Indholdsfortegnelse
41 relationer: Adenosintrifosfat, Biologi, Blodkredsløbet, Cellevæg, Cellulose, Citronsyrecyklus, Endetarm, Enzym, Europa, Fosforylering, Glukose, Glykogen, Glykolyse, Glykosidbinding, Hjernebark, Hypothalamus, Kemi, Kulhydrat, Laktase, Laktose, Lipid, Lugt, Lymfesystem, Makromolekyle, Mave, Medulla oblongata, Mekanik, Planter, Polysakkarid, Protein, Pubertet, Smagssans, Spiserør, Spyt, Stofskifte, Syre, Tand, Tarm (anatomi), Tolvfingertarm, Tyktarm, Tyndtarm.
- Fordøjelsessystemet
- Metabolisme
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Fordøjelse og Adenosintrifosfat
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Blodkredsløbet
Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det af-iltede blod fra kroppen gennem hjertet til lungerne Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system eller kredsløbet) er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der med blodet bringer ilt, næring, hormoner m.v.
Se Fordøjelse og Blodkredsløbet
Cellevæg
Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Citronsyrecyklus
Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.
Se Fordøjelse og Citronsyrecyklus
Endetarm
thumb Endetarmen (lat.: intestinum rectumStieve, H. (1949). Nomina Anatomica. Zusammengestellt von der im Jahre 1923 gewählten Nomenklatur-Kommission, unter Berücksichtigung der Vorschläge der Mitglieder der Anatomischen Gesellschaft, der Anatomical Society of Great Britain and Ireland, sowie der American Association of Anatomists, überprüft und durch Beschluß der Anatomischen Gesellschaft auf der Tagung in Jena 1935 endgültig angenommen.
Enzym
date.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fosforylering
A phosphorylated serine residue Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Fosforylering betyder tilføjning af en fosfat-gruppe, PO43− til et organisk molekyle.
Se Fordøjelse og Fosforylering
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Glykogen
glucogenin, et enzym der er nødvendig for at starte opbygningen af et glykogenmolekyle Glykogen eller glykogén er dyrenes (inkl. menneskenes) modstykke til planternes stivelse.
Glykolyse
Glykolysen er en række af biokemiske reaktioner ved hvilke et mol glukose oxideres til to mol pyruvat.
Glykosidbinding
En glykosidbinding er en kovalent binding, der dannes ved en kondensationsreaktion hvor der indgår mindst et kulhydrat.
Se Fordøjelse og Glykosidbinding
Hjernebark
Skive af væv fra hjernen på en rhesusabe, hvor hjernebarken (cerebral cortex) er markeret med mørk lilla. Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr.
Hypothalamus
Hypothalamus er en samling af kerner som ligger i den forreste del af mellemhjernen (diencephalon).
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Laktase
Laktase er et enzym, som via hydrolyse spalter disakkaridet laktose (mælkesukker) til glukose og galaktose.
Laktose
Laktose (fra latin lactis, "mælk" + -ose, et suffiks for sukkerarter) eller mælkesukker er en naturlig bestanddel af mælk.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Lymfesystem
Menneskekroppens lymfesystem. Blod ankommer til cellerne ("tissue cells") gennem den røde arterie, og i kapillærerne presses blodvæske med næringsstoffer og ilt ud blandt cellerne. Samtidig absorberes væske med affaldsstoffer og kuldioxid tilbage i kapillærerne og føres tilbage mod hjertet gennem den blå vene.
Makromolekyle
En polypeptid-makromolekyles struktur En makromolekyle er en meget stor molekyle, såsom protein, ofte skabt ved polymerisering af mindre underenheder (monomerer).
Se Fordøjelse og Makromolekyle
Mave
Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes.
Medulla oblongata
Den forlængede marv, eller medulla oblongata,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Se Fordøjelse og Medulla oblongata
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Polysakkarid
3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Pubertet
Pubertet henviser til den proces af fysiske forandringer hvorved et barns krop bliver til en voksens krop, som er i stand til at reproducere.
Smagssans
Bernardo Eberhart Keilhaus maleri ''Dreng med en hund. (Allegori paa "Smagen")''. Smagssansen er kombinationen af smagsstoffers registrering via smagsløg, der sidder på tungen, og som sender impulser til smagscenteret i hjernen.
Spiserør
Spiserøret (øsofagus) er et organ der transporterer mad fra svælget til maven og består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde.
Spyt
Mundhulens spytkirtler. Spyt er et sekret.
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Tand
Tænder Oversigtstegning over en tands opbygning.A. KroneB. Rod1. Emalje2. Dentin3. Pulpa4. Gumme5. Rodcement6. Knogle7. Blodåre8. Nerve En tand er en emaljedækket knogle i munden på visse pattedyr, krybdyr, padder og fisk.
Tarm (anatomi)
thumb Tarmen er en stor del af menneskets fordøjelsessystem.
Se Fordøjelse og Tarm (anatomi)
Tolvfingertarm
Tolvfingertarmen (latin: duodenum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den tarm, føden går til fra mavesækken.
Se Fordøjelse og Tolvfingertarm
Tyktarm
Oversigt over tyktarmen: 1) opadstigende colon med blindtarmen nederst, 2) transverselle colon, 3), nedadstigende colon, 4) S-formede colon, 5) endetarm og analkanal Tyktarmen (latin: intestinum crassum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den sidste del af tarmsystem.
Tyndtarm
jejunum) og lilla (ileum). I biologien er tyndtarmen (latin: intestinum tenue Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) den del af fordøjelsessystemet, der ligger mellem maven og tyktarmen (Colon).
Se også
Fordøjelsessystemet
- Blindtarm
- Colon sigmoideum
- Endetarm
- Endetarmsåbning
- Forbrug (økologi)
- Fordøjelse
- Fordøjelsessystemet
- Galde
- Galdeblære
- Kloak (biologi)
- Læbe
- Lactobacillus rhamnosus GG
- Laktoseintolerans
- Lavement
- Mave
- Mund
- Nitroso
- Peristaltik
- Præbiotika
- Probiotika
- Prut
- Saccharomyces cerevisiae
- Spiserør
- Strubelåg
- Svælg
- Tarmflora
- Tarmkrøs
- Tarmslyng
- Tolvfingertarm
- Tunge
- Tyktarm
- Tyndtarm
Metabolisme
- Aerob respiration
- Alkoholpromille
- Anabolisme
- Assimilation (biologi)
- Biosyntese
- Calvin-cyklus
- Deaminering
- Enzym
- Enzyminhibitor
- Fedtsyremetabolisme
- Fermentering
- Fordøjelse
- Fordøjelsessystemet
- Fotosyntese
- Glukoneogenese
- Katabolisme
- Kemosyntese
- Kvælstoffiksering
- Kvælstofkredsløb
- Metabolit
- Peroxisom
- Proteinbiosyntese
- Pyruvat
- Ribozym
- Stofskifte
- Stofskiftevej
- Udgangsstof
- Uridintrifosfat