Indholdsfortegnelse
21 relationer: Bølgetal, Boltzmann-fordelingen, Boltzmanns konstant, Eksponentiel vækst, Fakultet (matematik), Gas, Hastighed, Idealgas, Impuls (fysik), Integralregning, Kinetisk energi, Klassisk mekanik, Kvantemekanik, Lysets hastighed, Masse (fysik), Plancks konstant, Potens (matematik), Rumfang, Speciel relativitetsteori, Temperatur, Tilstandssum.
Bølgetal
Jo mindre bølgelængden er, jo større er bølgetallet. Bølgetallet k angiver for en bølge, hvor tæt bølgetoppene ligger i rummet.
Se Relativistisk gas og Bølgetal
Boltzmann-fordelingen
Boltzmann-fordelingen beskriver sandsynligheden for, at et fysisk system er i en given tilstand.
Se Relativistisk gas og Boltzmann-fordelingen
Boltzmanns konstant
Boltzmanns konstant (efter Ludwig Boltzmann) er en vigtig konstant inden for fysik, specielt statistisk fysik (se også termodynamik).
Se Relativistisk gas og Boltzmanns konstant
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Se Relativistisk gas og Eksponentiel vækst
Fakultet (matematik)
Fakultet er i matematikken, produktet af en talrække af de positive hele tal fra 1 til og med tallet selv.
Se Relativistisk gas og Fakultet (matematik)
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Hastighed
Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.
Se Relativistisk gas og Hastighed
Idealgas
En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.
Se Relativistisk gas og Idealgas
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Relativistisk gas og Impuls (fysik)
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Relativistisk gas og Integralregning
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Relativistisk gas og Kinetisk energi
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Relativistisk gas og Klassisk mekanik
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Relativistisk gas og Kvantemekanik
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Relativistisk gas og Lysets hastighed
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Relativistisk gas og Masse (fysik)
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Relativistisk gas og Plancks konstant
Potens (matematik)
Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.
Se Relativistisk gas og Potens (matematik)
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Se Relativistisk gas og Rumfang
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Se Relativistisk gas og Speciel relativitetsteori
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Relativistisk gas og Temperatur
Tilstandssum
Tilstandssummen er inden for statistisk mekanik en central størrelse, der beskriver et system.
Se Relativistisk gas og Tilstandssum
Også kendt som Relativistiske gasser.