Hurtigere adgang end browser!
76 relationer: Alexander af Alexandria, Alexandria, Anatolien, Antakya, Antitrinitarisme, Arianisme, Arius, Athanasius af Alexandria, Bandlysning, Basileios den Store, Constans, Constantius 2., Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Den romerske kurie, Dogme, Eksegese, Ekskommunikation, Eusebios fra Nikomedia, Eusebius af Cæsarea, Første koncil i Konstantinopel, Første koncil i Nikæa, Frelse, Gallien, Gotere, Gregor fra Nazianz, Gregor fra Nyssa, Hedenskab, Hieronymus, Homoousios, Illyrien, Inkarnation, Italien, Jovian, Julian (kejser), Kappadokien, Kætteri, Klodevig 1., Konstantin 2. (kejser), Konstantin den Store, Kristendom, Kristologi, Logos, Metropolit, Pave Damasus 1., Pave Julius 1., Pave Urban 2., Prædiken, Romersk Britannien, Romersk religion, Sabellianisme, ..., Sankt Ambrosius, Sofia, Subordinationisme, Synode, Theodosius den Store, Tomus ad Antiochenos, Treenigheden, Trier, Valens, Valentinian 1., Vandaler, Wulfila, 318, 319, 325, 336, 337, 338, 345, 350, 361, 374, 379, 380, 381, 511. Expand indeks (26 mere) »
Alexander af Alexandria
Alexander af Alexandria (ca. 250 – 17. april 326) var biskop og patriark i Alexandria 313-326.
Ny!!: Den arianske strid og Alexander af Alexandria · Se mere »
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Ny!!: Den arianske strid og Alexandria · Se mere »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Ny!!: Den arianske strid og Anatolien · Se mere »
Antakya
jordskælvet 2023 En ødelagt bygning i Antakya efter jordskælvet 2023 Antakya er hovedstad i Hatay-provinsen, den sydligste provins i Tyrkiet.
Ny!!: Den arianske strid og Antakya · Se mere »
Antitrinitarisme
Antitrinitarisme er en fællesbetegnelse for en række kristne retninger, der af den ene eller anden grund afviser dogmet om Treenigheden.
Ny!!: Den arianske strid og Antitrinitarisme · Se mere »
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Ny!!: Den arianske strid og Arianisme · Se mere »
Arius
Arius (ca. 250 – 336) var en oldkirkelig presbyter og teolog i Alexandria, af libysk herkomst.
Ny!!: Den arianske strid og Arius · Se mere »
Athanasius af Alexandria
Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent. Athanasius var en ivrig aktør imod arianismen, der har navn efter Arius. I den strid lykkedes det Athanasius at få gennemført sin egen tro på Jesus som en del af Guds væsen i kirkens teologi. Arius og hans støtter mente, at Jesus var et skabt væsen, og dermed ikke en del af Guds væsen, men det synspunkt blev bandlyst ved det første koncil i Nikæa i 325. Bandlysningen fik dog ikke knust arianerne, der gennem det meste af 300-tallet fandtes inden for kirken. Ud over den arianske strid var Athanasius også en central person i munkebevægelsen i kristendommen. I 300-tallet, hvor Athanasius levede, levede mange munke som asketer i Egyptens og Syriens ørkener. Munkene var i stor stil uden for biskoppernes kontrol; men det lykkedes Athanasius at knytte munkebevægelsen sammen med bispesædet i Alexandria. Det fik enorm indflydelse på kristendommen. En af de vigtigste overleveringer fra Athanasius' hånd er hans skildring af munken Antonius, Vita Antonii (Antonius' liv). Antonius levede i den egyptiske ørken i det 3. og 4. århundrede. Athanasius' skildring af Antonius' liv er på ingen måde neutral og fremhæver Antonius som en levende helgen, der kæmpede mod djævle og dæmoner. Ifølge Vita Antonii opgav Antonius som ung hele sin formue og viede sit liv til streng askese, hvor han blandt andet boede i længere tid i en grav, hvor han udkæmpede flere kampe mod Djævelen. Vita Antonii var et vigtigt skrift for Athanasius, for det viser også Antonius som en lydig undersåt mod bispesædet i Alexandria. Det hjalp Athanasius med at få munkebevægelserne i Egypten indordnet under Alexandria, og var dermed også en stor støtte for ham i hans kamp mod Melitius, der konkurrerede mod bispesædet i Alexandria ved at udnævne sine egne præster og biskopper.
