Indholdsfortegnelse
64 relationer: Almindelig berberis, Almindelig jujube, Art, Aserbajdsjan, Avnbøg (art), Bark (plantedel), Bær, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Duneg, Fermentering, Frø (plantedel), Frugt, Hassel (art), Høstfarve, Hedvin, Hjerte (geometri), Humus, Hvid morbær, Jord, Kalk, Kaukasus, Kegle (geometri), Kirsebær, Kirsebærkornel, Knop (plantedel), Kvæde, Løvfældende, Løvskov, Lian, Lugt, Marts, Martsviol, Meldug, Mispel, Navr, Nældetræ, Orientalsk bøg, Papegøjebusk, Planter, Rod (plantedel), Rosin, Skadedyr, Skimmelsvamp, Skov, Smalbladet ask, Sommer, ... Expand indeks (14 mere) »
- Bær
- Druesorter
- Vinavl
- Vinstok
Almindelig berberis
Almindelig Berberis (Berberis vulgaris) er en op til 2 meter høj busk, der findes forvildet i skove, hegn og på overdrev.
Se Almindelig vin og Almindelig berberis
Almindelig jujube
Almindelig Jujube (Ziziphus jujuba) er en løvfældende busk eller lille træ i Korsved-familien, som er rigt forgrenede og bliver op til otte meter høje.
Se Almindelig vin og Almindelig jujube
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan (Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası), er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien.
Se Almindelig vin og Aserbajdsjan
Avnbøg (art)
''Carpinus betulus'' Avnbøg (Carpinus betulus) er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og krat.
Se Almindelig vin og Avnbøg (art)
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Almindelig vin og Bark (plantedel)
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig vin og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig vin og Dækfrøede planter
Duneg
''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.
Fermentering
Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.
Se Almindelig vin og Fermentering
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig vin og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Hassel (art)
Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.
Se Almindelig vin og Hassel (art)
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Almindelig vin og Høstfarve
Hedvin
Portvin en af de mest populære typer hedvin Hedvin er vin med en alkoholprocent over det, som kan opnås ved vanlig gæring (14 procent)- I praksis holder hedvin 14-20 %. Normalt øges alkoholprocenten ved at tilsætte brændevin.
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Almindelig vin og Hjerte (geometri)
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hvid morbær
Hvid Morbær (Morus alba) er et løvfældende træ med en høj og smal krone.
Se Almindelig vin og Hvid morbær
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Almindelig vin og Kegle (geometri)
Kirsebær
Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt. Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca.
Kirsebærkornel
''Cornus mas'' Kirsebærkornel (Cornus mas), ofte skrevet kirsebær-kornel, er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone.
Se Almindelig vin og Kirsebærkornel
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Almindelig vin og Knop (plantedel)
Kvæde
Frugten af æble-kvæde, plukket i Danmark. Kvæde (Cydonia oblonga) er et lille, løvfældende træ med en kort stamme og en tætgrenet, bred krone.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Almindelig vin og Løvfældende
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Lian
Kiwiplanten (''Actinidia chinensis)'' er en lian, hvis frugter værdsættes over hele kloden. Lianer (også kaldet slyngplanter eller klatreplanter) er planter, som har rødderne i jorden, men ikke har stængelstyrke nok til at holde sig oprette, og derfor benytter sig af andre muligheder for vertikal støtte (for eksempel andre planter) til at vokse op imod lyset.
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Martsviol
Martsviol (Viola odorata) er en 5-15 cm høj urt, der vokser langs hegn og grøftekanter.
Se Almindelig vin og Martsviol
Meldug
Mug på en nyligt inficeret plante. Meldug er en plantesygdom forårsaget af medlemmer af Meldugfamilien (Erysiphaceae), der er en stor gruppe af sæksvampeslægter, der er parasitter på levende blade og skud.
Mispel
Mispel (Mespilus germanica) er et lille, løvfældende træ med en malerisk, kroget vækst.
Navr
Navr (Acer campestre) er en op til 15 m høj, løvfældende busk eller træ med en tæt grenet og ægformet til rund krone.
Nældetræ
Nældetræ (Celtis) er en slægt, som er udbredt med mere end 60 arter i Europa, Asien og Nordamerika.
Orientalsk bøg
Orientalsk Bøg (Fagus sylvatica subsp. orientalis) ligner i næsten alle træk Almindelig Bøg, men denne underart har ægformede, helrandede blade og kort bladstilk.
Se Almindelig vin og Orientalsk bøg
Papegøjebusk
Papegøjebusk (Parrotia persica) er en stor, løvfældende busk eller et langsomt voksende, nærmst buskformet træ med en bred, tragtformet krone.
