Indholdsfortegnelse
69 relationer: Basalt, Base (kemi), Bæredygtighed, Bjergart, Calcium, Carbonat, Drivhuseffekt, Drivhusgas, Eddikesyre, Energinet, Engelsk (sprog), Europa, FN's klimapanel, GEUS, Glas, Global opvarmning, Glukose, Grundvandsmagasin, Havenes forsuring, Ilt, Industriland, Kalksten, Københavns Universitet, Kernekraft, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kuldioxid-ækvivalent, Kulstofkredsløb, Kulstoflager, Kulsyre, Kvarts, Lattergas, Magnesium, Menneskeskabt drivhuseffekt, Metal, Metan, Mineral, Molekyle, Naturgas, Olie, Olivin, Permeabilitet (hydrodynamik), Pore (jord), Produkt (kemi), Pyroxen, Råolieudvinding, Risø, Sand, Søfart, Sjælland, ... Expand indeks (19 mere) »
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Se Geologisk CO₂-lagring og Basalt
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Se Geologisk CO₂-lagring og Base (kemi)
Bæredygtighed
Forskellige fremstillinger af bæredygtighed og dens tre aspekter:Til venstre ses bæredygtighed som fællesområdet for tre krydsende cirkler.Øverst til højre ses en indlejret tilgang med aspekterne rangordnet, og med ''miljø'' som grundlag for de to andre.Nederst til højre understøttes bæredygtigheden af tre søjler.
Se Geologisk CO₂-lagring og Bæredygtighed
Bjergart
alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.
Se Geologisk CO₂-lagring og Bjergart
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Se Geologisk CO₂-lagring og Calcium
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Se Geologisk CO₂-lagring og Carbonat
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Geologisk CO₂-lagring og Drivhuseffekt
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Se Geologisk CO₂-lagring og Drivhusgas
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Se Geologisk CO₂-lagring og Eddikesyre
Energinet
Energinet er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejes af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Se Geologisk CO₂-lagring og Energinet
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Geologisk CO₂-lagring og Engelsk (sprog)
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Geologisk CO₂-lagring og Europa
FN's klimapanel
FN's klimapanel hedder på engelsk IPCC, som står for Intergovernmental Panel on Climate Change.
Se Geologisk CO₂-lagring og FN's klimapanel
GEUS
GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er en dansk uafhængig forsknings- og konsulentinstitution indenfor miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralske råstoffer.
Se Geologisk CO₂-lagring og GEUS
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Se Geologisk CO₂-lagring og Glas
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Geologisk CO₂-lagring og Global opvarmning
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Se Geologisk CO₂-lagring og Glukose
Grundvandsmagasin
Typisk tværsnit af grundvandsmagasiner Et grundvandsmagasin / grundvandsreservoir / akvifer er et vandmættet lag – oftest sand, grus eller kalk – hvorfra der via boringer kan indvindes grundvand til vandforsyning.
Se Geologisk CO₂-lagring og Grundvandsmagasin
Havenes forsuring
Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).
Se Geologisk CO₂-lagring og Havenes forsuring
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Geologisk CO₂-lagring og Ilt
Industriland
Ingen data Et industriland (forkortet iland) er et (økonomisk) udviklet land i form af en suveræn stat, der har stærk, udviklet økonomi og avanceret infrastruktur i forhold til mindre industrialiserede stater (de såkaldte underudviklede lande eller udviklingslande (ulande)).
Se Geologisk CO₂-lagring og Industriland
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Se Geologisk CO₂-lagring og Kalksten
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Se Geologisk CO₂-lagring og Københavns Universitet
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Se Geologisk CO₂-lagring og Kernekraft
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Se Geologisk CO₂-lagring og Kul (bjergart)
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Geologisk CO₂-lagring og Kuldioxid
Kuldioxid-ækvivalent
Kuldioxid-ækvivalenter eller CO2-ækvivalenter er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.
Se Geologisk CO₂-lagring og Kuldioxid-ækvivalent
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Geologisk CO₂-lagring og Kulstofkredsløb
Kulstoflager
Kulstofkredsløbet. Kulstoflagre er vist med sorte tal (mia tons kulstof), mens årlige vandringer mellem lagrene er vist med blå tal (mia tons kulstof pr. år). Et kulstoflager er et reservoir i naturen, hvor kulstofholdige stoffer bliver fastholdt og opbevaret gennem kortere eller længere tid.
Se Geologisk CO₂-lagring og Kulstoflager
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Se Geologisk CO₂-lagring og Kulsyre
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Se Geologisk CO₂-lagring og Kvarts
Lattergas
Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.
Se Geologisk CO₂-lagring og Lattergas
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Se Geologisk CO₂-lagring og Magnesium
Menneskeskabt drivhuseffekt
Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.
