Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Balders død

Indeks Balders død

Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.

Indholdsfortegnelse

  1. 43 relationer: Aser, Asgård, Ældre Edda, Balder, C.W. Eckersberg, Drab, Dværg (mytologi), Ed (løfte), Forklædning, Frigg, Gyger, Høder, Helheim, Hermod, Hyrrokin, Jætte, Jesus, Kristendom, Lit, Loke, Louis Moe, Mareridt, Megingjord, Mistelten (art), Nanna, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Norrønt, Odin, Ragnarok, Rind (nordisk mytologi), Ringhorne, Skæbne, Sleipner, Snorri Sturluson, Strofe, Thor, Vale, Valhal, Vølven, Vølvens spådom, Yngre Edda, 1817.

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Balders død og Aser

Asgård

'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.

Se Balders død og Asgård

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Se Balders død og Ældre Edda

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Se Balders død og Balder

C.W. Eckersberg

Christoffer Wilhelm Eckersberg (2. januar 1783 i Blåkrog i Sønderjylland – 22. juli 1853 i København) var en dansk maler.

Se Balders død og C.W. Eckersberg

Drab

Drabet på Hertug Pierre de la Place Drab eller mord er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død.

Se Balders død og Drab

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Se Balders død og Dværg (mytologi)

Ed (løfte)

Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.

Se Balders død og Ed (løfte)

Forklædning

Den britiske forfatter og efterretningsofficer Paul Dukes i forskellige forklædninger. En forklædning er det at få nogen eller noget til at fremstå som noget andet end det er ved hjælp af udklædning, sminke, ændringer af frisure og andre ændringer af udseendet.

Se Balders død og Forklædning

Frigg

Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.

Se Balders død og Frigg

Gyger

De to gygre Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Gyger (flertal gygre(r), fra norrønt gýgr) er betegnelsen for kvindelige jætter i norrøn litteratur.

Se Balders død og Gyger

Høder

dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.

Se Balders død og Høder

Helheim

Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.

Se Balders død og Helheim

Hermod

Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.

Se Balders død og Hermod

Hyrrokin

Hyrrokin fra Hunnestadsmonumentet i Skåne. Hyrrokin eller Hyrrokken var i den nordiske mytologi en jættekvinde, der bor i Jernskoven i Jotunheim.

Se Balders død og Hyrrokin

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Se Balders død og Jætte

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Balders død og Jesus

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Balders død og Kristendom

Lit

Lit er i nordisk mytologi den dværg, som blev udsat for Thors vrede under Balders bålfærd.

Se Balders død og Lit

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Se Balders død og Loke

Louis Moe

''Balders Bålfærd'', Anskuelsestavle, tegnet af Loius Moe, litografi af Alfred Jacobsen. Louis Maria Niels Peder Halling Moe (født 20. april 1857 i Tromøy ved Arendal, død 23. oktober 1945 i København) var norskfødt maler, illustrator og forfatter bosat i Danmark fra 1881 og dansk statsborger fra 1919.

Se Balders død og Louis Moe

Mareridt

''Der Albtraum'' (''Mareridtet'') af eller efter Fuseli Mareridt er ubehagelige, uhyggelige og angstvækkende drømme.

Se Balders død og Mareridt

Megingjord

Megingjord er både navnet på et bælte som Thor bruger og et generelt navn for "styrkebælte".

Se Balders død og Megingjord

Mistelten (art)

Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer.

Se Balders død og Mistelten (art)

Nanna

Nanna (eller Nana) er et nordisk pigenavn, som betyder "dristig" eller "modig".

Se Balders død og Nanna

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Se Balders død og Nordisk kosmologi

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Balders død og Nordisk mytologi

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Balders død og Norrønt

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Balders død og Odin

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Se Balders død og Ragnarok

Rind (nordisk mytologi)

I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.

Se Balders død og Rind (nordisk mytologi)

Ringhorne

Ringhorne er i nordisk mytologi det største og stærkeste skib i Asgård.

Se Balders død og Ringhorne

Skæbne

De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.

Se Balders død og Skæbne

Sleipner

John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.

Se Balders død og Sleipner

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Balders død og Snorri Sturluson

Strofe

En strofe i et digt eller en sang er et afsnit som består af et antal verselinjer (eller bare vers).

Se Balders død og Strofe

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Balders død og Thor

Vale

Vale - illustreret af Carl Emil Doepler (1824-1905) i 1882. Vale er navnet på en gud fra norrøn mytologi, søn af Odin og Rind.

Se Balders død og Vale

Valhal

Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.

Se Balders død og Valhal

Vølven

Groa og Heid. Heid optræder i ''Vølvens spådom''.http://www.heimskringla.no/wiki/Vølvens_Spaadom afsnit 8 Vølven henviser nogle steder til Groa, en vølve med helbredende evner.

Se Balders død og Vølven

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Se Balders død og Vølvens spådom

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Se Balders død og Yngre Edda

1817

Året 1817 startede på en onsdag.

Se Balders død og 1817

Også kendt som Mistelten (mytologisk).