Indholdsfortegnelse
33 relationer: Alperne, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomsterbuket, Dækfrøede planter, Dræning, Eng, Engblomme (art), Februar, Frø (plantedel), Grus, Hjerte (geometri), Humus, Hvid foldblad, Jord, Kalk, Kranskonval, Mandstro, Overjord, Pælerod, Planter, Rod (plantedel), Skærmplante-familien, Skærmplante-ordenen, Skovstorkenæb, Spiring (plante), Staude, Stængel, Tokimbladede, Torn, Udløber.
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Alpemandstro og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Alpemandstro og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterbuket
studenternelliker. Det ses, at farverne er kombineret efter princippet ''tone-i-tone''. Derimod er kombinationen af rosernes store hoveder med studenternellikernes små blomsterkroner ret tilfældig og ikke afbalanceret.En buket med blomster fra en have til brug i et stilleben En blomsterbuket er blomster i et bundt.
Se Alpemandstro og Blomsterbuket
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Alpemandstro og Dækfrøede planter
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Engblomme (art)
Engblomme (Trollius europaeus) er en 20-70 cm høj urt, der i Danmark vokser på næringsrige enge, men er aftagende i hyppighed.
Se Alpemandstro og Engblomme (art)
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Alpemandstro og Frø (plantedel)
Grus
Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Alpemandstro og Hjerte (geometri)
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hvid foldblad
Hvid foldblad (Veratrum album) er en flerårig, urteagtig plante med en bladroset og en opret stængel.
Se Alpemandstro og Hvid foldblad
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kranskonval
Kranskonval (Polygonatum verticillatum), ofte skrevet krans-konval, er en 30-90 cm høj, slank staude med hvide blomster, der bruges som prydplante – især i let skyggede bed med svagt sur bund.
Se Alpemandstro og Kranskonval
Mandstro
Mandstro (Eryngium) er en slægt med ca.
Overjord
Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Alpemandstro og Rod (plantedel)
Skærmplante-familien
Skærmplante-familien (Apiaceae) er en familie inden for Skærmplante-ordenen.
Se Alpemandstro og Skærmplante-familien
Skærmplante-ordenen
Skærmplante-ordenen (Apiales) er en orden med få familier.
Se Alpemandstro og Skærmplante-ordenen
Skovstorkenæb
Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum), ofte skrevet skov-storkenæb, er en 30-50 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Se Alpemandstro og Skovstorkenæb
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Alpemandstro og Spiring (plante)
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Alpemandstro og Tokimbladede
Torn
Grentorn på Hanespore-Hvidtjørn (''Crataegus crus-galli''). En torn er en hård spids, som sidder på stammen, grenene eller bladene af nogle stængelplanter.
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Også kendt som Alpe-Mandstro, Eryngium alpinum.