Indholdsfortegnelse
45 relationer: Aktinobakterier, April, Art, Bark (plantedel), Bær, Biotop, Bjergskov, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Bronze, Busk, Dækfrøede planter, Forår, Frugt, Gren (plantedel), Havtorn (art), Havtorn (slægt), Himalayabirk, Jord, Knop (plantedel), Kvælstof, Løvfældende, Marts, Nepal, Oktober, Planter, Rive, Rod (plantedel), Rododendron, Rodskud, Rosen-ordenen, Sølvblad-familien, Sikkim, Skærmsølvblad, Symbiose, Tandved, Tibet, Tokimbladede, Træ (organisme), Valnød (træ), Vedplanter.
Aktinobakterier
Aktinobakterierne er en gruppe Gram-positive bakterier, der længe var anbragt sammen med svampene under det forældede navn aktinomyceter.
Se Himalayahavtorn og Aktinobakterier
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Himalayahavtorn og Bark (plantedel)
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Bjergskov
Bjergskove er naturligt nok skove der vokser i bjerge, men udtrykket bruges normalt om skove på bjerge i områder med mildt eller varmt klima.
Se Himalayahavtorn og Bjergskov
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Himalayahavtorn og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Himalayahavtorn og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Himalayahavtorn og Bladrand
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Himalayahavtorn og Blomstring (botanik)
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Himalayahavtorn og Botaniske fagudtryk
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Himalayahavtorn og Dækfrøede planter
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Himalayahavtorn og Gren (plantedel)
Havtorn (art)
Havtorn (Hippophaë rhamnoides ssp. rhamnoides) er en op til 6 meter høj busk, der vokser i kystnære områder i det nordvestlige Europa inklusive Danmark.
Se Himalayahavtorn og Havtorn (art)
Havtorn (slægt)
Havtorn (Hippophaë) er en slægt af løvfældende buske i Sølvbladfamilien (Elaeagnaceae).
Se Himalayahavtorn og Havtorn (slægt)
Himalayabirk
Himalaja-Birk (Betula utilis), i Indien kaldet bhojpatra, er et middelstort, løvfældende træ med en åben og ægformet, senere mere hvælvet krone.
Se Himalayahavtorn og Himalayabirk
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Himalayahavtorn og Knop (plantedel)
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Himalayahavtorn og Kvælstof
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Himalayahavtorn og Løvfældende
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Nepal
Nepal, (nəˈpɑːl, नेपाल; officielt 2008 Kongeriget Nepal og herefter Den føderale demokratiske republik Nepal) er en indlandsstat, der ligger mellem Indien i øst, vest og syd og Kina (Tibet) mod nord.
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rive
En rive af træ. En haverive. En rive (fra oldengelsk: raca, oldnordisk: hrífa el. tysk: Rechen, med grundbetydningen "at skrabe sammen" eller "samle i bunke") er en kost til udendørs brug.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Himalayahavtorn og Rod (plantedel)
Rododendron
Rododendron (af græsk rhodódendron, af rhódon (.
Se Himalayahavtorn og Rododendron
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Himalayahavtorn og Rosen-ordenen
Sølvblad-familien
Sølvbladfamilien (Elaeagnaceae) består af buske og træer med meget små blomster.
Se Himalayahavtorn og Sølvblad-familien
Sikkim
Sikkims lokalisering mellem Nepal og Bhutan Sikkim er en indisk bjergstat og ligger mellem Nepal, Tibet og Bhutan.
Skærmsølvblad
Skærmsølvblad (Elaeagnus umbellata), også skrevet Skærm-Sølvblad, er en løvfældende busk med bred, opstigende vækstform og røde frugter.
Se Himalayahavtorn og Skærmsølvblad
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Himalayahavtorn og Symbiose
Tandved
Tandved (Zanthoxylum) er en slægt med ca.
Tibet
Tibet (tidligere stavet Thibet; tibetansk:, Bodjul eller Bod, udtales pö på Lhasa-dialekt; kinesisk: 西藏 eller 藏区, pinyin: Xīzàng eller Zàngqū) er en region i Kina, beboet af det tibetanske folk.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Himalayahavtorn og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Himalayahavtorn og Træ (organisme)
Valnød (træ)
Valnød (Juglans regia) er et stort, løvfældende træ med en bred, uregelmæssig krone og svære, bugtede grene.
Se Himalayahavtorn og Valnød (træ)
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Se Himalayahavtorn og Vedplanter
Også kendt som Himalaya-Havtorn, Hippophae salicifolia.