Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Alkalimetal

Indeks Alkalimetal

Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.

Indholdsfortegnelse

  1. 29 relationer: Ammoniak, Base (kemi), Brint, Cæsium, Elektron, Elektronskal, Francium, Gas, Grundstof, Hovedgruppe, Hydroxid, Ikkemetal, Iltning, Ion, Kalium, Kemi, Kemisk forbindelse, Lithium, Luft, Massefylde, Natrium, Paramagnetisme, Periodiske system, Planet, Rubidium, Rumfang, Tryk (fysik), Vand, Verdensrummet.

  2. Alkalimetaller
  3. Kemiske forbindelser efter grundstof
  4. Kemiske serier
  5. Periodiske system

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Se Alkalimetal og Ammoniak

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Alkalimetal og Base (kemi)

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Alkalimetal og Brint

Cæsium

Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.

Se Alkalimetal og Cæsium

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Alkalimetal og Elektron

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.

Se Alkalimetal og Elektronskal

Francium

Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.

Se Alkalimetal og Francium

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Alkalimetal og Gas

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Alkalimetal og Grundstof

Hovedgruppe

Det periodiske system. Hovedgrupperne er vist med rødt En hovedgruppe er en underdeling af det periodiske system, hvor alle atomer har samme elektronbesætning i yderste elektronskal.

Se Alkalimetal og Hovedgruppe

Hydroxid

En 3D model af en hydroxid-ion Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.

Se Alkalimetal og Hydroxid

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Se Alkalimetal og Ikkemetal

Iltning

Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.

Se Alkalimetal og Iltning

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Alkalimetal og Ion

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Se Alkalimetal og Kalium

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Alkalimetal og Kemi

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Alkalimetal og Kemisk forbindelse

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Alkalimetal og Lithium

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Alkalimetal og Luft

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Alkalimetal og Massefylde

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Se Alkalimetal og Natrium

Paramagnetisme

Paramagnetisme er en egenskab for visse materialer.

Se Alkalimetal og Paramagnetisme

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Alkalimetal og Periodiske system

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Alkalimetal og Planet

Rubidium

Rubidium er det 37.

Se Alkalimetal og Rubidium

Rumfang

Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.

Se Alkalimetal og Rumfang

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Alkalimetal og Tryk (fysik)

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Alkalimetal og Vand

Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.

Se Alkalimetal og Verdensrummet

Se også

Alkalimetaller

Kemiske forbindelser efter grundstof

Kemiske serier

Periodiske system

Også kendt som Alkaligrundstof, Alkalimetaller, Alkalinmetal, Alkalinmetaller.