Indholdsfortegnelse
88 relationer: Alexander von Humboldt, Aluminium, Amfolyt, Argon, Atomtegn, Base (kemi), Blod, Brint, Calcium, D-blokken, Eksem, Enzym, Fast form, Frankrig, Freja, Friedrich Wöhler, Gallium, Gauss (enhed), Geolog, Glas, Grundstof, Halveringstid, Hippolyte-Victor Collet-Descotils, Ilt, Infrarød stråling, Isotop, Japan, Jernmalm, Jetmotor, Kalium, Katalysator (kemi), Kemiker, Kemisk forbindelse, Kirurgi, Krom, Kubisk rumcentreret krystalstruktur, Kul (bjergart), Kulbrinte, Kvælstoffiksering, Kylling, Lys, Metal, Metallegering, Meter, Mexico City, Mikroorganisme, Mineral, Mineralogi, Niobium, Nordisk mytologi, ... Expand indeks (38 mere) »
- Overgangsmetaller
Alexander von Humboldt
Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander friherre von Humboldt (født 14. september 1769 på Tegel Schloss uden for Berlin, død 6. maj 1859 i Oranienburger strasse i Berlin) var en tysk naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende, som i kraft af sin omhyggelige arbejdsmetode grundlagde geografien som empirisk videnskab, især den fysiske geografi og biogeografien (videnskaben om levende organismers geografiske udbredelse), samt geofysikken.
Se Vanadium og Alexander von Humboldt
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Amfolyt
En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
D-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.
Eksem
Eksempel på eksem på hænderne. Eksem er en gruppe sygdomme, der resulterer i betændelse på huden.
Enzym
date.
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Friedrich Wöhler
Friedrich Wöhler (født 31. juli 1800 Eschersheim (Frankfurt am Main), død 23. september 1882) var en tysk kemiker, mest kendt for sin syntese af urea (urinstof) i 1828.
Se Vanadium og Friedrich Wöhler
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Gauss (enhed)
Gauss, forkortet med bare G er en enhed for magnetisk feltstyrke, navngivet efter den tyske matematiker og fysiker Carl Friedrich Gauss.
Geolog
En geolog er en person der beskæftiger sig professionelt med geologi.
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Hippolyte-Victor Collet-Descotils
Hippolyte-Victor Collet-Descotils (født 21. november 1773 i Caen, død 6. december 1815 i Paris) var en fransk kemiker.
Se Vanadium og Hippolyte-Victor Collet-Descotils
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Vanadium og Infrarød stråling
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Jernmalm
Hematit fra Minas Gerais i Brasilien – ca. 7 cm langt Jernmalm er en malm (metalholdig bjergart), som udnyttes til fremstilling af jern.
Jetmotor
Aeolipile Jetmotoren er en relativ gammel opfindelse.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Vanadium og Katalysator (kemi)
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Vanadium og Kemisk forbindelse
Kirurgi
Kirurgi (fra græsk χειρουργική cheirurgiké "arbejde med hånden") er behandling af sygdomme og skader ved operative indgreb.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Kubisk rumcentreret krystalstruktur
Natriumflourid er et eksempel på en ionisk forbindelse opbygget i kubisk rumcentreret struktur. Natriumionerne er de violette kugler. En kubisk rumcentreret krystalstruktur er en struktur, hvori metalatomer eller ioniske forbindelser kan organisere sig.
Se Vanadium og Kubisk rumcentreret krystalstruktur
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Kvælstoffiksering
Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.
Se Vanadium og Kvælstoffiksering
Kylling
5 kyllinger Kyllinger er hønsefugles unger.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metallegering
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Mexico City
Mexico City (Ciudad de México, i Mexico som regel blot México, på dansk også Mexico By, i den præcolumbianske tid var byen kendt som Tenochtitlán) er hovedstaden i Mexico.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Mineralogi
Mineralet Creedite. Mineralogi (fastslået form for det logisk mere "korrekte" mineralologi) er en geovidenskab, der beskæftiger sig med kemi, krystalstrukturer, og fysiske (herunder optiske) egenskaber for mineraler.
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Vanadium og Nordisk mytologi
Ohm
Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Overvægt
Overvægt er en tilstand, hvor kroppen har mere kropsfedt end det anses for sundt.
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Vanadium og Periodiske system
Procent
Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Se Vanadium og Reduktion (kemi)
Rotter
Rotter (Rattus) er en slægt af gnavere i musefamilien.
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Søpunge
Søpunge (Ascidiacea) er en dyreklasse af underrækken sækdyr.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Sukkersyge
Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale, blodsukkeret.
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Vanadium og Titan (grundstof)
Tjæresand
Athabasca Tjæresand Tjæresand er en form for olie, der er markant anderledes end almindelig råolie.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Værktøj
Værktøjskasse Værktøj er genstande, der er formet og indrettet således, at de er formålstjenlige til brug ved udførelsen af et bestemt arbejde.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
1831
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
23 (tal)
23 (treogtyve) er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 22 og efterfølges af 24.
4 (tal)
4 (Fire) er.
5 (tal)
5 (Fem) er.
Se også
Overgangsmetaller
- Bohrium
- Cadmium
- Copernicium
- Darmstadtium
- Dubnium
- Guld
- Hafnium
- Hassium
- Iridium
- Jern
- Kobber
- Kobolt
- Kviksølv
- Lawrencium
- Lutetium
- Mangan
- Meitnerium
- Molybdæn
- Nikkel
- Niobium
- Osmium
- Overgangsmetal
- Palladium
- Platin
- Røntgenium
- Rhenium
- Rhodium
- Ruthenium
- Rutherfordium
- Sølv
- Scandium
- Seaborgium
- Tantal
- Technetium
- Titan (grundstof)
- Vanadium
- Wolfram
- Yttrium
- Zink
- Zirconium
Også kendt som Vanadin, Vanadiumisotoper.