Indholdsfortegnelse
26 relationer: Brint, Carbon, Elektron, Elektronegativitet, Fosfor, Gas, Grundstof, Halogener, Halvmetal, Ilt, Isolator, Jorden, Kuldioxid, Kulsyre, Kvælstof, Kvælstofdioxid, Metal, Oxid, Periodiske system, Salpetersyre, Selen, Svovl, Svovlsyre, Syre, Vand, Væske.
- Ikke-metaller
- Periodiske system
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Ikkemetal og Elektronegativitet
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Halvmetal
Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Isolator
Ordet isolator har flere betydninger.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvælstofdioxid
Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).
Se Ikkemetal og Kvælstofdioxid
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Ikkemetal og Periodiske system
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Se også
Ikke-metaller
- Ikkemetal
Periodiske system
- Actinid
- Alkalimetal
- Blok (periodiske system)
- Det periodiske systems historie
- Gruppe (periodiske system)
- Halvmetal
- Ikkemetal
- Jordalkalimetal
- Lanthanider
- Midlertidige navne til grundstoffer
- Overgangsmetal
- Periode (periodiske system)
- Periodiske system
Også kendt som Ikke-metal, Ikke-metaller, Ikkemetaller.