Indholdsfortegnelse
67 relationer: Alf (nordisk mytologi), Arg, Balkanhalvøen, Bækhesten, Den vilde jagt, Det Moderne Gennembrud, Dogme, Downs syndrom, Drage (fabeldyr), Dværg (mytologi), Elverfolk, Finner, Folkeeventyr, Folkeminde, Folkemusik, Folketro, Folkevise, Freja, Frelse, Genganger, Germansk religion, Germanske sprog, Gloso, Gud (højere væsen), Helhest, Helligånden, Huldre, Jætte, John Lindow, Kontekst, Kraken, Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Lygtemand, Magi, Mare, Mareridt, Maurere, Nøkken, Nisse, Nordboere, Norden, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Odin, Reformationen, Religion, Ritualer i nordisk religion, Rolandskvadet, Samer, ... Expand indeks (17 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Nordisk folklore og Alf (nordisk mytologi)
Arg
Arg er et dansk ord af norønsk oprindelse, betydende indædt og stædig fortaler for en sag typisk som modstander.
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Nordisk folklore og Balkanhalvøen
Bækhesten
"Gutt på hvit hest" af Theodor Kittelsen Bækhesten eller Bäckahästen (fra svensk: bäckhästen) er et mytologisk dyr i nordisk folklore og skånsk folketro, svarende til nøkken, blot i hesteform.
Se Nordisk folklore og Bækhesten
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Se Nordisk folklore og Den vilde jagt
Det Moderne Gennembrud
Hans Nic. Hansen, Martinus Galschiøt, Laurits Tuxen, Harald Høffding, Michael Ancher. Tegnet af Erik Henningsen, cirka 1910. Blyant og farvekridt. 66 × 97 cm. Det Moderne Gennembrud er en litterær periode, der typisk anses for at vare fra 1870 til 1890.
Se Nordisk folklore og Det Moderne Gennembrud
Dogme
Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.
Downs syndrom
Downs syndrom er opkaldt efter John Langdon Down, der var den engelske læge, der første gang beskrev dette syndrom.
Se Nordisk folklore og Downs syndrom
Drage (fabeldyr)
''Sankt Georg i kamp med dragen'' En drage er et fabeldyr oftest set i eventyr.
Se Nordisk folklore og Drage (fabeldyr)
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Se Nordisk folklore og Dværg (mytologi)
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Se Nordisk folklore og Elverfolk
Finner
Finner (finsk: suomalaiset; svensk: finländare) er traditionelt betegnelsen for folk, der bor i Finland.
Folkeeventyr
Carl Larssons illustration til fortællingen "Peik" i ''Folksagor'' af Asbjørnsen og Moe (svensk oversættelse fra 1927). Folkeeventyret er et mundtligt overleveret eventyr.
Se Nordisk folklore og Folkeeventyr
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Se Nordisk folklore og Folkeminde
Folkemusik
Béla Bartók optager folkeviser sunget af slovakiske bønder. Folkmusikere fra Kunčice, Mähren (1890'erne). Folkemusikeren Woody Guthrie. Folkemusik er oprindeligt betegnelsen for "folkets musik" modsat den klassiske musik som var sofistikeret, i højere grad intellektuel og forbeholdt aristokratiet.
Se Nordisk folklore og Folkemusik
Folketro
Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.
Se Nordisk folklore og Folketro
Folkevise
Det kgl. bibliotek. Folkevise, er i Danmark det hævdvundne navn, for den episk-lyriske vise, der i den internationale litteraturvidenskab har betegnelsen ballade. Uanset om man vælger det ene eller det andet navn, er det genrebetegnelsen for en verdslig danseviser fra europæisk middelalder.
Se Nordisk folklore og Folkevise
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Genganger
Genganger har flere betydninger.
Se Nordisk folklore og Genganger
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Nordisk folklore og Germansk religion
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Nordisk folklore og Germanske sprog
Gloso
Gloso tegnet af Oluf August Hermansen. Fra Ingvor Bondesen: ''Æventyrets Dyreverden'', København 1887 En gloso er et overnaturligt svin, som findes i dansk folketro.
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Nordisk folklore og Gud (højere væsen)
Helhest
Tegning af de tre-benede helhest Helhesten var ifølge folketro en kirkevare og spøgelsesagtig, trebenet hest, der varsler død, sygdom og ulykke.
Se Nordisk folklore og Helhest
Helligånden
Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.
