Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Alpemandstro

Indeks Alpemandstro

Alpemandstro (Eryngium alpinum), også skrevet Alpe-Mandstro, er en staude med en åben, stivgrenet vækst.

33 relationer: Alperne, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomsterbuket, Dækfrøede planter, Dræning, Eng, Engblomme (art), Februar, Frø (plantedel), Grus, Hjerte (geometri), Humus, Hvid foldblad, Jord, Kalk, Kranskonval, Mandstro, Overjord, Pælerod, Planter, Rod (plantedel), Skærmplante-familien, Skærmplante-ordenen, Skovstorkenæb, Spiring (plante), Staude, Stængel, Tokimbladede, Torn, Udløber.

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Ny!!: Alpemandstro og Alperne · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Ny!!: Alpemandstro og Blad (plantedel) · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Ny!!: Alpemandstro og Bladrand · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Ny!!: Alpemandstro og Bladstilling · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Ny!!: Alpemandstro og Blomst · Se mere »

Blomsterbuket

studenternelliker. Det ses, at farverne er kombineret efter princippet ''tone-i-tone''. Derimod er kombinationen af rosernes store hoveder med studenternellikernes små blomsterkroner ret tilfældig og ikke afbalanceret.En buket med blomster fra en have til brug i et stilleben En blomsterbuket er blomster i et bundt.

Ny!!: Alpemandstro og Blomsterbuket · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Ny!!: Alpemandstro og Dækfrøede planter · Se mere »

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Ny!!: Alpemandstro og Dræning · Se mere »

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Ny!!: Alpemandstro og Eng · Se mere »

Engblomme (art)

Engblomme (Trollius europaeus) er en 20-70 cm høj urt, der i Danmark vokser på næringsrige enge, men er aftagende i hyppighed.

Ny!!: Alpemandstro og Engblomme (art) · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Ny!!: Alpemandstro og Februar · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Ny!!: Alpemandstro og Frø (plantedel) · Se mere »

Grus

Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.

Ny!!: Alpemandstro og Grus · Se mere »

Hjerte (geometri)

Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.

Ny!!: Alpemandstro og Hjerte (geometri) · Se mere »

Humus

Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.

Ny!!: Alpemandstro og Humus · Se mere »

Hvid foldblad

Hvid foldblad (Veratrum album) er en flerårig, urteagtig plante med en bladroset og en opret stængel.

Ny!!: Alpemandstro og Hvid foldblad · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Ny!!: Alpemandstro og Jord · Se mere »

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Ny!!: Alpemandstro og Kalk · Se mere »

Kranskonval

Kranskonval (Polygonatum verticillatum), ofte skrevet krans-konval, er en 30-90 cm høj, slank staude med hvide blomster, der bruges som prydplante – især i let skyggede bed med svagt sur bund.

Ny!!: Alpemandstro og Kranskonval · Se mere »

Mandstro

Mandstro (Eryngium) er en slægt med ca.

Ny!!: Alpemandstro og Mandstro · Se mere »

Overjord

Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.

Ny!!: Alpemandstro og Overjord · Se mere »

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Ny!!: Alpemandstro og Pælerod · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Ny!!: Alpemandstro og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Ny!!: Alpemandstro og Rod (plantedel) · Se mere »

Skærmplante-familien

Skærmplante-familien (Apiaceae) er en familie inden for Skærmplante-ordenen.

Ny!!: Alpemandstro og Skærmplante-familien · Se mere »

Skærmplante-ordenen

Skærmplante-ordenen (Apiales) er en orden med få familier.

Ny!!: Alpemandstro og Skærmplante-ordenen · Se mere »

Skovstorkenæb

Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum), ofte skrevet skov-storkenæb, er en 30-50 cm høj urt, der vokser i skov og krat.

Ny!!: Alpemandstro og Skovstorkenæb · Se mere »

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Ny!!: Alpemandstro og Spiring (plante) · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Ny!!: Alpemandstro og Staude · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Ny!!: Alpemandstro og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Ny!!: Alpemandstro og Tokimbladede · Se mere »

Torn

Grentorn på Hanespore-Hvidtjørn (''Crataegus crus-galli''). En torn er en hård spids, som sidder på stammen, grenene eller bladene af nogle stængelplanter.

Ny!!: Alpemandstro og Torn · Se mere »

Udløber

En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.

Ny!!: Alpemandstro og Udløber · Se mere »

Omdirigeringer her:

Alpe-Mandstro, Eryngium alpinum.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »