Indholdsfortegnelse
42 relationer: Bakke (geologi), Berme, Bjerg, Bjergart, Bjergkæde, Bjergpas, Dal, De fire elementer, Definition, Enhed, Fjeld, Flod, Forkastningszone, Geografi, Geologi, Geomorfologi, Gravhøj, Grundfjeld, Hældningskoefficient, Højderyg, Hule, Istid, Jordskælv, Jordtype, Kløft, Klint, Klippe (geologi), Klit, Kontinentalplade, Landskab, Længde, Naturtyper i Danmark, Oceanbundsplade, Oceangrav, Oceanryg, Sedimentering, Stratigrafi, Terræn, Topologi, Tunneldal, Vulkan, Weichsel-istiden.
- Landskabsformer
Bakke (geologi)
Bakkelandskab i Danmark En bakke er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bjerg.
Se Landskabsform og Bakke (geologi)
Berme
Berme på en vold 2 bermer på en voldskråning En Berme er et vandret stykke eller afsats på en dæmning, vold eller skråning.
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Bjergart
alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.
Bjergkæde
Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.
Bjergpas
Brennerpasset i Alperne. I bjergområder er et bjergpas eller pas et lavere punkt, som tillader lettere gennemgang (passage) gennem området.
Dal
Fljótsdalur i det østlige af Island, er en ret flad dal. En dal er en lavning med en længderetning, som arealmæssigt kan række fra nogle få kvadratkilometer til hundreder eller tusinder kvadratkilometer.
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Se Landskabsform og De fire elementer
Definition
En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.
Se Landskabsform og Definition
Enhed
En enhed kan beskrives som en af de dele, hvoraf noget består, eller som den mindste del af en større sammenhæng, der kan fungere selvstændigt.
Fjeld
Til fjelds: Vikafjell, Norge Et fjeld (fjell, og: fjäll) er en klippe eller et bjerg i grønlandske, færøske, norske og svenske sammenhængePolitikens Nudansk Ordbog, 15.
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Forkastningszone
San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.
Se Landskabsform og Forkastningszone
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geologi
p.
Geomorfologi
Salta (Argentina). Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter.
Se Landskabsform og Geomorfologi
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P.
Grundfjeld
Et grundfjeld er den del af en klippeplanets skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer.
Se Landskabsform og Grundfjeld
Hældningskoefficient
To rette linjer med de retvinklede trekanter der definerer deres hældningstal En hældningskoefficient, et hældningstal eller blot en hældning er indenfor den analytiske plangeometri et udtryk for hvor stejl en ret linje er i forhold til akserne i det koordinatsystem den er indtegnet i.
Se Landskabsform og Hældningskoefficient
Højderyg
En højderyg, bjergryg, bakkekam eller bjergkam er en geologisk landskabsform bestående af en kæde af bjerge eller bakker, som udgør en sammenhængende højtliggende kam, over en vis afstand.
Hule
Hule En hule er et hulrum under jordoverfladen.
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Kløft
Gorges du Tarn – en kløft i Frankrig. En kløft eller en slugt er defineret som en dyb sprække, en aflang fordybning eller en sænkning, som er åben i den ene ende.
Klint
Typisk klint Lerklinter ved Elsegårde Møns klint En klint er en større, stejl klippevæg, sten- eller jordmasse.
Klippe (geologi)
Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.
Se Landskabsform og Klippe (geologi)
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Se Landskabsform og Kontinentalplade
Landskab
Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.
Længde
Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.
Naturtyper i Danmark
Draved i Sønderjylland. Det danske landskab er af Natura 2000 inddelt i naturtyper, der i en officiel klassifikation dels har en benævnelse, dels et kodenummer.
Se Landskabsform og Naturtyper i Danmark
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Se Landskabsform og Oceanbundsplade
Oceangrav
3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.
Oceanryg
Oceanryg En oceanryg er en undersøisk bjergkæde, som opstår på grund af kontinentaldriften.
Sedimentering
Sedimentering eller sedimentation er den proces, hvor partikler i suspension eller molekyler i opløsning sætter sig på en overflade og dermed forlader den væske, hvori de er opholdt.
Se Landskabsform og Sedimentering
Stratigrafi
Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.
Se Landskabsform og Stratigrafi
Terræn
Terræn er jordoverfladen eller en bestemt del af denne med alle derpå værende genstande.
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Tunneldal
Tunneldalslandskab ved Klokkekildebakker i Naturparken mellem Farum og Slangerup Tunneldale opstår, når floder af smeltevand eroderer landskabet under en gletsjer eller under Istidens islag i Danmark.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Weichsel-istiden
Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle.
Se Landskabsform og Weichsel-istiden
Se også
Landskabsformer
- Bjergmassiv
- Bocage
- Ellesump
- Fjeld
- Forbjerg
- Glen
- Grotte
- Højland
- Halvø
- Hede
- Karst
- Kog
- Landjord
- Landskabsform
- Lavmose
- Mose
- Muddervulkan
- Polje
- Skakt
Også kendt som Geologisk formation, Geologiske dannelser, Geologiske formationer, Landskabsformation, Landskabsformer.