Indholdsfortegnelse
46 relationer: Acetylkolin, Aerob organisme, Akson, Aktionspotential, Anaerobisk organisme, Ballistik, Bente Klarlund Pedersen, Biceps brachii, Bindevæv, Biopsi, Calcium, Cellekerne, Cellemembran, Citronsyrecyklus, Cytokin, Cytoplasma, Cytoskelet, Deltoideus, Drejningsmoment, Elektromyografi, Endokrine system, Endoplasmatisk reticulum, Glat muskulatur, Hjerte, Knogle (anatomi), Kollagen, Kuldioxid, Makromolekyle, Mælkesyre, Mitokondrie, Motorneuron, Muskelcelle, Muskelhinde, Neuropati, Organel, Overvægt, Patologi, Peptid, Rectus abdominis, Sarkom, Sene, Signaltransduktion, Skeletmuskulatur, Somatisk nervesystem, Transskription (biologi), Trapezius.
- Muskelsystemet
Acetylkolin
Model af acetylkolin-molekylet. Den kemiske komponent acetylkolin (ACh) er en neurotransmitter i det perifere nervesystem (PNS) og i centralnervesystemet (CNS) i mange organismer inklusive mennesket.
Se Skeletmuskulatur og Acetylkolin
Aerob organisme
Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten.
Se Skeletmuskulatur og Aerob organisme
Akson
Akson (fra græsk ἄξων áxōn, akse) axon eller nervefiber er et langt, slankt fremspring af en nervecelle eller neuron hos hvirveldyr, der typisk laver elektriske impulser kendt som virkningspotentialer væk fra nervecellens cellekrop.
Aktionspotential
Nerveimpulsen ad en neuron alt.
Se Skeletmuskulatur og Aktionspotential
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Se Skeletmuskulatur og Anaerobisk organisme
Ballistik
Ballistik er læren om projektilers bevægelse.
Se Skeletmuskulatur og Ballistik
Bente Klarlund Pedersen
Bente Klarlund Pedersen (født 8. november 1956 på Frederiksberg, i medierne omtales hun ofte uden efternavnet som Bente Klarlund) er en dansk sundhedsforsker, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet, speciallæge i infektionsmedicin og intern medicin og overlæge på Rigshospitalet.
Se Skeletmuskulatur og Bente Klarlund Pedersen
Biceps brachii
Musculus biceps brachii eller 'den tohovedede armbøjer' er en muskel, som udspringer fra ravnenæbsfremspringet og tuberculum supraglenoidale, for at hæfte på tuberositas radii og aponeurosis musculi bicipitis brachii.
Se Skeletmuskulatur og Biceps brachii
Bindevæv
Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.
Se Skeletmuskulatur og Bindevæv
Biopsi
Biopsinål til udtagelse af knoglemarvsbiopsi En biopsi er en vævsprøve, der er udtaget fra kroppen.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Se Skeletmuskulatur og Calcium
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Se Skeletmuskulatur og Cellekerne
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Se Skeletmuskulatur og Cellemembran
Citronsyrecyklus
Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.
Se Skeletmuskulatur og Citronsyrecyklus
Cytokin
Cytokin er et signalmolekyle.
Se Skeletmuskulatur og Cytokin
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Se Skeletmuskulatur og Cytoplasma
Cytoskelet
Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.
Se Skeletmuskulatur og Cytoskelet
Deltoideus
Deltoideus (eller deltamusklen) er musklen der danner de rundede konturer på skulderen.
Se Skeletmuskulatur og Deltoideus
Drejningsmoment
Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.
Se Skeletmuskulatur og Drejningsmoment
Elektromyografi
Elektromyografi (EMG) er en måling af den elektriske aktivitet i muskler.
Se Skeletmuskulatur og Elektromyografi
Endokrine system
Vigtige hormonkirtler. (Mand til venstre, kvinde til højre.) '''1.''' Koglekirtel '''2.''' Hypofyse '''3.''' Skjoldbruskkirtel '''4.''' Brissel '''5.''' Binyre '''6.''' Bugspytkirtel '''7.''' Æggestok '''8.''' Testikel Det endokrine (eller indresekretoriske) system er et system af kirtler der ved brug af hormoner sender beskeder til andre organer.
Se Skeletmuskulatur og Endokrine system
Endoplasmatisk reticulum
Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.
Se Skeletmuskulatur og Endoplasmatisk reticulum
Glat muskulatur
De glatte muskler findes i de indre organer og sørger for de bevægelser, som sker automatisk, dvs.
