Indholdsfortegnelse
45 relationer: Aluminium, Ædelmetal, Bauxit, Beryllium, Bismuth, Bly, Cadmium, Carbonat, Cerium, Elektrolyse, Flux (lodning), Gallium, Germanium, Guld, Højovn, Indium, Jern, Kobber, Kobolt, Korrosion, Kviksølv, Ledningsevne, Lithium, Messing, Metal, Metallegering, Metallurgi, Mineral, Nikkel, Niobium, Platin, Raffinering, Sølv, Selen, Silikat, Stål, Sulfid, Tantal, Tellur, Tin, Titan (grundstof), Vanadium, Wolfram, Zink, Zirconium.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Se Ikke-jernholdige metaller og Aluminium
Ædelmetal
Et ædelmetal er et metal, der står efter brint i spændingsrækken.
Se Ikke-jernholdige metaller og Ædelmetal
Bauxit
Bauxit Bauxit er en aluminiummalm, der overvejende består af aluminiummineralet hydrargillit Al(OH)3, böhmit og diaspor AlOOH, og i mindre omfang af jernoxiderne hæmatit og goethit, lermineralet kaolinit og i ringe omfang af anatas TiO2.
Se Ikke-jernholdige metaller og Bauxit
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Ikke-jernholdige metaller og Beryllium
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Se Ikke-jernholdige metaller og Bismuth
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Se Ikke-jernholdige metaller og Bly
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Se Ikke-jernholdige metaller og Cadmium
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Se Ikke-jernholdige metaller og Carbonat
Cerium
Cerium er det 58.
Se Ikke-jernholdige metaller og Cerium
Elektrolyse
. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.
Se Ikke-jernholdige metaller og Elektrolyse
Flux (lodning)
Flaske med flux Flux eller flus er i forbindelse med snellodning (også kaldet blødlodning) et harpiksholdigt stof, som tilsættes loddetinnet for at give en bedre lodning.
Se Ikke-jernholdige metaller og Flux (lodning)
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Se Ikke-jernholdige metaller og Gallium
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Se Ikke-jernholdige metaller og Germanium
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Se Ikke-jernholdige metaller og Guld
Højovn
Principbillede af højovnproces. En højovn bruges ved udvinding af råjern.
Se Ikke-jernholdige metaller og Højovn
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Se Ikke-jernholdige metaller og Indium
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Ikke-jernholdige metaller og Jern
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Se Ikke-jernholdige metaller og Kobber
Kobolt
Kobolt er det 27.
Se Ikke-jernholdige metaller og Kobolt
Korrosion
Korrosion på en bolt Silver Bridge efter kollapset i 1967 som følge af korrosion Korrosion er utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning.
Se Ikke-jernholdige metaller og Korrosion
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Se Ikke-jernholdige metaller og Kviksølv
Ledningsevne
Ledningsevne eller konduktivitet har flere betydninger.
Se Ikke-jernholdige metaller og Ledningsevne
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Se Ikke-jernholdige metaller og Lithium
Messing
Messingblæser. Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.
Se Ikke-jernholdige metaller og Messing
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Se Ikke-jernholdige metaller og Metal
Metallegering
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Se Ikke-jernholdige metaller og Metallegering
Metallurgi
Metallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer.
Se Ikke-jernholdige metaller og Metallurgi
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Se Ikke-jernholdige metaller og Mineral
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Se Ikke-jernholdige metaller og Nikkel
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Se Ikke-jernholdige metaller og Niobium
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Se Ikke-jernholdige metaller og Platin
Raffinering
Raffinering er rensning, som oftest af en form for naturlig ressource, eksempelvis olie eller sukker.
Se Ikke-jernholdige metaller og Raffinering
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Se Ikke-jernholdige metaller og Sølv
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Se Ikke-jernholdige metaller og Selen
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Se Ikke-jernholdige metaller og Silikat
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Se Ikke-jernholdige metaller og Stål
Sulfid
Sulfidion Sulfid er en svovlforbindelse, hvor svovl er i et negativt oxidationstrin; for eksempel kviksølvsulfid (HgS) og svovlbrinte.
Se Ikke-jernholdige metaller og Sulfid
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Se Ikke-jernholdige metaller og Tantal
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Se Ikke-jernholdige metaller og Tellur
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Se Ikke-jernholdige metaller og Tin
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Ikke-jernholdige metaller og Titan (grundstof)
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Se Ikke-jernholdige metaller og Vanadium
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Se Ikke-jernholdige metaller og Wolfram
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Se Ikke-jernholdige metaller og Zink
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Se Ikke-jernholdige metaller og Zirconium