Indholdsfortegnelse
56 relationer: Almindelig agermåne, Almindelig rosenrod, Art, August, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bakterier, Bælgfrugt, Bærperikon, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Busk, Carl von Linné, Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Ene (plante), Engnellikerod, Europa, Frø (plantedel), Fruebær, Frugt, Højmose, Hjortetunge, Island, Isle of Skye, Jord, Juni, Kærhøgeskæg, Klase, Kongebregne (art), Krat, Kronblad, Kvælstof, Løvskov, Marts, Overdrev, Pælerod, Planter, Rod (plantedel), Skotland, Skovbund, Skovpadderok, Stængel, ... Expand indeks (6 mere) »
- Vikke
Almindelig agermåne
Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria) er en 30-80 cm høj flerårig urt med en opret vækst.
Se Skovvikke og Almindelig agermåne
Almindelig rosenrod
Almindelig Rosenrod (Rhodiola rosea) er en 3-30 cm høj flerårig urt i Stenurt-familien, som ikke findes i Danmark.
Se Skovvikke og Almindelig rosenrod
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Skovvikke og Ærteblomst-familien
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Se Skovvikke og Ærteblomst-ordenen
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Bærperikon
Bærperikon (Hypericum androsaemum) er en stedsegrøn busk med en opstigende til udbredt, tæt forgrenet vækst.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Skovvikke og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Skovvikke og Blomstring (botanik)
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Skovvikke og Botaniske fagudtryk
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Skovvikke og Carl von Linné
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Skovvikke og Dækfrøede planter
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Engnellikerod
Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Skovvikke og Frø (plantedel)
Fruebær
Fruebær (Rubus saxatilis) er en 10-30 cm høj plante med hvide blomster og røde, korbæragtige frugter.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Hjortetunge
Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) er en bregne med urteagtige og dog stedsegrønne blade, der danner en grundstillet roset.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Isle of Skye
Kort over Skye. Isle of Skye eller Skye er den største og nordligste ø i øgruppen Indre Hebrider, der ligger ved Skotlands vestkyst.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kærhøgeskæg
Kærhøgeskæg (Crepis paludosa), ofte skrevet kær-høgeskæg, er en flerårig plante i kurvblomst-familien.
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Kongebregne (art)
Kongebregne (Osmunda regalis) er en 50-150 cm høj bregne, der i Danmark findes vildtvoksende i moser og skovlysninger.
Se Skovvikke og Kongebregne (art)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Skovvikke og Rod (plantedel)
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Skovbund
Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.
Skovpadderok
Skovpadderok (Equisetum sylvaticum), ofte skrevet skov-padderok, er en 20-60 cm høj sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove og krat.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Strandlimurt
Strandlimurt (Silene uniflora), ofte skrevet strand-limurt, er en 10-25 cm høj urt, der i Danmark vokser langs kysterne.
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Skovvikke og Træ (organisme)
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vikke
Vikker (Vicia) er en stor planteslægt med omkring 140 arter i ærteblomstfamilien.
Se også
Vikke
- Gærdevikke
- Hestebønne
- Kassubisk vikke
- Lyngvikke
- Musevikke
- Perlevikke
- Sandvikke
- Skovvikke
- Taddervikke
- Tofrøet vikke
- Vårvikke
- Vikke
Også kendt som Skov-Vikke, Vicia sylvatica.