Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Lithium

Indeks Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Indholdsfortegnelse

  1. 186 relationer: Actinid, Afghanistan, Alfastråling, Alkalimetal, Alken (kulbrinte), Aluminium, Aluminiumoxid, Ammoniak, Andesbjergene, Anion, Anode, Argentina, Atomfysik, Atomkerne, Atommasse, Atomnummer, Atomprøvesprængning, Base (kemi), Batteri, Beryllium, Berylliumfluorid, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Binær forbindelse, Bipolar affektiv sindslidelse, Bloomberg Businessweek, Bly-syre-akkumulator, Bolivia, Bor (grundstof), Borsyre, Brasilien, Brint, Brun dværg, Cadmium, Carbon, Carbonat, Chile, Den kolde krig, Depression (psykisk), Deuterium, Efedrin, Eksplosion, Elektrolyse, Elkøretøj, Ernest Walton, Fast form, Finanskrisen 2007-2009, Fission, Flux (lodning), Ford Motor Company, ... Expand indeks (136 mere) »

  2. Alkalimetaller

Actinid

Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.

Se Lithium og Actinid

Afghanistan

Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.

Se Lithium og Afghanistan

Alfastråling

Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.

Se Lithium og Alfastråling

Alkalimetal

Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.

Se Lithium og Alkalimetal

Alken (kulbrinte)

En 3D-model af ethylen, den mest simple alken. Alkener er umættede kulbrinter der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.

Se Lithium og Alken (kulbrinte)

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Lithium og Aluminium

Aluminiumoxid

Aluminiumoxid. Aluminiumoxid er en kemisk forbindelse som består af aluminium og oxygen med molekylformlen Al2O3.

Se Lithium og Aluminiumoxid

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Se Lithium og Ammoniak

Andesbjergene

Aconcagua. Andesbjergene er en stor bjergkæde, som danner et uafbrudt højlandsområde langs Sydamerikas vestkyst (mod Stillehavet).

Se Lithium og Andesbjergene

Anion

En anion er en negativt ladet ion.

Se Lithium og Anion

Anode

Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse.

Se Lithium og Anode

Argentina

Argentina, officielt Den Argentinske Republik (República Argentina), er en suveræn stat i det sydlige Sydamerika.

Se Lithium og Argentina

Atomfysik

Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.

Se Lithium og Atomfysik

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Lithium og Atomkerne

Atommasse

Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.

Se Lithium og Atommasse

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Lithium og Atomnummer

Atomprøvesprængning

Typer af atomprøvesprænginger:1. atmosfærisk test2. underjordisk test3. test i den øvre atmosfære4. undersøisk test Atomprøvesprængninger er forsøg hvor kernevåben detoneres for at teste våbenets egenskaber.

Se Lithium og Atomprøvesprængning

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Lithium og Base (kemi)

Batteri

Forskellige batterier 3R12(4,5V), R20(mono,D), R14(baby,C), R6(mignon,AA), R03(mikro,AAA), R61(AAAA), 8R23(A23), 6R61(E-blok,9V), knapceller. Knapceller Symbol for batteri med flere elementer. Et batteri, også kendt som tørelement eller bare element, er en elektrisk komponent, som indeholder lagret energi og gør energien tilgængelig for apparater, som er tilsluttet til det, i elektrisk form.

Se Lithium og Batteri

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Lithium og Beryllium

Berylliumfluorid

Berylliumfluoride er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel BeF2.

Se Lithium og Berylliumfluorid

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Lithium og Big Bang

Big Bang-nukleosyntese

Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.

Se Lithium og Big Bang-nukleosyntese

Binær forbindelse

En binær forbindelse er en kemisk forbindelse, som indeholder præcis to forskellige grundstoffer.

Se Lithium og Binær forbindelse

Bipolar affektiv sindslidelse

Bipolar affektiv sindslidelse (tidligere maniodepressiv sindslidelse) er en psykisk sygdom som periodevis forhøjer stemningslejet til mani eller den lettere hypomani.

Se Lithium og Bipolar affektiv sindslidelse

Bloomberg Businessweek

BusinessWeek er et tidsskrift med erhvervsnyheder udgivet af McGraw-Hill.

Se Lithium og Bloomberg Businessweek

Bly-syre-akkumulator

Bilakkumulator UPS-blyakkumulator En bly-syre-akkumulator (kortere blyakkumulator) er en meget udbredt akkumulatortype grundet lav anskaffelsespris, men normalt med ringe dybdeladecyklus holdbarhed.

Se Lithium og Bly-syre-akkumulator

Bolivia

Bolivia (guaraní: Mborivia; quechua: Buliwya; aymara: Wuliwya), officielt Den Flernationale Stat Bolivia (spansk: Estado Plurinacional de Bolivia), er en suveræn stat i det vestlige Sydamerika.

Se Lithium og Bolivia

Bor (grundstof)

Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.

Se Lithium og Bor (grundstof)

Borsyre

Borsyre er en svag, uorganisk syre, og anvendes typisk som antiseptisk middel, insekticid, flammehæmmer, til styring af urans fissionshastighed i reaktorer, samt som udgangsstof ved fremstilling af andre kemiske stoffer.

Se Lithium og Borsyre

Brasilien

Brasilien (portugisisk: Brasil), officielt Den Føderative Republik Brasilien (portugisisk: República Federativa do Brasil), er det største land i både Syd- og Latinamerika. Med 8,5 millioner km2 og 210 millioner indbyggere er Brasilien det femte største og syvne folkerigeste land i verden.

Se Lithium og Brasilien

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Lithium og Brint

Brun dværg

Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.

Se Lithium og Brun dværg

Cadmium

Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.

Se Lithium og Cadmium

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Lithium og Carbon

Carbonat

Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.

Se Lithium og Carbonat

Chile

Kort over Chile Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika.

Se Lithium og Chile

Den kolde krig

Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv.

Se Lithium og Den kolde krig

Depression (psykisk)

Depression (også kaldet klinisk depression, unipolar depression og sygelig depression) er en sindslidelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sænket stemningsleje.

Se Lithium og Depression (psykisk)

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Se Lithium og Deuterium

Efedrin

Efedrin er et naturstof.

Se Lithium og Efedrin

Eksplosion

Eksplosioner En eksplosion er en hastig udvidelse af gasser, forårsaget af enten frigivelse af et overtryk eller en forbrænding.

Se Lithium og Eksplosion

Elektrolyse

. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.

Se Lithium og Elektrolyse

Elkøretøj

En elbil der oplader dens batteri. En Think elbil. Lufthavns elscooter. Et elkøretøj (forkortelse af elektrisk køretøj) er et køretøj, der kører på elektricitet og som derfor er meget støjfrie.

Se Lithium og Elkøretøj

Ernest Walton

Ernest Thomas Sinton Walton (født 6. oktober 1903, død 25. juni 1995) var en irsk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1951 sammen med John Cockcroft for at dele atomkernen, hvilket de gjorde på Cambridge University i begyndelsen af 1930'erne.

Se Lithium og Ernest Walton

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Lithium og Fast form

Finanskrisen 2007-2009

redningspakken med kongresmedlemmer. Den globale finansielle krise 2007-2009 anses normalt for at være den værste finanskrise siden den store depression i 1930'erne.

Se Lithium og Finanskrisen 2007-2009

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Lithium og Fission

Flux (lodning)

Flaske med flux Flux eller flus er i forbindelse med snellodning (også kaldet blødlodning) et harpiksholdigt stof, som tilsættes loddetinnet for at give en bedre lodning.

Se Lithium og Flux (lodning)

Ford Motor Company

Ford Motor Company (eller Ford) er en amerikansk multinational bilfabrikant med hovedsæde i Dearborn, Michigan i USA.

Se Lithium og Ford Motor Company

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Lithium og Foton

Funktionel gruppe

I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.

Se Lithium og Funktionel gruppe

Fusionsenergi

Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.

Se Lithium og Fusionsenergi

Fyrværkeri

Fyrværkeri Fyrværkeri er afbrænding af kemiske forbindelser for at skabe lydeffekter (fx heksehyl, kinesere og kanonslag), lyseffekter (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).

Se Lithium og Fyrværkeri

Geotermi

Temperaturen i Jordens indre, estimeret. Geotermi er viden om vand og varme i jordens indre.

Se Lithium og Geotermi

Granit

Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Se Lithium og Granit

Graviditet

Gravid kvinde i 26. svangerskabsuge. William Hunter, ''Anatomia uteri humani gravidi tabulis illustrata'', 1774 Graviditet (også kaldet svangerskab og frugtsommelighed) er den tilstand, hvor en kvinde har et eller flere afkom, kaldet fostre eller embryoner, inde i kroppen.

Se Lithium og Graviditet

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Lithium og Græsk (sprog)

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Lithium og Grundstof

Gruppe (periodiske system)

I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.

