Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Væv (biologi)

Indeks Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.

Indholdsfortegnelse

  1. 37 relationer: Absorption, Bindevæv, Biologi, Blod, Blodåre, Celle (biologi), Centralnervesystemet, Diagnose, Dyr, Elektronmikroskop, Endoderm, Endotel, Epitel, Fedtvæv, Fordøjelse, Glat muskulatur, Histologi, Hjerne, Hjerte, Hud, Kirtel, Knogle (anatomi), Kraft, Kranienerve, Mesoderm, Mikroorganisme, Nervevæv, Neuron, Organ, Paraffin, Perifere nervesystem, Planter, Rygmarv, Sekretion, Skeletmuskulatur, Spinalnerve, Svampe.

  2. Anatomi

Absorption

Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.

Se Væv (biologi) og Absorption

Bindevæv

Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.

Se Væv (biologi) og Bindevæv

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se Væv (biologi) og Biologi

Blod

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.

Se Væv (biologi) og Blod

Blodåre

Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.

Se Væv (biologi) og Blodåre

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Væv (biologi) og Celle (biologi)

Centralnervesystemet

(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).

Se Væv (biologi) og Centralnervesystemet

Diagnose

Tungens udseende kan have betydning for at stille den rette diagnose. At stille en diagnose består i at bestemme en sygdoms eller et handicaps art.

Se Væv (biologi) og Diagnose

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se Væv (biologi) og Dyr

Elektronmikroskop

Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.

Se Væv (biologi) og Elektronmikroskop

Endoderm

Endodermen er et cellelag i embryoet i den tidlige fosterudvikling.

Se Væv (biologi) og Endoderm

Endotel

Endotel eller endotelium er det lager af celler, endotelceller, der dækker blodkarrenes inderside.

Se Væv (biologi) og Endotel

Epitel

Illustration af epitel i en lille bronkies slimhinde (Nordisk Familjebok). Epitel er en gruppe højt specialiserede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader; desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel.

Se Væv (biologi) og Epitel

Fedtvæv

Fedtvæv ("''Adipose tissue''") er en af hovedtyperne af bindevæv. Fedtvæv, kropsfedt eller adipøs væv betegner indenfor anatomien det løse bindevæv som består af fedtceller (eller adipocyter).

Se Væv (biologi) og Fedtvæv

Fordøjelse

Fordøjelsen er en metabolsk proces, hvor en biologisk enhed nedbryder en substans for mekanisk eller kemisk brug i kroppen.

Se Væv (biologi) og Fordøjelse

Glat muskulatur

De glatte muskler findes i de indre organer og sørger for de bevægelser, som sker automatisk, dvs.

Se Væv (biologi) og Glat muskulatur

Histologi

Histologi (af histos - 'væv' på græsk og -logos - 'læren om') er læren om vævenes opbygning observeret ved forskellige mikroskopi-teknikker.

Se Væv (biologi) og Histologi

Hjerne

Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.

Se Væv (biologi) og Hjerne

Hjerte

Pumpende hjerte Hjertet (latin cor, genitiv cordis, græsk cardia) er det organ (en muskel), som pumper blodet rundt i kroppen på dyr og mennesker.

Se Væv (biologi) og Hjerte

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.

Se Væv (biologi) og Hud

Kirtel

En kirtel (kaldes også en glandel) er et organ, hvori kirtelceller producerer et sekret, ofte et hormon, f.eks.

Se Væv (biologi) og Kirtel

Knogle (anatomi)

Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''. Knogler findes hos visse organismer og udgør skelettet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som vægtstænger.

Se Væv (biologi) og Knogle (anatomi)

Kraft

En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.

Se Væv (biologi) og Kraft

Kranienerve

Kranienerverne (eller hjernenerverne) er betegnelsen for de 12 par nerver, som udgår direkte fra hjernen og hjernestammen.

Se Væv (biologi) og Kranienerve

Mesoderm

Mesodermen er det midterste lag i den trilaminære kimskive.

Se Væv (biologi) og Mesoderm

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Se Væv (biologi) og Mikroorganisme

Nervevæv

Nervevæv Nervevæv er hovedkomponenten i nervesystemet som kontrollerer kropslige funktioner.

Se Væv (biologi) og Nervevæv

Neuron

En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.

Se Væv (biologi) og Neuron

Organ

Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.

Se Væv (biologi) og Organ

Paraffin

Flydende paraffin Paraffin er et generelt navn på alkaner med den kemiske formel CnH2n+2, som er på flydende eller voksagtig form.

Se Væv (biologi) og Paraffin

Perifere nervesystem

Det perifere nervesystem (PNS) er den forbindelse der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen.

Se Væv (biologi) og Perifere nervesystem

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Væv (biologi) og Planter

Rygmarv

Rygmarven (medulla spinalis Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) findes i hvirvelkanalen i rygsøjlen.

Se Væv (biologi) og Rygmarv

Sekretion

Sekretion er udskillelsen af kemiske stoffer fra kirtler.

Se Væv (biologi) og Sekretion

Skeletmuskulatur

Skeletmuskulatur er en af tre store muskeltyper, de andre er hjertemuskulatur og glat muskulatur.

Se Væv (biologi) og Skeletmuskulatur

Spinalnerve

En spinalnerve er en blandet nerve, der fører motoriske, sensoriske og autonome signaler mellem rygmarven og kroppen.

Se Væv (biologi) og Spinalnerve

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se Væv (biologi) og Svampe

Se også

Anatomi

Også kendt som Vævsdele, Vævstype.