Indholdsfortegnelse
20 relationer: Actinid, Alkalimetal, Atommasse, Ædelgas, Blok (periodiske system), Chemical Abstracts Service, Elektronegativitet, Glenn T. Seaborg, Grundstof, Gruppe 4, Halogener, Halveringstid, Hestens spring, Hovedgruppe, International Union of Pure and Applied Chemistry, Jordalkalimetal, Lanthanider, Overgangsmetal, Periodiske system, Valenselektron.
- Kemiske serier
- Periodiske system
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Se Gruppe (periodiske system) og Actinid
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Se Gruppe (periodiske system) og Alkalimetal
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Se Gruppe (periodiske system) og Atommasse
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Se Gruppe (periodiske system) og Ædelgas
Blok (periodiske system)
Det periodiske system med de forskellige blokke. En blok i det periodiske system er en samling af grundstoffer, som har det tilfælles at elektronen med den højeste energi i grundtilstanden, er i samme type orbital.
Se Gruppe (periodiske system) og Blok (periodiske system)
Chemical Abstracts Service
Chemical Abstracts Service (CAS) er en organisation, som skaffer, lagrer og videregiver digitale informationer om videnskabelige undersøgelser og opdagelser inden for kemifaget.
Se Gruppe (periodiske system) og Chemical Abstracts Service
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Gruppe (periodiske system) og Elektronegativitet
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Se Gruppe (periodiske system) og Glenn T. Seaborg
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Gruppe (periodiske system) og Grundstof
Gruppe 4
Gruppe 4 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Se Gruppe (periodiske system) og Gruppe 4
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Se Gruppe (periodiske system) og Halogener
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Se Gruppe (periodiske system) og Halveringstid
Hestens spring
Figuren viser et udsnit af det periodiske system, hvor "hestens spring" gør sig gældende Hestens spring er et udtryk man bruger i kemi, når man henviser til en speciel sammenhæng, der er mellem en række grundstoffer i det periodiske system.
Se Gruppe (periodiske system) og Hestens spring
Hovedgruppe
Det periodiske system. Hovedgrupperne er vist med rødt En hovedgruppe er en underdeling af det periodiske system, hvor alle atomer har samme elektronbesætning i yderste elektronskal.
Se Gruppe (periodiske system) og Hovedgruppe
International Union of Pure and Applied Chemistry
International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.
Se Gruppe (periodiske system) og International Union of Pure and Applied Chemistry
Jordalkalimetal
Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.
Se Gruppe (periodiske system) og Jordalkalimetal
Lanthanider
Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.
Se Gruppe (periodiske system) og Lanthanider
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Se Gruppe (periodiske system) og Overgangsmetal
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Gruppe (periodiske system) og Periodiske system
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Se Gruppe (periodiske system) og Valenselektron
Se også
Kemiske serier
- Ædelgas
- Alkalimetal
- Gruppe (periodiske system)
- Gruppe 11
- Gruppe 4
- Halogener
- Jordalkalimetal
Periodiske system
- Actinid
- Alkalimetal
- Blok (periodiske system)
- Det periodiske systems historie
- Gruppe (periodiske system)
- Halvmetal
- Ikkemetal
- Jordalkalimetal
- Lanthanider
- Midlertidige navne til grundstoffer
- Overgangsmetal
- Periode (periodiske system)
- Periodiske system
Også kendt som Gruppe (periodisk system).