Se Lithium og Gruppe (periodiske system)

Hadron

En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.

Se Lithium og Hadron

Halogenid

Halogenider eller halider er binære forbindelser som består af en halogenatom og et element eller radikal, som er mindre elektronegativt (eller mere elektropositivt) end halogenidet, og skaber dermed en fluorid-, chlorid-, bromid-, iodid- eller astatidforbindelse.

Se Lithium og Halogenid

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Lithium og Halveringstid

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Lithium og Helium

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine eller klyngehovedpine er en neurologisk sygdom, der primært giver pinefulde hovedpineanfald.

Se Lithium og Hortons hovedpine

Humphry Davy

Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.

Se Lithium og Humphry Davy

Hydrid

Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).

Se Lithium og Hydrid

Hydrotermisk væld

Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.

Se Lithium og Hydrotermisk væld

Hygroskopi

Hygroskopisk er en betegnelse for stoffer der nemt optager vanddamp fra omgivelserne.

Se Lithium og Hygroskopi

Ildslukker

Ildslukker indeholdende vand anvendes til at slukke en brand En ildslukker (også kaldet brandslukker eller hånd(ild)slukker) er en håndholdt beholder, som indeholder et materiale, som kan anvendes til brandslukning.

Se Lithium og Ildslukker

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Lithium og Ilt

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.

Se Lithium og Infrarød stråling

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Lithium og Ion

Ionbinding

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

Se Lithium og Ionbinding

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Lithium og Isotop

Jacob Berzelius

Jöns Jacob Berzelius (født 29. august 1779 i Väversunda, Östergötland, død 7. august 1848 i Stockholm) var en svensk kemiker.

Se Lithium og Jacob Berzelius

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Lithium og Jern

John Cockcroft

Sir John Douglas Cockcroft, OM KCB CBE FRS (født 27. maj 1897, død 18. september 1967) var en britisk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1951 sammen med Ernest Walton for at spalte atomkernen.

Se Lithium og John Cockcroft

Joule

Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Se Lithium og Joule

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Se Lithium og Kalium

Kaliumklorid

Kaliumklorid er en kemisk forbindelse, der er sammensat af kalium og klor, og stoffet er dermed et metalhalid.

Se Lithium og Kaliumklorid

Karbid

Calciumkarbid ("karbid"). Et karbid eller carbid (Kemisk Ordbog) er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof (et metal, bor eller silicium), hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter.

Se Lithium og Karbid

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Se Lithium og Katalysator (kemi)

Kation

En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.

Se Lithium og Kation

Kølervæske

Kølervæske er den væske, som anvendes i forbrændingsmotorer til at fordele varme.

Se Lithium og Kølervæske

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Lithium og Kemisk forbindelse

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.

Se Lithium og Kemisk reaktion

Keramik

Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.

Se Lithium og Keramik

Keramisk glasur

Keramisk glasur består af smeltede eller sintrede lag af mineraler, der dækker en lergenstand.

Se Lithium og Keramisk glasur

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Lithium og Kernefusion

Kernefysisk bindingsenergi

235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.

Se Lithium og Kernefysisk bindingsenergi

Kernereaktion

En kernereaktion er en process hvor atomkerner støder sammen, hvilket kan omdanne grundstoffer, eller en process hvor en atomkerne henfalder.

Se Lithium og Kernereaktion

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Se Lithium og Kernereaktor

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Se Lithium og Kernevåben

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Se Lithium og Kikkert

Korrosion

Korrosion på en bolt Silver Bridge efter kollapset i 1967 som følge af korrosion Korrosion er utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning.

Se Lithium og Korrosion

Kortslutning

Kortslutning En elektrisk kortslutning er noget, der sker, når to spændingsførende ledere rører hinanden i et elektrisk system, så strømmen løber direkte fra - til +. Kategori:Elektrisk forbindelsesteknik Kategori:Tryghed.

Se Lithium og Kortslutning

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Lithium og Kovalent binding

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Se Lithium og Krystal

Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Natriumflourid er et eksempel på en ionisk forbindelse opbygget i kubisk rumcentreret struktur. Natriumionerne er de violette kugler. En kubisk rumcentreret krystalstruktur er en struktur, hvori metalatomer eller ioniske forbindelser kan organisere sig.

Se Lithium og Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Lithium og Kuldioxid

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Lithium og Kvælstof

Ler

Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.

