Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Radikal (kemi)

Indeks Radikal (kemi)

Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.

Indholdsfortegnelse

  1. 18 relationer: Antioxidant, Atmosfære (himmellegeme), Atom, Biokemi, Blodplasma, Cigaret, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronskal, Forurening, Ion, Kemi, Kemisk forbindelse, Kemisk reaktion, Kræft, Ozon, Polymer, Radioaktivitet.

  2. Biomolekyler
  3. Kemisk binding
  4. Miljøkemi

Antioxidant

redox-aktive svovl-atom, der forårsager den antioxidantiske aktivitet. Rød, blå, hvid og mørkegrå repræsenterer oxygen-, nitrogen-, hydrogen- og carbon- atomer. En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation).

Se Radikal (kemi) og Antioxidant

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Radikal (kemi) og Atmosfære (himmellegeme)

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Radikal (kemi) og Atom

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Radikal (kemi) og Biokemi

Blodplasma

Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra.

Se Radikal (kemi) og Blodplasma

Cigaret

En cigaret En cigaret består af fintskåret tobak, som er rullet i papir.

Se Radikal (kemi) og Cigaret

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Radikal (kemi) og Elektrisk ladning

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Radikal (kemi) og Elektron

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.

Se Radikal (kemi) og Elektronskal

Forurening

Engangsdåse i skovbund Olie på stranden Forurening forårsages af frigørelsen og/eller udslip af miljøfremmede stoffer.

Se Radikal (kemi) og Forurening

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Radikal (kemi) og Ion

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Radikal (kemi) og Kemi

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Radikal (kemi) og Kemisk forbindelse

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.

Se Radikal (kemi) og Kemisk reaktion

Kræft

Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Se Radikal (kemi) og Kræft

Ozon

Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.

Se Radikal (kemi) og Ozon

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Se Radikal (kemi) og Polymer

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Radikal (kemi) og Radioaktivitet

Se også

Biomolekyler

Kemisk binding

Miljøkemi

Også kendt som Frie radikaler.