Hurtigere adgang end browser!
50 relationer: Adils, Angelsaksisk (sprog), Ældre Edda, Beovulfkvadet, Blot, Egils saga, Etymologi, Freja, Frugtbarhedskult, Fylgje, Gamla Uppsala, Geirrød, Germansk religion, Gotere, Grímnismál, Gro Steinsland, Heimskringla, Helgakviða Hundingsbana I, Hervarar saga ok Heiðreks, Hilda Ellis Davidson, Idun, Kenning, Krákumál, Kristendommens indførelse i Norden, Nationalencyklopedin, Nordisk familjebok, Nordisk folklore, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norne, Norrønt, Odin, Oldhøjtysk, Regnar Lodbrog, Romersk religion, Runealfabet, Saga, Skæbne i nordisk kultur, Skjaldekunst, Skjoldungerne, Snorri Sturluson, Stednavn, Ting (folkeforsamling), Urnordisk (sprog), Valhal, Valkyrie, Vaner, Yggdrasil, Ynglingesaga, Yngre Edda.
Adils
Rolf Krake spreder guld for at forsinke Adils og de svenske forfølgere, af Hugo Hamilton. 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia'', Stockholm. Adils (Aðils, Adillus, Aðísl at Uppsölum, Eadgils, Athisl, Athislus og Adhel) var en sagnkonge i Sverige fra 500-tallet, tidsfæstet ud fra Hygelacs hærtogt til Frisland en gang omkring år 516.
Ny!!: Diser og Adils · Se mere »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Ny!!: Diser og Angelsaksisk (sprog) · Se mere »
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ny!!: Diser og Ældre Edda · Se mere »
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Ny!!: Diser og Beovulfkvadet · Se mere »
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Ny!!: Diser og Blot · Se mere »
Egils saga
Egil Skallagrímsson Egil Skallagrimssons Saga er en saga, der omhandler Egil Skallagrimssons livhistorie (ca. 910 – 994).
Ny!!: Diser og Egils saga · Se mere »
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Ny!!: Diser og Etymologi · Se mere »
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Ny!!: Diser og Freja · Se mere »
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Ny!!: Diser og Frugtbarhedskult · Se mere »
Fylgje
En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.
Ny!!: Diser og Fylgje · Se mere »
Gamla Uppsala
Gravhøjene ved Gamla Uppsala. Gamla Uppsala er et sogn og en landsby uden for Uppsala i Sverige.
Ny!!: Diser og Gamla Uppsala · Se mere »
Geirrød
Geirrød er en sagnkonge i nordisk mytologi, han er far til Agnar, som overtog hans rige, da han døde.
Ny!!: Diser og Geirrød · Se mere »
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Ny!!: Diser og Germansk religion · Se mere »
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Ny!!: Diser og Gotere · Se mere »
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Ny!!: Diser og Grímnismál · Se mere »
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Ny!!: Diser og Gro Steinsland · Se mere »
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Ny!!: Diser og Heimskringla · Se mere »
Helgakviða Hundingsbana I
Sigrun. Det første kvad om Helge Hundingsbane (Vølsungekvadet, Völsungakviða, Helgakviða Hundingsbane I) er et norrønt digt fra Den ældre Edda.
Ny!!: Diser og Helgakviða Hundingsbana I · Se mere »
Hervarar saga ok Heiðreks
Orvar-Odd og Hjalmar siger farvel efter striden på Samsø, maleri af Mårten Eskil Winge (1866). Hervors og Hedreks saga (norrønt Hervarar saga ok Heiðreks) eller Hervors saga (Hervarar saga) er en legendarisk saga fra slutningen af 1200-tallet som kombinerer emner og fortællinger fra flere ældre sagaer.
Ny!!: Diser og Hervarar saga ok Heiðreks · Se mere »
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Ny!!: Diser og Hilda Ellis Davidson · Se mere »
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Ny!!: Diser og Idun · Se mere »
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Ny!!: Diser og Kenning · Se mere »
Krákumál
Ella/Ælla. Her dør han, angivelig mens han fremsiger dødssangen ''Krákamál''.Tegning af Hugo Hamilton, 1830. Krákumál (eller Krakamål) er et skjaldekvad fra 1100-tallet.
Ny!!: Diser og Krákumál · Se mere »
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Ny!!: Diser og Kristendommens indførelse i Norden · Se mere »
Nationalencyklopedin
Nationalencyklopedin Nationalencyklopedin (forkortet NE) er en svensk encyklopædi i tyve bind som udgaves i 1989–96 af forlaget Bra Böcker AB.
Ny!!: Diser og Nationalencyklopedin · Se mere »
Nordisk familjebok
Bogryg fra ''Ugleudgaven'' Nordisk familjebok er et klassisk svensk leksikon.
Ny!!: Diser og Nordisk familjebok · Se mere »
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Ny!!: Diser og Nordisk folklore · Se mere »
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ny!!: Diser og Nordisk mytologi · Se mere »
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ny!!: Diser og Nordisk religion · Se mere »
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Ny!!: Diser og Norne · Se mere »
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Ny!!: Diser og Norrønt · Se mere »
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ny!!: Diser og Odin · Se mere »
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).
Ny!!: Diser og Oldhøjtysk · Se mere »
Regnar Lodbrog
Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.
Ny!!: Diser og Regnar Lodbrog · Se mere »
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Ny!!: Diser og Romersk religion · Se mere »
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Ny!!: Diser og Runealfabet · Se mere »
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Ny!!: Diser og Saga · Se mere »
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Ny!!: Diser og Skæbne i nordisk kultur · Se mere »
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Ny!!: Diser og Skjaldekunst · Se mere »
Skjoldungerne
Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.
Ny!!: Diser og Skjoldungerne · Se mere »
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Ny!!: Diser og Snorri Sturluson · Se mere »
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Ny!!: Diser og Stednavn · Se mere »
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Ny!!: Diser og Ting (folkeforsamling) · Se mere »
Urnordisk (sprog)
Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.
Ny!!: Diser og Urnordisk (sprog) · Se mere »
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Ny!!: Diser og Valhal · Se mere »
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Ny!!: Diser og Valkyrie · Se mere »
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Ny!!: Diser og Vaner · Se mere »
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Ny!!: Diser og Yggdrasil · Se mere »
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Ny!!: Diser og Ynglingesaga · Se mere »
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ny!!: Diser og Yngre Edda · Se mere »