Se Lithium og Ler

Lithium-ion-akkumulator

Li-Ionbatteri Cylindric cell (18650)opened En Lithium-ion-akkumulator er et elektrisk genopladeligt batteri der er baseret på lithium.

Se Lithium og Lithium-ion-akkumulator

Lithiumbatteri

Et lithiumbatteri er et ikke-opladeligt (primær) batteri, der har lithium metal eller lithiumforbindelser som anode.

Se Lithium og Lithiumbatteri

Lithiumcarbonat

Model af Lithiumcarbonat Lithiumcarbonat eller litiumcarbonat er et uorganisk stof, et salt af lithium og carbonat med formelen.

Se Lithium og Lithiumcarbonat

Lithiumhydroxid

Lithiumhydroxid er en uorganisk forbindelse med den molekylformelen LiOH.

Se Lithium og Lithiumhydroxid

Lithiumklorid

Lithiumchlorid er en kemisk forbindelse med den kemiske formel LiCl.

Se Lithium og Lithiumklorid

Lithiumnitrid

Lithiumnitrid er en kemisk forbindelse mellem lithium og nitrogen med den kemiske formel Li3N.

Se Lithium og Lithiumnitrid

Lodning

Vandrør samlet ved lodning Lodning er en sammenføjning af flere metalstykker ved at lade et smeltet loddemetal forbinde sig med metalstykkerne.

Se Lithium og Lodning

Magmatiske bjergarter

Kolliderende kontinentalplader Gabbro Magmatiske bjergarter dannes når smeltet stenmasse størkner.

Se Lithium og Magmatiske bjergarter

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Lithium og Magnesium

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Se Lithium og Mangan

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Lithium og Massefylde

Membran

En membran er en tynd, typisk flad struktur eller materiale (folie, film eller porøs plade), som deler to miljøer.

Se Lithium og Membran

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Lithium og Metal

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Lithium og Metallegering

Metamfetamin

| Section8.

Se Lithium og Metamfetamin

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Lithium og Meter

Millisekund

Et millisekund (fra præfixet milli og sekund som stammen) er en tidsenhed.

Se Lithium og Millisekund

Nafta

Nafta (også kaldet råbenzin) er et mellemprodukt, der opstår ved olieraffinering.

Se Lithium og Nafta

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Se Lithium og Natrium

Naturlig forekomst

I kemi refererer naturlig forekomst til udbredelsen af de enkelte isotoper af et grundstof som det naturligt forefindes på en planet.

Se Lithium og Naturlig forekomst

Næse

Næse Næsen er en fremspringende del af den forreste del af ansigtet, den første del af åndedrætssystemet og det primære sæde for lugtesansen.

Se Lithium og Næse

Nødblus

Et nødblus Et nødblus eller et romerlys er en slags pyroteknisk artikel, som skaber et meget kraftigt rødligt lys uden at eksplodere.

Se Lithium og Nødblus

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Lithium og Neutron

Nevada

Nevada er en delstat i USA, som består af 90 procent ørken.

Se Lithium og Nevada

North Carolina

North Carolina er en amerikansk delstat.

Se Lithium og North Carolina

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.

Se Lithium og Nukleon

Nukleosyntese

Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.

Se Lithium og Nukleosyntese

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Se Lithium og Olie

Oligopol

Et oligopol er en markedsform, hvor et marked er domineret af få udbydere, såkaldte oligopolister.

Se Lithium og Oligopol

Omvendt osmose

Diagram af et omvendt osmose system (afsaltning) ved anvendelse af en trykudligner.'''1''': Havvand indstrømning,'''2''': Ferskvand udstrømning (40%),'''3''': Koncentrat strøm (60%),'''4''': Havvand strøm (60%),'''5''': Koncentrat (dræn),'''A''': Højtrykspumpe (40%),'''B''': Cirkulationspumpe,'''C''': Osmose enhed med membran,'''D''': Trykudligner Omvendt osmose er en filtreringsmetode som ligner membranfiltrering, men der er vigtige forskelle mellem omvendt osmose og filtrering.

Se Lithium og Omvendt osmose

Opløselighed

Salt i en opløsning Opløselighed er en egenskab ved et fast, væske eller gasformigt kemisk stof i en opløsning af enten fast, flydende eller gasformigt solvent til at forme et homogen opløsning.

Se Lithium og Opløselighed

Oxid

Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.

Se Lithium og Oxid

Parts per billion

Parts per US billion (forkortet ppb): betyder milliardedele eller 1 del pr.

Se Lithium og Parts per billion

Parts per million

Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.

