Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Liden skjaller

Indeks Liden skjaller

Liden skjaller (Rhinanthus minor) er en 10-40 cm høj urt, der vokser f.eks.

Indholdsfortegnelse

  1. 59 relationer: Almindelig kællingetand, Almindelig stedmoderblomst, Art, August, Énårig, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Bugtet kløver, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Draphavre (art), Eng, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gåsepotentil, Græs-familien, Grønland, Gyvelkvæler-familien, Hede, Irske Hav, Jord, Kapsel (frugt), Kaukasus, Klase, Klit, Korbær, Krybende pil, Krybhvene, Læbeblomst-ordenen, Maj, Marts, Mersey, Nordamerika, Nordlige halvkugle, Ononis spinosa, Overdrev, Parasitisme, Pælerod, PH, Planter, Rod (plantedel), Sandstar, Sibirien, ... Expand indeks (9 mere) »

  2. Danmarks flora

Almindelig kællingetand

Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.

Se Liden skjaller og Almindelig kællingetand

Almindelig stedmoderblomst

Almindelig stedmoderblomst (Viola tricolor) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på sandet jord.

Se Liden skjaller og Almindelig stedmoderblomst

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Liden skjaller og Art

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Se Liden skjaller og August

Énårig

Den énårige ukrudtsart, Almindelig Brandbæger (''Senecio vulgaris''), også kaldet "Stolt-Henriks Brandbæger". En énårig plante eller i den raunkjærske inddeling: en therofyt (af græsk thero-.

Se Liden skjaller og Énårig

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Liden skjaller og Biotop

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Liden skjaller og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Liden skjaller og Bladformer

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Liden skjaller og Bladrand

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Liden skjaller og Bladstilling

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Liden skjaller og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Liden skjaller og Blomstring (botanik)

Bugtet kløver

Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.

Se Liden skjaller og Bugtet kløver

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Liden skjaller og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Liden skjaller og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Liden skjaller og Dækfrøede planter

Draphavre (art)

Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.

Se Liden skjaller og Draphavre (art)

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Se Liden skjaller og Eng

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Liden skjaller og Europa

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Liden skjaller og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Liden skjaller og Frugt

Gåsepotentil

Gåsepotentil (Potentilla anserina), ofte skrevet gåse-potentil, er en krybende, op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt f.eks.

Se Liden skjaller og Gåsepotentil

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Se Liden skjaller og Græs-familien

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Liden skjaller og Grønland

Gyvelkvæler-familien

Gyvelkvæler-familien (Orobanchaceae) er en stor familie med ca.

Se Liden skjaller og Gyvelkvæler-familien

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.

Se Liden skjaller og Hede

Irske Hav

Billede over Det Irske Hav. Med røde prikker er markeret havne til fragt og passagerer, mens blå prikker markerer havne som kun beskæftiger sig med godsfragt Det Irske Hav er beliggende mellem Irland på vestsiden og England, Skotland, og Wales på østsiden.

Se Liden skjaller og Irske Hav

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Liden skjaller og Jord

Kapsel (frugt)

bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.

Se Liden skjaller og Kapsel (frugt)

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Liden skjaller og Kaukasus

Klase

Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.

Se Liden skjaller og Klase

Klit

Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.

Se Liden skjaller og Klit

Korbær

Korbær (Rubus caesius) er en halvbusk, der i Danmark f.eks.

Se Liden skjaller og Korbær

Krybende pil

Krybende pil (Salix repens) er en op til 2 meter høj busk, der vokser på fugtig bund i f.eks.

Se Liden skjaller og Krybende pil

Krybhvene

Krybhvene (Agrostis stolonifera), ofte skrevet kryb-hvene, er en flerårig, urteagtig, 20-50 cm høj græsart med en tueformet og snart efter tæppedannende vækst.

Se Liden skjaller og Krybhvene

Læbeblomst-ordenen

Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.

Se Liden skjaller og Læbeblomst-ordenen

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Liden skjaller og Maj

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Liden skjaller og Marts

Mersey

Mersey er en flod i Nordvest-England.

Se Liden skjaller og Mersey

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Se Liden skjaller og Nordamerika

Nordlige halvkugle

Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.

Se Liden skjaller og Nordlige halvkugle

Ononis spinosa

Ononis spinosa er en 20-60 cm lang halvbusk eller urt af slægten krageklo (Ononis).

Se Liden skjaller og Ononis spinosa

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Liden skjaller og Overdrev

Parasitisme

A Fiskeparasitten, isopoden ''Cymothoa exigua'', har erstattet tungen på en ''Lithognathus'' Indenfor evolutionær økologi er parasitisme et symbiotisk forhold mellem to arter, hvor en organisme, parasitten, lever på eller i en anden organisme værten, forårsager værten en form for skade, og er tilpasset strukturelt til dette liv.

Se Liden skjaller og Parasitisme

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Se Liden skjaller og Pælerod

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.

Se Liden skjaller og PH

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Liden skjaller og Planter

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Liden skjaller og Rod (plantedel)

Sandstar

Sand-star (Carex arenaria) er et 10-40 cm højt halvgræs, der i Danmark vokser i klitter og på heder, sandede overdrev og bakker.

Se Liden skjaller og Sandstar

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Liden skjaller og Sibirien

Skjaller

Skjaller (Rhinanthus) er en slægt med henved 30 arter, der er udbredt i Holarktis, altså Asien, Nordamerika og Europa.

Se Liden skjaller og Skjaller

Snylter

Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.

Se Liden skjaller og Snylter

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Liden skjaller og Stængel

Strand-mandstro

Strandmandstro (Eryngium maritimum) eller Strandtidsel er en 25-60 cm høj skærmplante, der vokser på sandede strandbredder.

Se Liden skjaller og Strand-mandstro

Strandasters

Strandasters (Tripolium pannonicum), ofte skrevet strand-asters, er en 15-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på strandenge.

Se Liden skjaller og Strandasters

Strandenge

Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.

Se Liden skjaller og Strandenge

Tørke

Tør jord i Sonoraørkenen, Mexico. Tørke er en længere periode, hvor tilførslen af vand falder til under det, der er behov for i en specifik region.

Se Liden skjaller og Tørke

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Liden skjaller og Tokimbladede

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Liden skjaller og Urt

Se også

Danmarks flora

Også kendt som Rhinanthus minor.

, Skjaller, Snylter, Stængel, Strand-mandstro, Strandasters, Strandenge, Tørke, Tokimbladede, Urt.