Indholdsfortegnelse
63 relationer: Alessandro Volta, Ampere, Basalt, Benjamin Franklin, Charles Augustin Coulomb, Coulomb, Elektricitet, Elektrisk felt, Elektrisk isolator, Elektrisk konduktans, Elektrisk ladning, Elektrisk leder, Elektrisk spænding, Elektron, Elektronisk kredsløb, Elektrostatik, Elektrostatisk generator, Elektrostatisk induktion, Elektrostatisk motor, Ferromagnetisme, Fordampning, Friktion, Gammastråling, Gnist, Horace-Bénédict de Saussure, Hornsund, Ioniserende stråling, Ionisering, Ionosfære, Jorden, Jordens atmosfære, Kamera, Kelvin, Kelvingenerator, Kondensering, Kosmisk stråling, Luft, Luftfugtighed, Lyn, Lys, Miller-Urey-eksperimentet, Mineral, Nedbør, Nikola Tesla, Paris, Planet, Plasma, Polarlys, Radiobølger, Rav, ... Expand indeks (13 mere) »
- Elektriske fænomener
Alessandro Volta
Alessandro Giuseppe Antonio Anastasio Volta (født 18. februar 1745 i Como, Lombardiet, Italien, død 5. marts 1827 i Como, Lombardiet, Italien) var en italiensk fysiker, som er internationalt kendt for især at have udviklet det elektriske batteri.
Se Atmosfærisk elektricitet og Alessandro Volta
Ampere
Illustration af den hidtidige definitionen af ampere En ampere (symbol A) er i fysikken et mål for elektrisk strøm.
Se Atmosfærisk elektricitet og Ampere
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Se Atmosfærisk elektricitet og Basalt
Benjamin Franklin
Benjamin Franklin (født 17. januar 1706, død 17. april 1790) var en amerikansk journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat mm., men er mest kendt som en af lederne af den amerikanske revolution og for grundlæggelsen af Ivy League-universitetet University of Pennsylvania.
Se Atmosfærisk elektricitet og Benjamin Franklin
Charles Augustin Coulomb
Charles Augustin Coulomb (født 14. juni 1736, død 23. august 1806) var en fransk fysiker og ingeniør.
Se Atmosfærisk elektricitet og Charles Augustin Coulomb
Coulomb
Coulomb (symbol C) er en SI-måleenhed for elektrisk ladning.
Se Atmosfærisk elektricitet og Coulomb
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektricitet
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektrisk felt
Elektrisk isolator
Isolationsbånd En elektrisk isolator er et materiale, der ikke har frie elektroner som kan overføre elektricitet.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektrisk isolator
Elektrisk konduktans
Elektrisk konduktans (G) er en egenskab for en elektrisk leder, som udtrykker dens evne til at lede elektrisk strøm.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektrisk konduktans
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektrisk ladning
Elektrisk leder
En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektrisk leder
Elektrisk spænding
Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektrisk spænding
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektron
Elektronisk kredsløb
Et elektronisk kredsløb Et elektrisk kredsløb eller elektrisk netværk er en samling af elektroniske komponenter (undtagen aktive komponenter).
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektronisk kredsløb
Elektrostatik
Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektrostatik
Elektrostatisk generator
En elektrostatisk generator er en elektromekanisk generator og transducer, som omsætter mekanisk arbejde til elektrisk energi i form af statisk elektricitet, eller rettere elektricitet med højspænding og lav jævnstrøm, uden brug af statiske eller dynamiske magnetfelter.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektrostatisk generator
Elektrostatisk induktion
Elektrostatisk induktion er en redistribution af et objekts elektriske ladning, forårsaget af indvirkning af ladninger på på andre objekter tæt ved.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektrostatisk induktion
Elektrostatisk motor
En elektrostatisk motor er en elektromotor, som kan omsætte fra elektrisk energi ("statisk elektricitet"; høj spænding (kilovolt) og lav strøm) til mekanisk arbejde - uden brug af statisk eller dynamisk magnetisme.
Se Atmosfærisk elektricitet og Elektrostatisk motor
Ferromagnetisme
Ferromagnetisk orden Ferromagnetisme er den type magnetisme, de fleste kender og repræsenteres blandt andet i magneter.
Se Atmosfærisk elektricitet og Ferromagnetisme
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Se Atmosfærisk elektricitet og Fordampning
Friktion
Friktion omtales ofte som gnidnings- eller rullemodstand: Når to legemer bevæger sig i forhold til hinanden mens de presses imod hinanden, viser friktionen sig som en kraft der trækker modsat den retning legemerne bevæger sig i (eller: modsat den kraft som søger at bevæge legemerne).
Se Atmosfærisk elektricitet og Friktion
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Atmosfærisk elektricitet og Gammastråling
Gnist
Gnister fra et bål. En gnist er et lokaliseret meget varmt område som f.eks.