Se Lithium og Parts per million

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Lithium og Periodiske system

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Lithium og Plasma

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Lithium og Proton

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Lithium og Radioaktivitet

Radionuklid

En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.

Se Lithium og Radionuklid

Rød dværg

url-status.

Se Lithium og Rød dværg

Reduktionsmiddel

I kemi er et reduktionsmiddel et stof, der ved reaktion afgiver elektroner og derved reducerer oxidationstrinnet af et grundstof, hvorved stoffet selv oxideres.

Se Lithium og Reduktionsmiddel

Robert Wilhelm Bunsen

Robert Wilhelm Eberhard Bunsen (født 30. marts 1811 i Göttingen, død 16. august 1899 i Heidelberg) var en tysk kemiker, kendt for sine forbedringer af bunsenbrænderen skønt den oprindeligt blev tegnet af Michael Faraday.

Se Lithium og Robert Wilhelm Bunsen

Rumfartøj

Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.

Se Lithium og Rumfartøj

Salar de Uyuni

Salar de Uyunis beliggenhed i Bolivia Salar de Uyuni Salar de Uyuni er verdens største saltslette, NASA Earth Observatory med en overflade på 10.582 km².

Se Lithium og Salar de Uyuni

Salt (kemi)

Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.

Se Lithium og Salt (kemi)

Saltlage

Saltlage er betegnelsen for en koncentreret opløsning af salt, fx kogesalt (natriumklorid), navnlig når opløsningen anvendes til konservering af fødevarer.

Se Lithium og Saltlage

Saltsø

Satellitbillede af det Kaspiske hav. En saltsø eller salin indsø er en endorheisk indsø med en koncentration af salte (hovedsagelig natriumklorid) og andre mineraler betydeligt højere end normalt (ofte defineret som mindst tre milligram salt pr. liter).

Se Lithium og Saltsø

Sæbe

Håndlavet håndsæbe Sæbe har mange anvendelsesområder... (commons:Soap bubble) Udskæring af sæbe i Aleppo. Sæbe er fedtsyre blandet med natrium- og kaliumsalte.

Se Lithium og Sæbe

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Lithium og Silicium

Siliciumdioxid

Siliciumdioxid også kendt som silica er den kemiske samlebetegnelse for stoffer med sumformlen (SiO2).

Se Lithium og Siliciumdioxid

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Lithium og Skorpe (geologi)

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.

Se Lithium og Smeltepunkt

Sociedad Química y Minera

Sociedad Química y Minera de Chile (SQM) er en chilensk producent af potaske, jod, lithium og industrikemi.

Se Lithium og Sociedad Química y Minera

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Lithium og Solsystemet

Standardbetingelser

I kemi og andre videnskaber er standardbetingelser (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle målinger, der muliggør sammenligninger af forskellige datasæt.

Se Lithium og Standardbetingelser

Stjernenukleosyntese

Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.

Se Lithium og Stjernenukleosyntese

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Lithium og Stofskifte

Sulfid

Sulfidion Sulfid er en svovlforbindelse, hvor svovl er i et negativt oxidationstrin; for eksempel kviksølvsulfid (HgS) og svovlbrinte.

Se Lithium og Sulfid

Superleder

En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.

Se Lithium og Superleder

Svejsning

Bemærk at der anvendes skærm med specialglas ved svejsning. Svejsning under vand. Svejsning er en proces, hvor to materialer sammenføjes ved sammensmeltning enten i form af en elektrisk lysbue eller ved andre metoder.

Se Lithium og Svejsning

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Lithium og Sverige

Termisk ekspansion

Jernbanespor udsat for termisk ekspansion Termisk ekspansion er et materiales tendens til at ændre rumfang ved forandringer i temperatur.

Se Lithium og Termisk ekspansion

Termonukleare våben

De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion.

Se Lithium og Termonukleare våben

The New York Times

250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.

Se Lithium og The New York Times

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Lithium og Titan (grundstof)

Translitteration

Translitteration er omskrivning af en tekst fra et alfabet til et andet.

Se Lithium og Translitteration

Tritium

Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).

Se Lithium og Tritium

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Se Lithium og Ultraviolet lys

Undervandsbåd

USS Grayling i 1909 En undervandsbåd, ofte benævnt ubåd, er et fartøj til sejlads på og under vandoverfladen.

Se Lithium og Undervandsbåd

United States Geological Survey

United States Geological Survey United States Geological Survey (USGS, USA's geologiske undersøgelser) er et videnskabeligt agentur under den amerikanske regering.

