Indholdsfortegnelse
88 relationer: Angelsaksisk (sprog), Astronomi, Asynje, Balder, Baldrs draumar, Dansk (sprog), De nordiske guders stamtræ, Derbyshire, Ed (løfte), Egyptisk religion, Etymologi, Falkeham, Fænomen, Fensale, Fjørgyn, Folkeminde, Folketro, Fredag, Freja, Frugtbarhedsgudinde, Fulla, Götaland, Germansk religion, Gesta Danorum, Gna, Græsk mytologi, Grímnismál, Gro Steinsland, Hampshire, Høder, Hel (Lokes datter), Helheim, Hellenismen, Hermod, Hilda Ellis Davidson, Hnoss, Hof, Hovvarpner, Idun, Ishtar, Isis, Islandsk (sprog), Islandsk litteratur i middelalderen, Jernalder, Jomfru Maria, Juno, Keltere, Krigen mellem aser og vaner, Kristendommens indførelse i Norden, Lokasenna, ... Expand indeks (38 mere) »
- Asynjer
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Frigg og Angelsaksisk (sprog)
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Asynje
En asynje er en gudinde af aseslægten i nordisk mytologi.
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Baldrs draumar
Baldrs draumar (Balders drøm) eller Vegtamskviða er et Edda-digt i manuskriptet AM 748 I 4to.
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Frigg og De nordiske guders stamtræ
Derbyshire
Derbyshires lokalisering Derbyshire er et amt ''(county)'' i den engelske region East Midlands, hvor en stor del af Peak District National Park befinder sig.
Ed (løfte)
Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.
Egyptisk religion
Tut-ank-amons dødemaske) repræsentant for solguden Ra. Egyptisk religion omfatter en komplekst system af polyteistiskes overbevisninger som de blev praktiseret i det antikke Egypten.
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Falkeham
En falkeham er en magisk dragt eller en magisk evne til at skifte imellem dyr (en falk) og menneske.
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Fensale
I nordisk mytologi er Fensale Friggs hus i Asgård.
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Folketro
Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.
Fredag
Frigg og Odin, illustration af Lorenz Frølich til ''Grimnismal'', 1895. Oversigt over navnet for "fredag" på europæiske sprog. Fredag er en ugedag og normalt en arbejdsdag.
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frugtbarhedsgudinde
En frugtbarhedsgudinde er en kvindelig gudinde, der beskytter og fremmer frugtbarhed, graviditet og fødsel i mange polyteistiske kulturer.
Se Frigg og Frugtbarhedsgudinde
Fulla
Fulla eller Fylla er i nordisk mytologi en asynje (en kvindelig guddom).
Götaland
'''Sverigekort med Götaland markeret med mørkegrøn''' Götaland er en landsdel i Sverige, indeholdende landskapene Skåne, Blekinge, Halland, Småland, Västergötland, Bohuslän, Dalsland, Östergötland, Gotland og Öland.
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Gna
Gna er i nordisk mytologi terne og budbringer for Frigg, af hvem hun har fået hesten Hovvarpner Kategori:Asynjer.
Se Frigg og Gna
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Hampshire
Moseområde syd for Ferny Crofts i New Forest, Hampshire. Landskab i Hampshire nær landsbyen Palestine Hampshire (udtale: eller; forkortes: Hants) er et grevskab i Storbritannien ved Englands sydkyst og fødested for Royal Navy, British Army og Royal Air Force.
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Hel (Lokes datter)
''Hel'' (1889) af Johannes Gehrts, afbildet med sin hund Garm. Hel er i nordisk mytologi dødsriget Hels herskerinde og datter af Loke og jættekvinden Angerboda.
Se Frigg og Hel (Lokes datter)
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Hermod
Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Se Frigg og Hilda Ellis Davidson
Hnoss
Hejmdal og Hnoss som lille, (1920) af Willy Pogany Hnoss er en af guderne i nordisk mytologi.
Hof
Et hof er en regents husholdning.
Se Frigg og Hof
Hovvarpner
Hovvarpner, "Hovkasteren" er en hest i den nordiske mytologi.