Se Almindelig vin og Papegøjebusk
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig vin og Rod (plantedel)
Rosin
Rosiner. Rosiner er tørrede vindruer.
Skadedyr
Dyr, der konkurrerer med menneskets føde, betragtes i mere eller mindre grad som skadedyr. Skadedyr er en bred betegnelse for dyr, der gør skade på menneskers ejendele eller afgrøder.
Skimmelsvamp
Nektariner, der er angrebet af to forskellige skimmelsvampe Skimmelsvamp er et samlebegreb, som bruges inden for mikrobiologien om en gruppe af svampe, der har stor betydning for mennesker på grund af deres levevis i bestemte, økologiske nicher.
Se Almindelig vin og Skimmelsvamp
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Smalbladet ask
Smalbladet Ask (Fraxinus angustifolia) er et middelstort, løvfældende træ med en opret vækstform og gennemgående, ret stamme.
Se Almindelig vin og Smalbladet ask
Sommer
Badestrand. Sommer er den del af året, hvor den nordlige (henholdsvis den sydlige) halvkugle vender i retning mod solen.
Spidsløn
Spidsløn (Acer platanoides), også skrevet Spids-Løn, er et op til 25 m højt, løvfældende træ med en tæt og kraftig vækst.
Storbladet lind
Storbladet Lind (Tilia platyphyllos) er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark f.eks.
Se Almindelig vin og Storbladet lind
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig vin og Tokimbladede
Valnød (træ)
Valnød (Juglans regia) er et stort, løvfældende træ med en bred, uregelmæssig krone og svære, bugtede grene.
Se Almindelig vin og Valnød (træ)
Varietet (botanik)
I botanikkens videnskabelige sprog er varietet et niveau under underart.
Se Almindelig vin og Varietet (botanik)
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Almindelig vin og Vækstform
Vin
Vin fra Syditalien Vin er en fællesbetegnelse for alkoholiske drikke fremstillet ved gæring af druer, som er bærrene fra forskellige arter af vinstok.
Vin-familien
Vin-familien (Vitaceae) er en lille familie, som efter de nyeste revisioner (2003) er placeret i Vin-ordenen (Vitales).
Se Almindelig vin og Vin-familien
Vin-ordenen
Vin-ordenen (Vitales) har følgende fællestræk: Sikarrene har plastider med proteinkrystalloider og stivelse.
Se Almindelig vin og Vin-ordenen
Vinavl
Vindruer. Vinavl er videnskaben omhandlende samt produktionen og studiet af vindruer, som beskæftiger sig med den række processer, der sker på en vingård.
Vindrue
Nærbillede af en klase mørke vindruer. Vindruer er vinstokkens frugt.
Vinens historie
Arkæologiske lokaliteter fra neolitisk tid, kobberalder og tidlig bronzealder, hvor der er fundet spor efter vin- eller olivendyrkning. Vinens historie spænder over tusinder af år tæt knyttet til historien vedrørende landbrug, madkunst, civilisation og mennesket selv.
Se Almindelig vin og Vinens historie
Vinstok
''Vitis rotundifolia'' Slægten Vinstok (Vitis) er udbredt i Europa, Mellemøsten, Østasien og Nordamerika med ca.
Vortebirk
Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.
Se Almindelig vin og Vortebirk
Se også
Bær
- Almindelig ananas
- Almindelig brombær
- Almindelig hyld
- Almindelig vin
- Bær
- Banan
- Berberis-slægten
- Blærebæger
- Blåbær
- Blåbær (plante)
- Boysenbær
- Brombær (frugt)
- Buskbukkelbær
- Canadisk bøffelbær
- Chilejordbær
- Drue-hyld
- Guava
- Haveribs
- Havtorn (slægt)
- Hedemelbærris
- Hindbær
- Hindbær (bær)
- Hyld
- Jordbær-slægten
- Jordbærhindbær
- Jostabær
- Kiwi (frugt)
- Laksebær
- Loganbær
- Mirakelbær
- Morbær
- Mosebølle (plante)
- Multebær
- Myrtekrukke
- Revling (slægt)
- Rosenbrombær
- Rosin
- Sølvgrå bøffelbær
- Skovbær
- Skovjordbær
- Solbær
- Tyttebær
- Vindrue
Druesorter
- Almindelig vin
Vinavl
- Almindelig vin
- Millerandage
- Terroir
- Vinavl
- Vinstok
Vinstok
- Almindelig vin
- Amerikansk vin
- Flodbredvin
- Japansk vin
- Vinstok
Også kendt som Vinstok (Vitis vinifera), Vitis vinifera.