Se Lithium og United States Geological Survey

University of California, Berkeley

University of California, Berkeley er et offentligt forskningsuniversitet i Berkeley i Californien og rangerer som det bedste offentlige universitet i verden.

Se Lithium og University of California, Berkeley

University of Michigan

''Central Campus Dag'' på University of Michigan University of Michigan (UM, U-M, U of M eller UMich) er et offentligt (delstatsejet) universitet i Michigan i USA.

Se Lithium og University of Michigan

Utö

Utö er en af de store øer i Stockholms skærgård.

Se Lithium og Utö

Valenselektron

kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.

Se Lithium og Valenselektron

Van der Waals-kræfter

kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.

Se Lithium og Van der Waals-kræfter

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Se Lithium og Vanddamp

Varmekapacitet

Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.

Se Lithium og Varmekapacitet

Varmeoverførsel

Varmeoverførsel (også kaldet varmetransmission eller varmetransport) er overførsel af varme gennem et medie eller materiale.

Se Lithium og Varmeoverførsel

Vaseline

Vaseline Vaseline (også kaldet petrolatum), hvid eller gul, er en blød eller halvfast blanding af kulbrinter.

Se Lithium og Vaseline

Viskositet

Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.

Se Lithium og Viskositet

Volt

SI-enheden volt (symbol V) er måleenheden for elektrisk spænding.

Se Lithium og Volt

Wyoming

Wyoming er en delstat i USA, der grænser til Colorado, Idaho, Montana, Nebraska, South Dakota og Utah, og som blev optaget som USA's 44.

Se Lithium og Wyoming

2. verdenskrig

2.

Se Lithium og 2. verdenskrig

Se også

Alkalimetaller

Også kendt som Lithium (let version), Lithium-6, Lithium-7, Lithiumisotoper, Litium, Litium-6, Litium-7, Litiumisotoper.

, Foton, Funktionel gruppe, Fusionsenergi, Fyrværkeri, Geotermi, Granit, Graviditet, Græsk (sprog), Grundstof, Gruppe (periodiske system), Hadron, Halogenid, Halveringstid, Helium, Hortons hovedpine, Humphry Davy, Hydrid, Hydrotermisk væld, Hygroskopi, Ildslukker, Ilt, Infrarød stråling, Ion, Ionbinding, Isotop, Jacob Berzelius, Jern, John Cockcroft, Joule, Kalium, Kaliumklorid, Karbid, Katalysator (kemi), Kation, Kølervæske, Kemisk forbindelse, Kemisk reaktion, Keramik, Keramisk glasur, Kernefusion, Kernefysisk bindingsenergi, Kernereaktion, Kernereaktor, Kernevåben, Kikkert, Korrosion, Kortslutning, Kovalent binding, Krystal, Kubisk rumcentreret krystalstruktur, Kuldioxid, Kvælstof, Ler, Lithium-ion-akkumulator, Lithiumbatteri, Lithiumcarbonat, Lithiumhydroxid, Lithiumklorid, Lithiumnitrid, Lodning, Magmatiske bjergarter, Magnesium, Mangan, Massefylde, Membran, Metal, Metallegering, Metamfetamin, Meter, Millisekund, Nafta, Natrium, Naturlig forekomst, Næse, Nødblus, Neutron, Nevada, North Carolina, Nukleon, Nukleosyntese, Olie, Oligopol, Omvendt osmose, Opløselighed, Oxid, Parts per billion, Parts per million, Periodiske system, Plasma, Proton, Radioaktivitet, Radionuklid, Rød dværg, Reduktionsmiddel, Robert Wilhelm Bunsen, Rumfartøj, Salar de Uyuni, Salt (kemi), Saltlage, Saltsø, Sæbe, Silicium, Siliciumdioxid, Skorpe (geologi), Smeltepunkt, Sociedad Química y Minera, Solsystemet, Standardbetingelser, Stjernenukleosyntese, Stofskifte, Sulfid, Superleder, Svejsning, Sverige, Termisk ekspansion, Termonukleare våben, The New York Times, Titan (grundstof), Translitteration, Tritium, Ultraviolet lys, Undervandsbåd, United States Geological Survey, University of California, Berkeley, University of Michigan, Utö, Valenselektron, Van der Waals-kræfter, Vanddamp, Varmekapacitet, Varmeoverførsel, Vaseline, Viskositet, Volt, Wyoming, 2. verdenskrig.