Indholdsfortegnelse
64 relationer: Agerjord, Al, Bakke (geologi), Basalt, Brunjord, C/N-forhold, Calciumcarbonat, Drypsten, Dybdepløjning, Førne, Feldspat, Flint, Frådsten, Gødning, Geodæsi, Geografi, Geologi, Gnejs, Granit, Grubning, Grus, Huminsyre, Humus, Istid, Jord, Jordbundsforhold, Jordkolloid, Jordpartikel, Jordskælv, Jordstruktur, Jordtekstur, Jordtype, Krummestruktur, Kvarts, Landskabsform, Lava, Ledningsværdi, Ler, Lerjord, Marmor, Morr, Mudder, Muld, Organisk materiale, Overjord, Palæontologi, Pimpsten, Pore (jord), Rav, Råjord, ... Expand indeks (14 mere) »
Agerjord
Agerjord i Danmark bliver intensivt dyrket med en bred vifte af afgrøder alt efter, hvilken bedriftstype der er tale om. Agerjord (også kaldet agerland, agermark eller pløjeland) er den del af et landbrugsjord, som årlig eller med få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås.
Se Sten og jordtyper og Agerjord
Al
Al er et udfældningslag, der opstår et stykke nede i jorden, når sur jordvæske fører opløste metalioner med ned.
Bakke (geologi)
Bakkelandskab i Danmark En bakke er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bjerg.
Se Sten og jordtyper og Bakke (geologi)
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Se Sten og jordtyper og Basalt
Brunjord
Brunjord Brunjord er velegnet til dyrkning i landbruget pga.
Se Sten og jordtyper og Brunjord
C/N-forhold
C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).
Se Sten og jordtyper og C/N-forhold
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Sten og jordtyper og Calciumcarbonat
Drypsten
Drypstenshulen Carlsbad Cavern i New Mexico. Her ses både stalaktitter og kalksøjler. Drypsten dannes, når kulsyreholdigt vand passerer gennem kalk (calciumkarbonat, CaCO3).
Se Sten og jordtyper og Drypsten
Dybdepløjning
Dybdepløjning eller reolpløjning når dybt ned i jordlaget med et klo-lignende plovskær.
Se Sten og jordtyper og Dybdepløjning
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Feldspat
Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.
Se Sten og jordtyper og Feldspat
Flint
Små flintesten som har en diameter på flere centimeter. Ildsten også kendt som flint, flintsten eller flintesten, er en hård sten som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende.
Frådsten
Frådsten i ''Mammoth Hot Springs'', Yellowstone National Park i 2016. Frådsten, kildekalk eller travertin er en bjergart, der opstår ved aflejring af kalkholdigt vand i kilder og vandløb, når vandet breder sig over vegetationen.
Se Sten og jordtyper og Frådsten
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Se Sten og jordtyper og Gødning
Geodæsi
Teodolit i Museo Geominero i Madrid Geodæsi (græsk: γεωδαισία) er en videnskab der forsker i Jordens og andre himmellegemers form og størrelse.
Se Sten og jordtyper og Geodæsi
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Se Sten og jordtyper og Geografi
Geologi
p.
Se Sten og jordtyper og Geologi
Gnejs
Gnejs - læg især mærke til den ujævne bånding. Stribet gnejs Gnejs er en stribet eller båndet grundfjeldsbjergart.
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Se Sten og jordtyper og Granit
Grubning
Grubning er dybdeforarbejdning af jord, der skal anvendes til kultur; landbrug, skovbrug, havebrug eller andet.
Se Sten og jordtyper og Grubning
Grus
Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.
Huminsyre
Huminsyrer er de syrer – særligt fulvussyre og humussyre – som dannes under humificering af førne.
Se Sten og jordtyper og Huminsyre
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Sten og jordtyper og Jordbundsforhold
Jordkolloid
I jordbunden findes der nogle stoffer, der er kolloide: Ler og humus.
Se Sten og jordtyper og Jordkolloid
Jordpartikel
Jord kan ved en teksturanalyse, som udføres ved sining gennem en hel række sold med aftagende maskestørrelse, gives en betegnelse afhængig af størrelsen af jordpartiklerne.
Se Sten og jordtyper og Jordpartikel
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Se Sten og jordtyper og Jordskælv
Jordstruktur
Jordstruktur er betegnelsen for den måde jordpartiklerne er fordelt på i jorden, når den er helt urørt.
Se Sten og jordtyper og Jordstruktur
Jordtekstur
Her ses en kalkjord med en meget grov tekstur. Monte Falterona i Toscana, Italien. Jordteksturen er et udtryk for den procentvise sammensætning af jordens faste partikler, der inddeles i sten, grus, sand, silt, ler og humus.
Se Sten og jordtyper og Jordtekstur
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Se Sten og jordtyper og Jordtype
Krummestruktur
Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.
Se Sten og jordtyper og Krummestruktur
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Se Sten og jordtyper og Kvarts
Landskabsform
En landskabsform udgør en geomorfologisk enhed og er for det meste defineret ud fra sine overfladeformer og placering i landskabet, som en del af terrænet, og som sådan, er typisk et element af topologien.
Se Sten og jordtyper og Landskabsform
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Ledningsværdi
Ledningsværdien (fork. lv) udtrykker en væskes evne til at lede en elektrisk strøm.
Se Sten og jordtyper og Ledningsværdi
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Lerjord
En lerjord er en jordtype, der indeholder mere end 15% ler (rumfang).
Se Sten og jordtyper og Lerjord
Marmor
Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.
Se Sten og jordtyper og Marmor
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Mudder
I sedimentologien bruges betegnelsen mudder for sediment med en kornstørrelse under 2 µm.
Se Sten og jordtyper og Mudder
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Se Sten og jordtyper og Organisk materiale
Overjord
Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.
Se Sten og jordtyper og Overjord
Palæontologi
US Geological Survey; Graham, Joseph; Newman, William; & Stacy, John, Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.
Se Sten og jordtyper og Palæontologi
Pimpsten
Pimpsten fra vulkanen Pico del Teide på Tenerife Pimpsten er en vulkansk stenart.
Se Sten og jordtyper og Pimpsten
Pore (jord)
Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.
Se Sten og jordtyper og Pore (jord)
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Råjord
Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.
Se Sten og jordtyper og Råjord
Råjordsplanum
Råjordsplanum er råjordens (i reglen skjulte) overflade, som befinder sig lige under den nederste del af overjorden.
Se Sten og jordtyper og Råjordsplanum
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Sandjord
Sandjord er en jordbundstype.
Se Sten og jordtyper og Sandjord
Sandsten
Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.
Se Sten og jordtyper og Sandsten
Sedimentering
Sedimentering eller sedimentation er den proces, hvor partikler i suspension eller molekyler i opløsning sætter sig på en overflade og dermed forlader den væske, hvori de er opholdt.
Se Sten og jordtyper og Sedimentering
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Se Sten og jordtyper og Silikat
Silt
Bil dækket af silt efter en oversvømmelse Silt er en jordtype med jordpartikler af en kornstørrelse mellem 0,002 og 0,063 mm.
Skifer
Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.
Se Sten og jordtyper og Skifer
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Sten og jordtyper og Skorpe (geologi)
Smykkesten
Smykkesten (juveler, ædelsten, ægte og uægte sten) er et stykke mineral, som er slebet i forskellige former: runde, ovale, med facetter osv.
Se Sten og jordtyper og Smykkesten
Sten
Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Tørvemos
Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.
Se Sten og jordtyper og Tørvemos
Weichsel-istiden
Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle.
Se Sten og jordtyper og Weichsel-istiden
Også kendt som Stentyper.