Indholdsfortegnelse
65 relationer: Akselrøn, Allé, Almindelig bøg, Art, Avnbøg (art), Ægte mus, Bark (plantedel), Beskæring af planter, Bestøvning, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Bronzealder, Centraleuropa, Danmark, Davindelinden, Dækfrøede planter, Etårsskud, Frø (plantedel), Frugt, Fugle, Fuglekirsebær, Grønland, Gren (plantedel), Høstfarve, Hjerte (geometri), Honningbi, Husdyr, Indikatorværdier (økologi), Jord, Juli, Katost-familien, Katost-ordenen, Kegle (geometri), Klon, Knop (plantedel), Kyst, Løvfældende, Løvspring, Lind, Menneske, Mineralrige, Naturskov, Nød, Overhængende, Park, Parklind, Pælerod, ... Expand indeks (15 mere) »
- Danmarks flora
- Lind
Akselrøn
Akselrøn (Sorbus aria), også skrevet Aksel-Røn, er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt plantet i Danmark.
Allé
Alleen op til Sorgenfri Slot Dalgas Avenue i Aarhus en af to gader benævnt "avenue" i Danmark. En allé er en vej med ens træer lige over for hinanden på begge sider.
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Se Småbladet lind og Almindelig bøg
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Avnbøg (art)
''Carpinus betulus'' Avnbøg (Carpinus betulus) er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og krat.
Se Småbladet lind og Avnbøg (art)
Ægte mus
Ægte mus (Muridae) er en familie af gnavere.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Småbladet lind og Bark (plantedel)
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Se Småbladet lind og Beskæring af planter
Bestøvning
En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.
Se Småbladet lind og Bestøvning
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Småbladet lind og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Småbladet lind og Blomstring (botanik)
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Småbladet lind og Botaniske fagudtryk
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Se Småbladet lind og Bronzealder
Centraleuropa
Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.
Se Småbladet lind og Centraleuropa
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Davindelinden
Davindelinden er et lindetræ, som er plantet i den fynske landsby, Davinde, da byjorden var udskiftet i 1816.
Se Småbladet lind og Davindelinden
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Småbladet lind og Dækfrøede planter
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Se Småbladet lind og Etårsskud
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Småbladet lind og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Se Småbladet lind og Fuglekirsebær
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Småbladet lind og Gren (plantedel)
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Småbladet lind og Høstfarve
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Småbladet lind og Hjerte (geometri)
Honningbi
Bi på blomst Den europæiske honningbi (Apis mellifera) er en art i slægten ''Apis'' i familien Apidae.
Se Småbladet lind og Honningbi
Husdyr
Husdyr er dyr, der igennem generationer har tilpasset sig mennesker (se domesticering).
Indikatorværdier (økologi)
Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 G'''Forklaring:'''7: Let skygge5: Gennemsnitlige varmeforhold5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa4: Tørke til let fugtighed8: Kalkbund2: Kvælstoffattig jord Den korte betegnelse indikatorværdier dækker over den mere udførlige: økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa.
Se Småbladet lind og Indikatorværdier (økologi)
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Katost-familien
Katost-familien (Malvaceae) er buske eller træer (sjældnere urter).
Se Småbladet lind og Katost-familien
Katost-ordenen
Katost-ordenen (Malvales) har mange medlemmer, der kan genkendes på deres spiralstillede, tæthårede blade, som ofte er håndnervede.
Se Småbladet lind og Katost-ordenen
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Småbladet lind og Kegle (geometri)
Klon
Almindelig Liguster sætter bær med spiredygtige frø, men man ønsker ensartede hække, så derfor fremstilles der kun kloner af busken (eksempelvis 'Liga' og 'Listrum'). En klon er en organisme, der er en eksakt genetisk kopi af en anden.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Småbladet lind og Knop (plantedel)
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Småbladet lind og Løvfældende
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Se Småbladet lind og Løvspring
Lind
thumb Lind (Tilia) er en slægt med cirka 20 arter af træer, der er kendetegnet ved, at bladene sidder spredt og toradet.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Se Småbladet lind og Mineralrige
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Se Småbladet lind og Naturskov
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Småbladet lind og Overhængende
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Parklind
Parklind (Tilia x europaea), ofte skrevet park-lind, er et stort, løvfældende træ med en regelmæssigt kegleformet krone og lige, gennemløbende stamme.
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Småbladet lind og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skygge
Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.
Småbladet elm
''Ulmus minor'' Småbladet elm (Ulmus minor) er et op til 20 meter højt træ, der i Danmark ofte er plantet og desuden er oprindeligt vildtvoksende.
Se Småbladet lind og Småbladet elm
Spidsløn
Spidsløn (Acer platanoides), også skrevet Spids-Løn, er et op til 25 m højt, løvfældende træ med en tæt og kraftig vækst.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Småbladet lind og Spiring (plante)
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Se Småbladet lind og Stamme (plantedel)
Stilk-eg
Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.
Storbladet lind
Storbladet Lind (Tilia platyphyllos) er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark f.eks.
Se Småbladet lind og Storbladet lind
Tarmvridrøn
Tarmvridrøn (Sorbus torminalis), ofte skrevet tarmvrid-røn, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her, men som også er meget sjældent vildtvoksende.
Se Småbladet lind og Tarmvridrøn
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Småbladet lind og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Småbladet lind og Træ (organisme)
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Småbladet lind og Vækstform
7. århundrede
6. århundrede – 7.
Se Småbladet lind og 7. århundrede
Se også
Danmarks flora
- Dunet vejbred
- Engkarse
- Flipkrave
- Flora Danica
- Hulkravet kodriver
- Lægekokleare
- Lægeoksetunge
- Liden skjaller
- Liden snerre
- Nøgleklokke
- Seljerøn
- Skovmærke
- Skvalderkål
- Småbladet elm
- Småbladet lind
- Smalbladet timian
- Stor knopurt
- Stor skjaller
- Strandkål (art)
- Strandsennep (art)
Lind
- Lind
- Parklind
- Sølvlind
- Småbladet lind
- Storbladet lind
Også kendt som Småbladet Lind (Tilia cordata), Tilia cordata.