Indholdsfortegnelse
46 relationer: Almindelig hyld, Almindelig taks, Art, Balkanhalvøen, Bestøvning, Bjerg, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Dækfrøede planter, Døvnælde, Ensidig klokke, Europa, Februar, Formering, Fototropisme, Frø (plantedel), Frugt, Gaffelvortemælk, Gærdesnerle, Have, Hjerte (geometri), Juni, Kronblad, Krosno Odrzańskie, Læbeblomst-ordenen, Martsviol, Norditalien, Nyre, Planter, Polen, Prydplante, Rød svingel, Rod (plantedel), Rundfinnet radeløv, September, Stængel, Svaleurt, Tokimbladede, Torskemund (Cymbalaria), Urt, Vejbred-familien, 1800.
- Vejbred-familien
Almindelig hyld
Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.
Se Vedbend-torskemund og Almindelig hyld
Almindelig taks
Naturlig udbredelse og isolerede bevoksninger Giftig Taks Hunrakler med bestøvningsdråber Hanrakler Frø af taks Bevoksning med almindelig taks ved Munkebjerg Tværsnit af en taksstamme Almindelig taks (Taxus baccata; yr eller ir), ofte blot kaldt taks, er vildtvoksende, men næsten udryddet i Danmark.
Se Vedbend-torskemund og Almindelig taks
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Vedbend-torskemund og Balkanhalvøen
Bestøvning
En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.
Se Vedbend-torskemund og Bestøvning
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Se Vedbend-torskemund og Bjerg
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Vedbend-torskemund og Blad (plantedel)
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Vedbend-torskemund og Bladindskæringer
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Vedbend-torskemund og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Vedbend-torskemund og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Vedbend-torskemund og Blomstring (botanik)
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Vedbend-torskemund og Calciumcarbonat
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Vedbend-torskemund og Dækfrøede planter
Døvnælde
Døvnælde (Lamium album) er en 20-70 cm høj urt, der vokser i vejkanter og ved bebyggelse.
Se Vedbend-torskemund og Døvnælde
Ensidig klokke
Ensidig klokke (Campanula rapunculoides) eller Havepest er en 20-60 cm høj urt, der vokser ved vejkanter, i haver og på affaldspladser.
Se Vedbend-torskemund og Ensidig klokke
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Vedbend-torskemund og Europa
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Se Vedbend-torskemund og Februar
Formering
En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.
Se Vedbend-torskemund og Formering
Fototropisme
En plante i vinduet vokser mod lyset Fototropisme er et begreb, der bruges om en plantes respons på lys.
Se Vedbend-torskemund og Fototropisme
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Vedbend-torskemund og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Vedbend-torskemund og Frugt
Gaffelvortemælk
Gaffelvortemælk (Euphorbia peplus), ofte skrevet gaffel-vortemælk, er en enårig, 15-25 cm høj plante i vortemælk-familien.
Se Vedbend-torskemund og Gaffelvortemælk
Gærdesnerle
''Calystegia sepium'' Gærdesnerle (Calystegia sepium), også skrevet Gærde-Snerle, er en 2-3 meter lang slyngende urt, der vokser i rørsump, baneskråninger eller på strandenge og klitter.
Se Vedbend-torskemund og Gærdesnerle
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Vedbend-torskemund og Hjerte (geometri)
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Vedbend-torskemund og Kronblad
Krosno Odrzańskie
Krosno Odrzańskie (Crossen an der Oder, nedersorbisk Krosyn) er en by på østsiden af Oder-floden ved sammenløbet med Bober.
Se Vedbend-torskemund og Krosno Odrzańskie
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Vedbend-torskemund og Læbeblomst-ordenen
Martsviol
Martsviol (Viola odorata) er en 5-15 cm høj urt, der vokser langs hegn og grøftekanter.
Se Vedbend-torskemund og Martsviol
Norditalien
NTUS regions of Italia Nord-Ovest and Italia Nord-Est Norditalien er et udstrakt kulturelt, historisk og geografisk område, som ikke udgør en decideret administrativ enhed.
Se Vedbend-torskemund og Norditalien
Nyre
Nyren1.Nyremarv (lat. medulla renalis) 2.Interlobulære arterier 3. Nyrearterien (lat. a. renalis) 4. Nyrevene (v. renalis)5. Nyreåbning (lat. hilum renale)6. Nyrebækken (lat. pelvis renalis)7. Urinleder (ureter) 8. Calices minores 9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)10.Nedre nyrepol 11.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Vedbend-torskemund og Planter
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Vedbend-torskemund og Polen
Prydplante
Blomsterne hos den oprindelige, vilde art, Almindelig Syren (''Syringa vulgaris''). Bemærk blomsternes lyse farve og den åbne blomsterstand. Blomsterne hos en sort af samme art, nemlig 'Andenken an Ludwig Späth'. Her er blomsterne mørkere og klasen er helt tæt.
Se Vedbend-torskemund og Prydplante
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Se Vedbend-torskemund og Rød svingel
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Vedbend-torskemund og Rod (plantedel)
Rundfinnet radeløv
Rundfinnet radeløv (Asplenium trichomanes) er en lille bregne i milturtslægten Asplenium.
Se Vedbend-torskemund og Rundfinnet radeløv
September
September er årets niende måned.
Se Vedbend-torskemund og September
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Vedbend-torskemund og Stængel
Svaleurt
Svaleurt (Chelidonium majus) er en flerårig, 30-60 centimeter høj plante i valmue-familien.
Se Vedbend-torskemund og Svaleurt
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Vedbend-torskemund og Tokimbladede
Torskemund (Cymbalaria)
Torskemund (Cymbalaria) er en slægt med ca.
Se Vedbend-torskemund og Torskemund (Cymbalaria)
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vejbred-familien
Vejbred-familien (Plantaginaceae) er en familie inden for planteriget.
Se Vedbend-torskemund og Vejbred-familien
1800
Året 1800 startede på en onsdag.
Se også
Vejbred-familien
- Bacopa
- Bacopa caroliniana
- Duehoved
- Hestehale (plante)
- Liden torskemund
- Strandbo
- Torskemund (Chaenorhinum)
- Torskemund (Cymbalaria)
- Vandspir
- Vedbend-torskemund
- Vejbred-familien
Også kendt som Cymbalaria muralis, Vedbendtorskemund.