Se Skeletmuskulatur og Glat muskulatur
Hjerte
Pumpende hjerte Hjertet (latin cor, genitiv cordis, græsk cardia) er det organ (en muskel), som pumper blodet rundt i kroppen på dyr og mennesker.
Knogle (anatomi)
Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''. Knogler findes hos visse organismer og udgør skelettet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som vægtstænger.
Se Skeletmuskulatur og Knogle (anatomi)
Kollagen
Krystalstrukturen i et kollagen Kollagen eller collagen er et uopløseligt protein i bindevæv, sener, hud og ben hos mennesker, pattedyr, fugle padder og fisk.
Se Skeletmuskulatur og Kollagen
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Skeletmuskulatur og Kuldioxid
Makromolekyle
En polypeptid-makromolekyles struktur En makromolekyle er en meget stor molekyle, såsom protein, ofte skabt ved polymerisering af mindre underenheder (monomerer).
Se Skeletmuskulatur og Makromolekyle
Mælkesyre
Billede:D-Milchsäure.svg|D-Mælkesyre Billede:L-Milchsäure.svg|L-Mælkesyre Mælkesyre er en hydroxy-carboxylsyre med det kemiske navn 2-hydroxypropansyre.
Se Skeletmuskulatur og Mælkesyre
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Se Skeletmuskulatur og Mitokondrie
Motorneuron
Et motorneuron er en nervecelle (neuron) hvis cellekrop er lokaliseret i rygmarven, og hvis fiber (axon) rager ud fra rygmarven for direkte eller indirekte at kontrollere effektororganer, hovedsageligt muskler og kirtler.
Se Skeletmuskulatur og Motorneuron
Muskelcelle
Muskelceller i muskelfibre i muskel En muskelcelle er en lang og speciel form for celle, som alle muskler er opbygget af.
Se Skeletmuskulatur og Muskelcelle
Muskelhinde
Muskelhinde eller fascie er et bånd eller kappe af bindevæv, primært kollagen, under huden, der forbinder, stabiliserer, indkapsler og separerer muskler og andre indre organer.
Se Skeletmuskulatur og Muskelhinde
Neuropati
Kronisk nervesygdom eller skader på nervesystemet.
Se Skeletmuskulatur og Neuropati
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Se Skeletmuskulatur og Organel
Overvægt
Overvægt er en tilstand, hvor kroppen har mere kropsfedt end det anses for sundt.
Se Skeletmuskulatur og Overvægt
Patologi
Patologi (græsk: pathos, lidelse; logos, lære) er den naturvidenskabelige lære om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer.
Se Skeletmuskulatur og Patologi
Peptid
Model af et peptid Et peptid er en organisk, kemisk forbindelse, som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer, bundet sammen af peptidbindinger.
Rectus abdominis
Rectus abdominis også kendt som "mavemusklerne eller abs," er parrede muskler, der løber vertikalt på hver sin side af den anteriore væg på det menneskelige abdomen, såvel som på andre pattedyr.
Se Skeletmuskulatur og Rectus abdominis
Sarkom
OCT-billede af sarkom i muskelvæv Sarkom er fællesbetegnelsen for ondartede (maligne) kræftformer der udgår fra bindevæv og støttevæv.
Sene
En sene (latin: tendo, fra tendere; at strække) er en bindevævsstruktur, som udgår fra en muskel og binder denne til en knogle eller anden struktur.
Signaltransduktion
Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.
Se Skeletmuskulatur og Signaltransduktion
Skeletmuskulatur
Skeletmuskulatur er en af tre store muskeltyper, de andre er hjertemuskulatur og glat muskulatur.
Se Skeletmuskulatur og Skeletmuskulatur
Somatisk nervesystem
Det somatiske nervesystem (SoNS eller frivillige nervesystem) er en del af det perifere nervesystem associeret med frivillig skeletalmuskel kontrol af kropsbevægelser.
Se Skeletmuskulatur og Somatisk nervesystem
Transskription (biologi)
translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.
Se Skeletmuskulatur og Transskription (biologi)
Trapezius
Trapezmusklen (latin: Musculus trapezius) er en muskel, der udspringer fra bagkanten af kraniet og lodret ned på hver side af rygsøjlen til en af de sidste brysthvirvler.
Se Skeletmuskulatur og Trapezius
Se også
Muskelsystemet
- Anatomiske muskeltermer
- Falx inguinalis
- Glat muskulatur
- Hypertrofi
- Intramuskulær administration
- Lukkemuskel
- Muskel
- Skeletmuskulatur
Også kendt som Muskelfiber, Skeletalmuskel, Skeletmuskel, Tværstibet muskulatur, Tværstribet muskulatur.