12 relationer: Determinant, Euklidisk geometri, Generel relativitetsteori, Længde, Mangfoldighed (matematik), Matematik, Metrik (matematik), Norm (matematik), Nulvektor, Ortogonalitet, Topologi, Vektorrum.
Determinant
En determinant er et tal, der karakteriserer en matrix.
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Determinant · Se mere »
Euklidisk geometri
Euklidisk geometri er den klassiske geometri, hvor Euklids postulater, som er opstillet af den græske matematiker Euklid, er gældende.
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Euklidisk geometri · Se mere »
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Generel relativitetsteori · Se mere »
Længde
Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Længde · Se mere »
Mangfoldighed (matematik)
Sfæren (overfladen på en kugle) er en to-dimensional mangfoldighed, da den kan beskrives med en samling af to-dimensionale kort. I matematik, eller mere præcist i differentialgeometri og topologi, er en mangfoldighed (eng. manifold) et matematisk rum, der på en lille nok skala ligner euklidisk rum af en bestemt dimension, der kaldes mangfoldighedens dimension.
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Mangfoldighed (matematik) · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Matematik · Se mere »
Metrik (matematik)
En metrik er i matematikken en generaliseret måde at definere afstande på.
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Metrik (matematik) · Se mere »
Norm (matematik)
Begrebet norm er i matematikken en generalisering af det almindelige begreb længde.
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Norm (matematik) · Se mere »
Nulvektor
En nulvektor eller en uegentlig vektor er indenfor matematikken, herunder specielt lineær algebra, en vektor hvis elementer udelukkende består af nuller.
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Nulvektor · Se mere »
Ortogonalitet
Ortogonalitet er et begreb med anvendelser indenfor matematik.
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Ortogonalitet · Se mere »
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Ny!!: Metrik (relativitetsteori) og Topologi · Se mere »
Vektorrum
Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.