Ny!!: Den arianske strid og Athanasius af Alexandria · Se mere »
Bandlysning
Bandlysning var en kirkelig straf, som betød, at den dømte blev udelukket fra kirkefællesskabet.
Ny!!: Den arianske strid og Bandlysning · Se mere »
Basileios den Store
Basileios den Store eller Basilius af Cæsarea (født 330, død 1. januar 379) (Ἅγιος Βασίλειος ὁ Μέγας) var biskop i Cæsarea Mazaca i Kappadokien (nu Kayseri i Tyrkiet).
Ny!!: Den arianske strid og Basileios den Store · Se mere »
Constans
Buste af Konstans. Flavius Julius Constans, på dansk tillige Konstans (320 – 350), var en romersk kejser, der regerede fra 337 til 350 over Romerrigets vestlige halvdel.
Ny!!: Den arianske strid og Constans · Se mere »
Constantius 2.
Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.
Ny!!: Den arianske strid og Constantius 2. · Se mere »
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Ny!!: Den arianske strid og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse · Se mere »
Den romerske kurie
Vatikanets regeringspalads Den romerske kurie er Den katolske kirkes centrale forvaltning, med sæde dels i Vatikanstaten og dels i Rom.
Ny!!: Den arianske strid og Den romerske kurie · Se mere »
Dogme
Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.
Ny!!: Den arianske strid og Dogme · Se mere »
Eksegese
Eksegese er en teologisk disciplin, hvor religiøse tekster fortolkes.
Ny!!: Den arianske strid og Eksegese · Se mere »
Ekskommunikation
Ekskommunikation (lat. excommunicatio.
Ny!!: Den arianske strid og Ekskommunikation · Se mere »
Eusebios fra Nikomedia
Eusebios fra Nikomedia var biskop af Berytus (nu Beirut) i Fønikien, senere af Nikomedia og til sidst patriark af Konstantinopel fra 338 og til sin død 342.
Ny!!: Den arianske strid og Eusebios fra Nikomedia · Se mere »
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Ny!!: Den arianske strid og Eusebius af Cæsarea · Se mere »
Første koncil i Konstantinopel
Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381.
Ny!!: Den arianske strid og Første koncil i Konstantinopel · Se mere »
Første koncil i Nikæa
Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.
Ny!!: Den arianske strid og Første koncil i Nikæa · Se mere »
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Ny!!: Den arianske strid og Frelse · Se mere »
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Ny!!: Den arianske strid og Gallien · Se mere »
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Ny!!: Den arianske strid og Gotere · Se mere »
Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Ny!!: Den arianske strid og Gregor fra Nazianz · Se mere »
Gregor fra Nyssa
Gregor fra Nyssa ''De virginitate'' Gregor fra Nyssa (ca. 331 – ca. 394) var en græsk kirkefader.
Ny!!: Den arianske strid og Gregor fra Nyssa · Se mere »
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Ny!!: Den arianske strid og Hedenskab · Se mere »
Hieronymus
Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30. september 420 i Betlehem) var en af kirkefædrene.
Ny!!: Den arianske strid og Hieronymus · Se mere »
Homoousios
Homoousios (gr. homos samme og ousia væsen) er en betegnelse der inden for kristologien anvendes om forholdet mellem Faderen (Gud) og Sønnen (Jesus Kristus).
Ny!!: Den arianske strid og Homoousios · Se mere »
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Ny!!: Den arianske strid og Illyrien · Se mere »
Inkarnation
Et guddommeligt væsen der antager sig en menneskelig krop Inkarnation (latin: in: i + caro: kød) betegner religionshistorisk, at et guddommeligt væsen antager en menneskelig krop.
Ny!!: Den arianske strid og Inkarnation · Se mere »
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Ny!!: Den arianske strid og Italien · Se mere »
Jovian
Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.
Ny!!: Den arianske strid og Jovian · Se mere »
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Ny!!: Den arianske strid og Julian (kejser) · Se mere »
Kappadokien
Kappadokien er et område i Tyrkiet vest for byen Nevşehir.
Ny!!: Den arianske strid og Kappadokien · Se mere »
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Ny!!: Den arianske strid og Kætteri · Se mere »
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Ny!!: Den arianske strid og Klodevig 1. · Se mere »
Konstantin 2. (kejser)
Konstantin 2. (316 – 340) var romersk kejser fra 337 til 340 og den ældste af Konstantin den Stores legitime sønner.
