Indholdsfortegnelse
104 relationer: Actinid, Aluminium, Antimon, Argon, Arsen, Astat, Atomkerne, Barium, Beryllium, Bismuth, Bly, Bohrium, Bor (grundstof), Brint, Brom, Cadmium, Calcium, Carbon, Cæsium, Copernicium, Darmstadtium, Dubnium, Elektron, Elektronskal, Flerovium, Fluor, Fosfor, Francium, Gallium, Germanium, Grundstof, Guld, Hafnium, Hassium, Helium, Ilt, Indium, Iridium, Jern, Jod, Kalium, Klor, Kobber, Kobolt, Krom, Krypton, Kvælstof, Kviksølv, Lanthanider, Lithium, ... Expand indeks (54 mere) »
- Perioder i det periodiske system
- Periodiske system
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Actinid
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Aluminium
Antimon
Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.
Se Periode (periodiske system) og Antimon
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Se Periode (periodiske system) og Argon
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Se Periode (periodiske system) og Arsen
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Astat
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Periode (periodiske system) og Atomkerne
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Se Periode (periodiske system) og Barium
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Periode (periodiske system) og Beryllium
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Se Periode (periodiske system) og Bismuth
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Se Periode (periodiske system) og Bly
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Se Periode (periodiske system) og Bohrium
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Se Periode (periodiske system) og Bor (grundstof)
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Brint
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Se Periode (periodiske system) og Brom
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Se Periode (periodiske system) og Cadmium
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Se Periode (periodiske system) og Calcium
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Periode (periodiske system) og Carbon
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Se Periode (periodiske system) og Cæsium
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Se Periode (periodiske system) og Copernicium
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Se Periode (periodiske system) og Darmstadtium
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Se Periode (periodiske system) og Dubnium
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Periode (periodiske system) og Elektron
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Se Periode (periodiske system) og Elektronskal
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Se Periode (periodiske system) og Flerovium
Fluor
Fluor er det 9.
Se Periode (periodiske system) og Fluor
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Se Periode (periodiske system) og Fosfor
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Se Periode (periodiske system) og Francium
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Gallium
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Se Periode (periodiske system) og Germanium
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Periode (periodiske system) og Grundstof
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Se Periode (periodiske system) og Guld
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Se Periode (periodiske system) og Hafnium
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Se Periode (periodiske system) og Hassium
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Periode (periodiske system) og Helium
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Periode (periodiske system) og Ilt
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Indium
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Se Periode (periodiske system) og Iridium
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Periode (periodiske system) og Jern
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Jod
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Se Periode (periodiske system) og Kalium
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Se Periode (periodiske system) og Klor
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Se Periode (periodiske system) og Kobber
Kobolt
Kobolt er det 27.
Se Periode (periodiske system) og Kobolt
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Se Periode (periodiske system) og Krom
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Se Periode (periodiske system) og Krypton
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Periode (periodiske system) og Kvælstof
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Kviksølv
Lanthanider
Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.
Se Periode (periodiske system) og Lanthanider
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Se Periode (periodiske system) og Lithium
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Se Periode (periodiske system) og Livermorium
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Se Periode (periodiske system) og Magnesium
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Se Periode (periodiske system) og Mangan
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Se Periode (periodiske system) og Meitnerium
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Se Periode (periodiske system) og Molybdæn
Moscovium
Moscovium er det 115.
Se Periode (periodiske system) og Moscovium
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Se Periode (periodiske system) og Natrium
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Se Periode (periodiske system) og Neon
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Se Periode (periodiske system) og Nihonium
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Se Periode (periodiske system) og Nikkel
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Se Periode (periodiske system) og Niobium
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Se Periode (periodiske system) og Oganesson
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Se Periode (periodiske system) og Osmium
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Se Periode (periodiske system) og Palladium
Periode 1-grundstof
Et periode 1-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i øverste række (periode).
Se Periode (periodiske system) og Periode 1-grundstof
Periode 2-grundstof
Et periode 2-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i næstøverste række (periode).
Se Periode (periodiske system) og Periode 2-grundstof
Periode 3-grundstof
Et periode 3-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i tredje række (periode) fra oven.
Se Periode (periodiske system) og Periode 3-grundstof
Periode 4-grundstof
Et periode 4-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i fjerde række (periode) fra oven.
Se Periode (periodiske system) og Periode 4-grundstof
Periode 5-grundstof
Et periode 5-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i femte række (periode) fra oven.
Se Periode (periodiske system) og Periode 5-grundstof
Periode 6-grundstof
Et periode 6-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i sjette række (periode) fra oven.
Se Periode (periodiske system) og Periode 6-grundstof
Periode 7-grundstof
Et periode 7-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i syvende række (periode) fra oven.
Se Periode (periodiske system) og Periode 7-grundstof
Periode 8-grundstof
Et periode 8-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i ottende række fra oven.
Se Periode (periodiske system) og Periode 8-grundstof
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Periode (periodiske system) og Periodiske system
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Se Periode (periodiske system) og Platin
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Se Periode (periodiske system) og Polonium
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Se Periode (periodiske system) og Proton
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Se Periode (periodiske system) og Radium
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Radon
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Se Periode (periodiske system) og Røntgenium
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Se Periode (periodiske system) og Rhenium
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Se Periode (periodiske system) og Rhodium
Rubidium
Rubidium er det 37.
Se Periode (periodiske system) og Rubidium
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Se Periode (periodiske system) og Ruthenium
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Se Periode (periodiske system) og Rutherfordium
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Se Periode (periodiske system) og Sølv
Scandium
Scandium er det 21.
Se Periode (periodiske system) og Scandium
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Se Periode (periodiske system) og Seaborgium
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Se Periode (periodiske system) og Selen
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Se Periode (periodiske system) og Silicium
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Se Periode (periodiske system) og Strontium
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Se Periode (periodiske system) og Svovl
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Se Periode (periodiske system) og Tantal
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Technetium
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Se Periode (periodiske system) og Tellur
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Se Periode (periodiske system) og Tennessin
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Thallium
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Se Periode (periodiske system) og Tin
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Periode (periodiske system) og Titan (grundstof)
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Se Periode (periodiske system) og Vanadium
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Se Periode (periodiske system) og Wolfram
Xenon
Xenon er det 54.
Se Periode (periodiske system) og Xenon
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Se Periode (periodiske system) og Yttrium
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Se Periode (periodiske system) og Zink
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Se Periode (periodiske system) og Zirconium
Se også
Perioder i det periodiske system
- Periode (periodiske system)
- Periode 1-grundstof
- Periode 2-grundstof
- Periode 3-grundstof
- Periode 4-grundstof
- Periode 5-grundstof
- Periode 6-grundstof
- Periode 7-grundstof
Periodiske system
- Actinid
- Alkalimetal
- Blok (periodiske system)
- Det periodiske systems historie
- Gruppe (periodiske system)
- Halvmetal
- Ikkemetal
- Jordalkalimetal
- Lanthanider
- Midlertidige navne til grundstoffer
- Overgangsmetal
- Periode (periodiske system)
- Periodiske system
Også kendt som Periode (periodisk system).