Indholdsfortegnelse
37 relationer: Alanere, Alarik 1., Aquitaine, Arianisme, Arles, Attila, Bagauder, Bordeaux, Bretagne, Bretonere, Burgundere, Châlons-en-Champagne, Constantius 3., Ekspropriation, Flavius Aëtius, Flavius Honorius, Frankere, Gallien, Garonne, Hunnere, Jordanes, Mainz, Narbonne, Orléans, Paris, Peter Heather, Rhinen, Sarmatere, Slaget ved Chalons, Svebere, Teoderik 1. af Austrasien, Teoderik den Store, Toulouse, Vandaler, Vestromerske rige, Visigoter, Wallia.
- Døde i 451
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Arles
Arles er en fransk by beliggende ved Rhônedeltaets begyndelse.
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Bagauder
Fra det 3.
Bordeaux
Bordeaux er en storby i det sydvestlige Frankrig.
Bretagne
Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.
Bretonere
Bretonerne er Bretagnes indfødte befolkning, men de er selv indvandrere, som har overtaget landet fra de første, keltiske gallere.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Châlons-en-Champagne
Châlons-en-Champagne er en mindre fransk provinsby.
Se Theoderik 1. og Châlons-en-Champagne
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
Se Theoderik 1. og Constantius 3.
Ekspropriation
Ekspropriation betegner det ejerskifte, der finder sted når offentlige myndigheder overtager privat ejendom.
Se Theoderik 1. og Ekspropriation
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Se Theoderik 1. og Flavius Aëtius
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Theoderik 1. og Flavius Honorius
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Garonne
Garonnes løb fra udspringet i Pyrenæerne til mundingen ved Bordeaux Garonne (catalansk og Occitansk Garona/garunɵ) er en flod i Sydvestfrankrig og Nordspanien, der løber mellem Pyrenæerne og Biscayabugten med en samlet længde på 575 kilometer.
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Mainz
Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.
Narbonne
Narbonne (Occitansk: Narbona, ofte blot kaldt Narbo, specielt når der refereres til den antikke romerske periode) er en by i det sydvestlige Frankrig i regionen Languedoc-Roussillon.
Orléans
Orléans er en by og kommune i den nordlige del af det centrale Frankrig, omkring 111 kilometer sydvest for Paris.
Paris
|navn.
Peter Heather
Peter Heather (født 1960 i Nordirland) er en britisk historiker.
Se Theoderik 1. og Peter Heather
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Sarmatere
Scythian languages Sarmaterne var et iransk nomadisk rytterfolk, der levede på den centralasiatiske steppe fra Østeuropa i vest og næsten helt til Kina i øst fra 500 f.Kr. til 400 e.Kr. Ifølge græske kilder var samaterne høje med blond hår, blå øjne og langt skæg.
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Theoderik 1. og Slaget ved Chalons
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik 1.
Se Theoderik 1. og Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Theoderik 1. og Teoderik den Store
Toulouse
Toulouse er en by i Frankrig.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Theoderik 1. og Vestromerske rige
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
Se også
Døde i 451
- Theoderik 1.