Se Geologisk CO₂-lagring og Menneskeskabt drivhuseffekt
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Se Geologisk CO₂-lagring og Metal
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Se Geologisk CO₂-lagring og Metan
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Se Geologisk CO₂-lagring og Mineral
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Geologisk CO₂-lagring og Molekyle
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Se Geologisk CO₂-lagring og Naturgas
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Se Geologisk CO₂-lagring og Olie
Olivin
Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.
Se Geologisk CO₂-lagring og Olivin
Permeabilitet (hydrodynamik)
Permeabilitet (κ, eller k) anvendes inden for naturvidenskaben, særligt indenfor hydrogeologien og reservoirgeologien, som et mål for et materiales (porøst medium) evne til at transportere et fluid (vand, gas, olie).
Se Geologisk CO₂-lagring og Permeabilitet (hydrodynamik)
Pore (jord)
Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.
Se Geologisk CO₂-lagring og Pore (jord)
Produkt (kemi)
Et produkt er en substans, der dannes som et resultat af en biologisk eller kemisk reaktion.
Se Geologisk CO₂-lagring og Produkt (kemi)
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Se Geologisk CO₂-lagring og Pyroxen
Råolieudvinding
Råolieudvinding udgør en stor indtægt for mange landes vedkommende, også for Danmark.
Se Geologisk CO₂-lagring og Råolieudvinding
Risø
Risø set fra luften) Risø er en halvø på østsiden af Roskilde Fjord, ca.
Se Geologisk CO₂-lagring og Risø
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Se Geologisk CO₂-lagring og Sand
Søfart
Indbegrebet af søfart: Krusenstern Indbegrebet af moderne søfart: Emma Mærsk i Aarhus havn Søfart defineres som færdsel til vands.
Se Geologisk CO₂-lagring og Søfart
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Geologisk CO₂-lagring og Sjælland
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Geologisk CO₂-lagring og Skorpe (geologi)
Solenergi
sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).
Se Geologisk CO₂-lagring og Solenergi
Stenlille
Stenlille ligger på Sydvestsjælland og er en stationsby med beliggende på Tølløsebanen.
Se Geologisk CO₂-lagring og Stenlille
Stratigrafi
Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.
Se Geologisk CO₂-lagring og Stratigrafi
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Se Geologisk CO₂-lagring og Stråling
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Se Geologisk CO₂-lagring og Syre
Tøris
Fordampende tøris i vand. atmosfæres tryk). Tøris er kuldioxid i fast form, og fremstilles ved ekspandering af den flydende CO2.
Se Geologisk CO₂-lagring og Tøris
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Geologisk CO₂-lagring og Temperatur
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Se Geologisk CO₂-lagring og Termodynamik
Termodynamisk ligevægt
I termodynamik siges et termodynamisk system at være i temodynamisk ligevægt, når det er i termisk, mekanisk og kemisk ligevægt.
Se Geologisk CO₂-lagring og Termodynamisk ligevægt
Tilbagekobling
Simpel tilbagekobling skematisk I kybernetik og kontrolteori er tilbagekobling en proces, hvor en vis del af det udgående signal fra et system sendes tilbage (tilbageføres) som indgående signal.
Se Geologisk CO₂-lagring og Tilbagekobling
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Geologisk CO₂-lagring og Tryk (fysik)
Uland
Lande med grønt opfylder pr. 2014 IMF's kriterier som værende ulande. Lysegrønne lande (Cuba, Sydsudan, Nordkorea og Vestsahara) er ikke vurderet. Røde lande (Letland, Litauen og Kroatien) har ændret status fra ulande til i-lande. Uland (sammentrækning af betegnelsen underudviklet land, sidenhen omtolket til udviklingsland) er en betegnelse for et land, der endnu ikke har gennemløbet industrialisering, som ofte har problemer med hungersnød, sygdom, fattigdom og befolkningsoverskud, og er teknisk, økonomisk og industrielt tilbagestående, ofte med en dårlig infrastruktur, en ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau (især om landene i Afrika, Asien og Latinamerika).
Se Geologisk CO₂-lagring og Uland
Uorganisk
Et stof som er uorganisk, er et stof som ikke primært er lavet af karbon og hydrogen.
Se Geologisk CO₂-lagring og Uorganisk
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Geologisk CO₂-lagring og Vand
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Se Geologisk CO₂-lagring og Vanddamp
Vandkraft
Krasnojarsk-vandkraftværket, 29. juli 2006. Tågen opstår fordi alle seks porte er åbne for at lette vandtrykket på dæmningen. Ved vandkraft forstås den kraft eller energi, som strømmende og/eller faldende vand udøver.
Se Geologisk CO₂-lagring og Vandkraft
Vedvarende energi
strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel. Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019. I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug. Den soldrevne ''PlanetSolar'' foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling.
Se Geologisk CO₂-lagring og Vedvarende energi
Vindenergi
Sejlskibe Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder.
Se Geologisk CO₂-lagring og Vindenergi
Også kendt som Carbon capture and sequestration, Carbon capture and storage, Carbon control and sequestration, Fangst og lagring af CO2, Geologisk CO2-lagring, Geologisk kuldioxyd-lagring.