmium og Atomtegn

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Holmium og Brint

Døgn

Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.

Se Holmium og Døgn

Dysprosium

Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.

Se Holmium og Dysprosium

Einsteinium

Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.

Se Holmium og Einsteinium

Elektromagnet

En elektromagnet består normalt af en elektrisk spole, der genererer et magnetfelt når der sendes jævnstrøm gennem spolen.

Se Holmium og Elektromagnet

Erbium

Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.

Se Holmium og Erbium

F-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.

Se Holmium og F-blokken

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Holmium og Fast form

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Holmium og Fission

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Holmium og Gas

Glas

En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.

Se Holmium og Glas

Gram (enhed)

Gram er en enhed for masse.

Se Holmium og Gram (enhed)

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Holmium og Grundstof

Gul

Gul er en farve.

Se Holmium og Gul

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Holmium og Halveringstid

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Holmium og Isotop

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Holmium og Jern

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Holmium og Jorden

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Holmium og Kemisk forbindelse

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Se Holmium og Kernereaktor

Kobolt

Kobolt er det 27.

Se Holmium og Kobolt

Lanthanider

Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.

Se Holmium og Lanthanider

Laserdiode

En laserdiode pakket ind i et metalhus med en mønt som baggrund. Laserdiode En laserdiode er en speciel form for diode af halvleder-materiale, af nogenlunde samme slags som i lysdioder.

Se Holmium og Laserdiode

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Holmium og Latin

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Holmium og Luft

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Holmium og Magnetfelt

Magnetisk boblehukommelse

Magnetisk boblehukommelse er en form for ikke-flygtig hukommelse til brug i computere og tilsvarende digital elektronik, hvor hver bit er repræsenteret ved et lille område, kaldet et domæne eller en magnetisk boble, der er magnetiseret i én retning når det opbevarer et "0", og i den modsatte retninge når det gemmer på et "1".

Se Holmium og Magnetisk boblehukommelse

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Se Holmium og Magnetisme

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Holmium og Metal

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Holmium og Metallegering

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Holmium og Meter

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Holmium og Mineral

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Holmium og Neutron

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se Holmium og Nikkel

Ohm

Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.

Se Holmium og Ohm

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Holmium og Periodiske system

Pigment

Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.

Se Holmium og Pigment

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Holmium og Radioaktivitet

Sekskant

Regulær sekskant. Naturlig bivoksplade, opbygget af hexagonale rum. En sekskant er en geometrisk figur i to dimensioner.

Se Holmium og Sekskant

Sjældne jordarter

Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).

Se Holmium og Sjældne jordarter

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Se Holmium og Spektroskopi

Stockholm

Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.

Se Holmium og Stockholm

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Holmium og Temperatur

Time

En time på seks sekunder Time er en enhed for tid på 3600 sekunder eller 3,6 kilosekunder.

Se Holmium og Time

Ton

Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.

Se Holmium og Ton

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Holmium og Tryk (fysik)

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Holmium og Vand

Xenon

Xenon er det 54.

Se Holmium og Xenon

Yttrium

Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.

Se Holmium og Yttrium

1878

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).

Se Holmium og 1878

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Holmium og 6 (tal)

Se også

Ferromagnetiske materialer

Lanthanider

Også kendt som Holmiumisotoper.

, 1878, 6 (tal).