Indholdsfortegnelse
43 relationer: Adiabatisk, Astrofysik, Barometrisk højdeformel, Bevarelseslov, Boltzmanns konstant, Elastisk stød, Energi, Fase (stof), Gas, Gaskonstant, Hastighed, Idealgasligning, Indre energi, Isobar, Isokor, Isoterm, Kinetisk energi, Kinetisk gasteori, Klassisk mekanik, Kvantemekanik, Lysets hastighed, Masse (fysik), Model (matematik), Origo, Partikel (fysik), Potens (matematik), Potentiel energi, Proportionalitet, PV-diagram, Relativistisk gas, Rumfang, Separation af de variable, Speciel relativitetsteori, Stofmængde, Temperatur, Termodynamisk grænse, Termodynamisk proces, Tryk (fysik), Van der Waals-gas, Varme, Varmekapacitet, Varmekraftmaskine, Væske.
Adiabatisk
Udtrykket adiabatisk betyder "uden at udveksle varme med omgivelserne".
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Barometrisk højdeformel
Tryk som funktion af højden over havet Den barometriske højdeformel viser lufttrykket som en funktion af højden over havet.
Se Idealgas og Barometrisk højdeformel
Bevarelseslov
I fysikken findes en række fundamentale bevarelseslove, her er nogle af dem.
Boltzmanns konstant
Boltzmanns konstant (efter Ludwig Boltzmann) er en vigtig konstant inden for fysik, specielt statistisk fysik (se også termodynamik).
Se Idealgas og Boltzmanns konstant
Elastisk stød
Et elastisk stød i to dimensioner Et elastisk stød er et stød imellem to partikler, hvor den samlede kinetiske energi, energien i bevægelsen, bevares og altså ikke omdannes til deformering af partiklerne, fx varme, eller afgives til omgivelserne, fx lyd.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gaskonstant
Gaskonstanten (også kaldet idealgaskonstanten og ofte betegnet med symbolet R) er proportionalitetskonstanten i idealgasligningen.
Hastighed
Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.
Idealgasligning
Idealgasloven eller idealgasligningen er en matematisk model, der beskriver en ideel gas.
Se Idealgas og Idealgasligning
Indre energi
Indre energi U er inden for termodynamikken en betegnelse for den samlede energi i et system.
Isobar
En isobar er en linje (kurve) gennem de steder, hvor der hersker samme lufttryk.
Isokor
En isokorisk proces er en termodynamisk tilstandsændring, der foregår med konstant volumen.
Isoterm
En isoterm er en linje (kurve) gennem de steder, der har den samme temperatur.
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Idealgas og Kinetisk energi
Kinetisk gasteori
En idealgas ifølge den kinetiske gasteori. Kinetisk gasteori er en fysisk model, der forklarer gassers makroskopiske egenskaber såsom tryk og temperatur ved at beskrive dem som bestående af partikler i bevægelse.
Se Idealgas og Kinetisk gasteori
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Idealgas og Klassisk mekanik
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Idealgas og Lysets hastighed
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Model (matematik)
En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.
Se Idealgas og Model (matematik)
Origo
Origo (Latin: oprindelse, start, kilde, ophav) er det samme som "nulpunktet" i et koordinatsystem, og alle punkter i koordinatsystemet beskrives i forhold til dette.
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Se Idealgas og Partikel (fysik)
Potens (matematik)
Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.
Se Idealgas og Potens (matematik)
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Se Idealgas og Potentiel energi
Proportionalitet
Her er ''y'' ligefrem proportional med ''x''. Indenfor matematik er to størrelser proportionale, hvis den ene størrelse er en konstant multipel af den anden.
Se Idealgas og Proportionalitet
PV-diagram
En cyklisk proces plottet i et pV-diagram. Det kan læses som, at der sker en ekspansion eller udvidelse i ''A'' efterfulgt af et trykfald i ''B'', for så at få en kompression i ''C'' og endelig en trykstigning i ''D'' Et pV-diagram er et todimensionelt koordinatsystem, hvor et stofs fysiske tilstand kan plottes.
Relativistisk gas
En relativistisk gas er en gas, hvor de enkelte gaspartikler bevæger sig tæt på lysets hastighed, og hvor de relativistiske effekter derfor ikke kan ignoreres.
Se Idealgas og Relativistisk gas
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Separation af de variable
fig. proprotional (1 af 2) viser separation af de variable for proportional første ordens differentialligning.side 4 i http://olewitthansen.dk/Matematik/Differentialligninger_og_parameterkurver.pdf Elementær Matematik på olewitthansen.dk fig. proprotional (2 af 2) viser separation af de variable for proportional første ordens differentialligning med de to stamfunktioner og fælles integrationskonstant.
Se Idealgas og Separation af de variable
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Se Idealgas og Speciel relativitetsteori
Stofmængde
Inden for fysik og kemi er stofmængde et udtryk for et antal af formelenheder.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Termodynamisk grænse
Den termodynamiske grænse er betegnelsen for, at et fysisk system er så stort, at de statistiske fluktuationer - som de kendes fra den mikroskopiske statistiske mekanik - er negligible, og systemet i stedet kan beskrives vha.
Se Idealgas og Termodynamisk grænse
Termodynamisk proces
En termodynamisk proces kan defineres til at være en termodynamisk systems energimæssige udvikling fra en termodynamisk tilstand til en anden.
Se Idealgas og Termodynamisk proces
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Van der Waals-gas
En van der Waals-gas er en simpel model for en gas, men den er mere avanceret og realistisk end en idealgas.
Se Idealgas og Van der Waals-gas
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Varmekraftmaskine
En varmekraftmaskine er et apparat som kan hente mekanisk energi ud af en temperaturforskel eller trykforskel mellem to reservoirer.
Se Idealgas og Varmekraftmaskine
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Også kendt som Ideal gas, Ideel gas.