Ny!!: Den arianske strid og Konstantin 2. (kejser) · Se mere »
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Ny!!: Den arianske strid og Konstantin den Store · Se mere »
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ny!!: Den arianske strid og Kristendom · Se mere »
Kristologi
Kristologi (læren om Kristus) er et afgørende studium inden for kristen teologi, som befatter sig med spørgsmålet om, hvem Jesus Kristus var og er.
Ny!!: Den arianske strid og Kristologi · Se mere »
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Ny!!: Den arianske strid og Logos · Se mere »
Metropolit
Macarius 2., Metropolit af Moskva. I den russisk-ortodokse kirke bærer Metropolitten en hvid klobuk. En metropolit, af græsk metropolis, moderby/hovedstad, er en betegnelse for en gejstlig person i den ortodokse kirke, som står under patriarken, men over biskoppen.
Ny!!: Den arianske strid og Metropolit · Se mere »
Pave Damasus 1.
Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.
Ny!!: Den arianske strid og Pave Damasus 1. · Se mere »
Pave Julius 1.
Pave Julius 1. (død 12. april 352) blev valgt til pave 6. februar 337.
Ny!!: Den arianske strid og Pave Julius 1. · Se mere »
Pave Urban 2.
Pave Urban 2. (omkr. 1035 – 29. juli 1099) var pave fra 12. marts 1088 til sin død, hed Odo de Lagery (eller Otto, Otho eller Eudes), før han blev pave.
Ny!!: Den arianske strid og Pave Urban 2. · Se mere »
Prædiken
Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.
Ny!!: Den arianske strid og Prædiken · Se mere »
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Ny!!: Den arianske strid og Romersk Britannien · Se mere »
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Ny!!: Den arianske strid og Romersk religion · Se mere »
Sabellianisme
Sabellianisme eller modalistisk monarkianisme er et kætteri i den gamle kirke, hvis ophavsmand Sabellius (Sabellio) udgives for at være, men som i sin første form vistnok er ældre.
Ny!!: Den arianske strid og Sabellianisme · Se mere »
Sankt Ambrosius
Skt.
Ny!!: Den arianske strid og Sankt Ambrosius · Se mere »
Sofia
Sofia (også Sofija; Со́фия) er hovedstad og største by i Bulgarien med indbyggere.
Ny!!: Den arianske strid og Sofia · Se mere »
Subordinationisme
Subordinationisme (subordination, lat. underordning) er et oldkirkeligt lærebegreb, en doktrin i kristen teologi som forklarer at Sønnen og Helligånden er underordnet Faderen, hvilket indebærer et hierarkisk syn på Treenigheden.
Ny!!: Den arianske strid og Subordinationisme · Se mere »
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Ny!!: Den arianske strid og Synode · Se mere »
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Ny!!: Den arianske strid og Theodosius den Store · Se mere »
Tomus ad Antiochenos
ikon Tomus ad Antiochenos (Synodalskrivelse til Antiochenerne) er en synodalskrivelse forfattet af Athanasius af Alexandria som blev sendt til de kristne menigheder i Antiochia.
Ny!!: Den arianske strid og Tomus ad Antiochenos · Se mere »
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.
Ny!!: Den arianske strid og Treenigheden · Se mere »
Trier
Trier er Tysklands ældste by, beliggende ved floden Mosel i delstaten Rheinland-Pfalz og i nærheden af grænsen til Luxembourg.
Ny!!: Den arianske strid og Trier · Se mere »
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Ny!!: Den arianske strid og Valens · Se mere »
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Ny!!: Den arianske strid og Valentinian 1. · Se mere »
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Ny!!: Den arianske strid og Vandaler · Se mere »
Wulfila
Wulfila eller (forgræsket) Ulfilas (ca. 310-383) var biskop over vestgoterne og den første, der oversatte det Ny Testamente til et germansk sprog.
Ny!!: Den arianske strid og Wulfila · Se mere »
318
---- Se også 318 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 318 · Se mere »
319
---- Se også 319 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 319 · Se mere »
325
----.
Ny!!: Den arianske strid og 325 · Se mere »
336
---- Se også 336 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 336 · Se mere »
337
---- Se også 337 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 337 · Se mere »
338
---- Se også 338 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 338 · Se mere »
345
---- Se også 345 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 345 · Se mere »
350
---- Se også 350 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 350 · Se mere »
361
---- Se også 361 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 361 · Se mere »
374
---- Se også 374 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 374 · Se mere »
379
---- Se også 379 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 379 · Se mere »
380
---- Se også 380 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 380 · Se mere »
381
---- Se også 381 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 381 · Se mere »
511
---- Se også 511 (tal) ----.
Ny!!: Den arianske strid og 511 · Se mere »