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Ishtar
Babylonisk relief kaldet ''Nattens dronning''. Kunstværket forestiller en af oldtidens, babyloniske frugtbarhedsgudinder, sandsynligvis Ishtar eller Ereshkigal. Det kan også forestille den gudinde, ''Lilitu'', der kaldes Lilith i Bibelen. Materialet er brændt ler, og det kan ses, at gudinden har været rødmalet.
Isis
Isis. Vægmaleri fra ca. 1360 f.Kr.. Isis (flere forslag til hvad navnet betyder: Trone/Den som bærer/Herskerkraft) var en af de mest populære gudinder i Egypten.
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Frigg og Islandsk litteratur i middelalderen
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Jomfru Maria
Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus.
Juno
Statue af Juno fra slotsparken i Nymphenburg Kopi af Juno Ludovisi, egentlig Marcus Antonius' datter Antonia Juno er i romersk mytologi den gudinde, som havde den højeste rang.
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Frigg og Krigen mellem aser og vaner
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Frigg og Kristendommens indførelse i Norden
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Mistelten (art)
Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer.
Nibelungens Ring
Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Se Frigg og Od
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Orion (stjernebillede)
En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.
Se Frigg og Orion (stjernebillede)
Panteon
Panteon er betegnelsen for alle guder og gudinder i en bestemt mytologi.
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Religionsvidenskab
Forskellige religiøse symboler Religionsvidenskab er læren om og det videnskabelige studium af fænomenet religion og verdens forskellige religioner set udefra, ikke at forveksle med teologi, der er læren om (og studiet af) en bestemt religions, som regel kristendommens, dogmatik, ritualistik og historie fra en position inden for samme religion.
Se Frigg og Religionsvidenskab
Richard Wagner
Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Frigg og Ritualer i nordisk religion
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Routledge
Reklame for Routledge på bogmesse. Routledge er et britisk akademisk forlag, som hovedsagelig udgiver bøger indenfor humaniora og sociologi.
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Se Frigg og Skæbne i nordisk kultur
Småland
Småland er en historisk provins (landskap) i den østlige del af Götaland i det sydlige Sverige, som i nord har grænse til Östergötland, i syd til Skåne og Blekinge, i vest til Halland og Västergötland, og i øst kyst mod Østersøen.
Social status
Social status er et begreb, der beskriver, hvilken værdi ens tilstedeværelse har baseret på faktorer som indkomst, uddannelse, erhverv, magt, slægt m.v. Status hierarkier er et universelt fænomen, der findes i menneskelige samfund jorden rundt.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Spinderok
svensk spinderok af traditionel vingerok-model. Rokken har tre ben og et trædebræt, som bevæger krumtapmekanismen (kranken) og driver det store svinghjul, som er fæstnet mellem to arme. Fra hjulet går en snor, som roterer selve spindeapparatet. Det består af spole og vinge (spindel), og er placeret foran på brættet (rokbrystet).
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Terne (tjenestepige)
Terne er en ung kvinde i tjenende stilling, altså en tjenestepige; fra ældre tiders forhold kendes også betegnelserne kammerterne og tjenestemø.
Se Frigg og Terne (tjenestepige)
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ugedage
En uge er inddelt i syv dage, der på dansk hedder.
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Västergötland
Västergötland er en historisk provins (landskap) i det sydvestlige Sverige og er en del af Västra Götalands län.
Vådområde
Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev. Et vådområde er en betegnelse, der bruges inden for økologien og dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandstanden er lige under jordens overflade eller over, ud til en vanddybde af 6 meter.
Venus (gudinde)
''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Visdom
græske guddom Hermathena bestående af Hermes og Athene i én person symboliserede visdom. Visdom er en betegnelse for stor indsigt og forståelse med hensyn til livets centrale forhold.
Se også
Asynjer
- Bil og Hjuke
- Eir
- Freja
- Frigg
- Fulla
- Gefion
- Gerd (nordisk mytologi)
- Hlin
- Idun
- Lofn
- Nanna (nordisk mytologi)
- Njorun
- Ran (nordisk mytologi)
- Sif
- Sigyn
- Sjøvn
- Skade (nordisk mytologi)
- Snotra
- Sol (nordisk mytologi)
- Syn (nordisk mytologi)
- Trud
- Vår (nordisk mytologi)
- Vör
Også kendt som Frigg (gudinde).