Se Atmosfærisk elektricitet og Gnist
Horace-Bénédict de Saussure
Horace Bénedict de Saussure (født 17. februar 1740 i Chêne-Bougeries, død 22. januar 1799 i Genève) var en schweizisk naturforsker, der gjorde studiet af de geologiske, meteorologiske, fysiske og plantegeografiske forhold i Alperne og Jurabjergene til sit livs opgave og beskrev resultaterne af sine studier i det store Værk Voyages dans les Alpes (4 Bd, 1779—96).
Se Atmosfærisk elektricitet og Horace-Bénédict de Saussure
Hornsund
Isbjørnhavn ved udløbet af Hornsund. Hornsund er en fjord på vestsiden af Syd-Spitsbergen, mellem Wedel Jarlsberg Land i nord og Sørkapp Land mod syd, på Svalbard.
Se Atmosfærisk elektricitet og Hornsund
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Atmosfærisk elektricitet og Ioniserende stråling
Ionisering
Ionisering (eller ionisation) er processen at konvertere et (eller flere) atom eller molekyle til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler såsom elektroner.
Se Atmosfærisk elektricitet og Ionisering
Ionosfære
Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.
Se Atmosfærisk elektricitet og Ionosfære
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Atmosfærisk elektricitet og Jorden
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Atmosfærisk elektricitet og Jordens atmosfære
Kamera
Pentax Auto 100 fra 1978 Et videokamera på stativ Et kamera (lat. camera, "rum") er et apparat, der benyttes til at affotografere et motiv.
Se Atmosfærisk elektricitet og Kamera
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Se Atmosfærisk elektricitet og Kelvin
Kelvingenerator
Typisk Kelvingenerator opstilling. Denne tegning ses i mange tidlige bøger og kan være den originale form af apparatet. Kelvingeneratoren blev opfundet af den britiske videnskabsmand William Thomson (Lord Kelvin) i 1867.
Se Atmosfærisk elektricitet og Kelvingenerator
Kondensering
Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.
Se Atmosfærisk elektricitet og Kondensering
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Atmosfærisk elektricitet og Kosmisk stråling
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Se Atmosfærisk elektricitet og Luft
Luftfugtighed
Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder.
Se Atmosfærisk elektricitet og Luftfugtighed
Lyn
I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.
Se Atmosfærisk elektricitet og Lyn
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Se Atmosfærisk elektricitet og Lys
Miller-Urey-eksperimentet
Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.
Se Atmosfærisk elektricitet og Miller-Urey-eksperimentet
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Se Atmosfærisk elektricitet og Mineral
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Se Atmosfærisk elektricitet og Nedbør
Nikola Tesla
Nikola Tesla (født ca. 10. juli 1856 i Smiljan i Kejserriget Østrig (i det nuværende Kroatien), død 7. januar 1943 i New York) var en serbisk fysiker, opfinder og elektroingeniør.
Se Atmosfærisk elektricitet og Nikola Tesla
Paris
|navn.
Se Atmosfærisk elektricitet og Paris
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Se Atmosfærisk elektricitet og Planet
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Se Atmosfærisk elektricitet og Plasma
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Se Atmosfærisk elektricitet og Polarlys
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Se Atmosfærisk elektricitet og Radiobølger
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Se Atmosfærisk elektricitet og Rav
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Se Atmosfærisk elektricitet og Røntgenstråling
Sky (meteorologi)
Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.
Se Atmosfærisk elektricitet og Sky (meteorologi)
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Atmosfærisk elektricitet og Solen
Specifik ledningsevne
Specifik konduktivitet, specifik ledningsevne eller elektrisk konduktivitet σ er en egenskab ved elektriske ledere.
Se Atmosfærisk elektricitet og Specifik ledningsevne
Spitsbergen
Spitsbergen (før 1969: Vestspitsbergen, nederlandsk: Spitsbergen, "Spidse fjelde") er Svalbards største ø med et areal på 37.673 km².
Se Atmosfærisk elektricitet og Spitsbergen
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Atmosfærisk elektricitet og Ultraviolet lys
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Atmosfærisk elektricitet og Vand
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Se Atmosfærisk elektricitet og Vanddamp
Vejr
Vejret betegner de forskellige fænomener i atmosfæren, specielt vind, skyer og nedbør i den nedre del af atmosfæren, som kaldes troposfæren.
Se Atmosfærisk elektricitet og Vejr
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Se Atmosfærisk elektricitet og Verdensdel
Verdensrummet
Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.
Se Atmosfærisk elektricitet og Verdensrummet
Volt
SI-enheden volt (symbol V) er måleenheden for elektrisk spænding.
Se Atmosfærisk elektricitet og Volt
William Thomson
William Thomson bedre kendt som Lord Kelvin (født 26. juni 1824, død 17. december 1907) var en irsk-skotsk fysiker, matematiker og ingeniør.
Se Atmosfærisk elektricitet og William Thomson
Se også
Elektriske fænomener
- Atmosfærisk elektricitet
- Fotoelektrisk effekt
- Fotovoltaisk effekt
- Kornmod
- Lyn
- Lyn i den øvre atmosfære
- Netbrum
- Piezoelektrisk effekt
- Polarlys
- Rød fe
- Sanktelmsild
Også kendt som Atmosfærens elektricitet, Luftelektricitet.