Se Nordisk folklore og Helligånden
Huldre
''Huldra'', pennetegning af Theodor Kittelsen, 1892. En huldre i samtale med en tømmerhugger. Hun ligner en ung bondepige; men kohalen, der stikker ud under kjolen, afslører hende som huldre. Fra ''Svenska folksägner'', 1882. En huldre er et kønt udseende, overnaturligt kvindeligt væsen (men med hul ryg og kohale) som ejer kvæg, holder til i bjerge og høje, og prøver at lokke unge mænd til sig, især med spil og sang.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
John Lindow
John Lindow (født 1946) er en amerikansk religionsforsker, folklorist og professor ved institut for Studier i skandinavisk middelalder og folklore ved Berkeley Universitet i Californien.
Se Nordisk folklore og John Lindow
Kontekst
Kontekst betyder sammenhæng.
Se Nordisk folklore og Kontekst
Kraken
Kraken. Kraken er et fabeldyr fra nordisk folketro i form af et kolossalt søuhyre eller en kæmpemæssig fisk, som fiskere angiveligt så langs kysterne af Norge, Island og Irland.
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Nordisk folklore og Kristendom
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Nordisk folklore og Kristendommens indførelse i Norden
Lygtemand
Arnold Böcklin: ''Das Irrlicht'' (Lygtemanden) (1862), Museum Georg Schäfer. Lygtemand (lygtemænd) hører til den gamle overtro i Skandinavien og Europa.
Se Nordisk folklore og Lygtemand
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Mare
En mare på brystet af en sovende kvinde. En mare er betegnelsen for et overnaturligt, som regel kvindeligt væsen, der plager sovende mennesker og dyr, specielt heste, ved at trykke dem på brystet eller ved at ride på dem.
Mareridt
''Der Albtraum'' (''Mareridtet'') af eller efter Fuseli Mareridt er ubehagelige, uhyggelige og angstvækkende drømme.
Se Nordisk folklore og Mareridt
Maurere
Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.
Se Nordisk folklore og Maurere
Nøkken
''Näcken'' af Ernst Josephson fra 1882. Nøkken er ifølge skandinavisk folketro et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil.
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Se Nordisk folklore og Nordboere
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Nordisk folklore og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Nordisk folklore og Nordisk religion
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Nordisk folklore og Reformationen
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Nordisk folklore og Religion
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Nordisk folklore og Ritualer i nordisk religion
Rolandskvadet
''Rolands død'', illustration fra et manuskript fra omkring 1455-1460. Rolandskvadet (La Chanson de Roland) er et oldfransk skrift fra omkring midten af 1100-tallet.
Se Nordisk folklore og Rolandskvadet
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Satan
europæisk kunst. Satan (græsk Σατάν Satán, hebræisk שָׂטָן Śāṭān) er en overnaturlig magt i de abrahamitiske religioner; i jødedommen opfattes han som en af Guds tjenere, medens han i kristendommen regnes for den øverste i dæmonernes rangorden.
Søslange
Søslange rapporteret af den norske biskop af Grønland, Hans Egede, i 1734. En søslange (lindorm, hesteål eller ålehest) er stort slange- eller dragelignende fabeldyr, der ifølge folketroen lever i en sø eller et hav; især om den meget omtalte Nessie i Loch Ness-søen i Skotland.
Se Nordisk folklore og Søslange
Søvnparalyse
Søvnparalyse (også kaldet søvnlammelse) er en tilstand, nogle mennesker oplever, hvor man sover og er vågen på samme tid.
Se Nordisk folklore og Søvnparalyse
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Skifting
Djævelen bytter et spædbarn ud med en skifting. Udsnit af Martino di Bartolomeos ''Legenden om Sankt Stefan'' fra tidligt i 1400-tallet. En skifting eller bytting var i folketroen et troldebarn, der var ombyttet med et menneskebarn.
Se Nordisk folklore og Skifting
Skræling
Skrælinger eller Beothuk-indianere. Skræling er betegnelsen, som nordboerne fra Grønland og Vinland gav indianere og inuitter, eller muligvis folk fra Dorset-kulturen, i Nordamerika i begyndelsen af 1000-tallet.
Se Nordisk folklore og Skræling
Storsjön
Storsjön Storsjön er en svensk sø i det centrale Jämtland, med et areal på 464 km² og en største dybde på 74 meter.
Se Nordisk folklore og Storsjön
Svensk (sprog)
Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.
Se Nordisk folklore og Svensk (sprog)
Sydeuropa
Sydeuropa Sydeuropa er betegnelsen for den sydlige del af Europa; dvs.
Se Nordisk folklore og Sydeuropa
Tabu
Tabu er et ord, der dækker over forholdsregler og forbud (eks. ikke ryge, ikke tale højt, ikke bære våben).
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Se Nordisk folklore og Udsagnsord
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Nordisk folklore og Vikingetid
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Nordisk folklore og 19. århundrede
Også kendt som Nordisk folkeminde, Skandinavisk folklore.