Indholdsfortegnelse
42 relationer: Aser, Asgård, Balder, Balders død, Brage, Dødsrige, De nordiske guders stamtræ, Draupner, Drøm, Eyvind Skaldaspillir, Frigg, Germanske folkeslag, Gjallerbroen, Gud (højere væsen), Guld, Håkon den Gode, Helheim, Helvede, Jætte, Jørgen Engebretsen Moe, Jesus, Jomfru Maria, Jul, Juleaften, Kvad, Loke, Middelalderen, Myte, Nord, Norsk (sprog), Odin, Personnavn, Saga, Sagn, Sagnhelt, Satan, Skjoldungerne, Sleipner, Snorri Sturluson, Telemark, Udtryk, Valhal.
- Aser
- Odins sønner
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Brage
Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Hermod og De nordiske guders stamtræ
Draupner
Draupner eller Draupnir i nordisk mytologi er navnet på Odins prægtige guldring.
Drøm
''Stürmen und Drängen'' af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen.
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Se Hermod og Eyvind Skaldaspillir
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Hermod og Germanske folkeslag
Gjallerbroen
Gjallarbroen, som Gerhard Munthe (1849–1929) tænkte sig den i ''Draumkvedet''s version. Gjallerbroen omtales i Gylfaginning i myten om Balders død, hvor Odins søn Hermod som den eneste levende klarer at krydse den på ryggen af Odins hest Sleipnir.
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Hermod og Gud (højere væsen)
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Håkon den Gode
Håkon den Gode Adelstensfostre (Hákon Aðalsteinsfóstri) (ca. år 918 – 959) var Norges konge fra ca.
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Helvede
Dante (1265-1321) i ''Den guddommelige komedie.'' Illustration af Gustave Doré (1832-1883). Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jørgen Engebretsen Moe
Jørgen Engebretsen Moe (født 22. april 1813 på gården Mo i Ringerike, Norge, død 27. marts 1882) var en norsk biskop, forfatter og eventyrsamler.
Se Hermod og Jørgen Engebretsen Moe
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Jomfru Maria
Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus.
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Juleaften
Julegaver under juletræet. Juleaften er aftenen eller hele dagen den 24. december.
Kvad
Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Nord
Kompasrose: N markerer nord. Nord er en af de fire kompasretninger.
Norsk (sprog)
Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Personnavn
Personnavn.
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Sagnhelt
Sagnhelte findes i mange kulturkredse fra de ældste som den babylonske Gilgamesh til den fransk-engelske Kong Arthur.
Satan
europæisk kunst. Satan (græsk Σατάν Satán, hebræisk שָׂטָן Śāṭān) er en overnaturlig magt i de abrahamitiske religioner; i jødedommen opfattes han som en af Guds tjenere, medens han i kristendommen regnes for den øverste i dæmonernes rangorden.
Skjoldungerne
Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.
Sleipner
John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Telemark
Telemarken Telemarks våbenskjold Telemark eller Telemarken er et tidligere fylke i Norge, der med Regionsreformen i Norge, 1.
Udtryk
Et udtryk er noget, som bliver ytret.
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Se også
Aser
- Aser
- Asernes heste
- Balder
- Borr
- Brage
- Buri
- Dag (nordisk mytologi)
- Delling
- Forsete
- Frej
- Freja
- Høder
- Høner
- Hejmdal
- Hermod
- Krigen mellem aser og vaner
- Kvaser
- Lodur
- Loke
- Måne (nordisk gud)
- Magni
- Meili
- Mimer
- Od
- Odin
- Rigs vandring
- Thor
- Tyr (gud)
- Ull
- Vale
- Vidar den Tavse
- Vile og Ve