Indholdsfortegnelse
39 relationer: Asteroide, Ækvator, Bevægelse (fysik), Biologi, Cambridge University Press, Centrifugalkraft, Elevatorkraft, Fejlslutning, Fiktiv kraft, Foucaultpendul, Frankrig, Gas, Gaspard-Gustave Coriolis, Havstrøm, Inertialsystem, Jævn cirkelbevægelse, Jorden, Karrusel, Koordinatsystem, Lagrange-punkt, Legeme, Martin Vahl (1869-1946), Masse (fysik), Matematik, Newtons anden lov, Normal (matematik), Plan (matematik), Pol (geografisk), Rotation, Sofus Christiansen, Upwelling, Vask, Væske, Vektor (geometri), Vind, Vinkelaccelerationskraft, Vinkelhastighed, Virkning (fysik), 1835.
- Fysiske fænomener
- Klassisk mekanik
- Rotation
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Se Corioliseffekten og Asteroide
Ækvator
Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.
Se Corioliseffekten og Ækvator
Bevægelse (fysik)
En racerbil er bygget til at kunne opnå en højere fart end andre biler. Bevægelse er ændring i position over tid.
Se Corioliseffekten og Bevægelse (fysik)
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Se Corioliseffekten og Biologi
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Se Corioliseffekten og Cambridge University Press
Centrifugalkraft
Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.
Se Corioliseffekten og Centrifugalkraft
Elevatorkraft
Elevatorkraften er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft) der synes at påvirke legemer når man betragter dem i et koordinatsystem der accelereres jævnt (dvs. med konstant acceleration) i forhold til et inertialsystem.
Se Corioliseffekten og Elevatorkraft
Fejlslutning
En fejlslutning er en inkonsistent og/eller tvetydig og/eller ikke-følgende og/eller usand måde at tænke på, logisk og/eller empirisk set.
Se Corioliseffekten og Fejlslutning
Fiktiv kraft
I fysikken er en fiktiv kraft (visse steder kaldet inertikraft) en kraft, som indføres for at beskrive bevægelsen af et legeme, når det betragtes i et koordinatsystem, der ikke er et inertialsystem – et ikke-inertialsystem.
Se Corioliseffekten og Fiktiv kraft
Foucaultpendul
Foucaults pendul i Panthéon kirken i Paris Et Foucaultpendul, er et pendul opkaldt efter den franske fysiker Léon Foucault.
Se Corioliseffekten og Foucaultpendul
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Corioliseffekten og Frankrig
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gaspard-Gustave Coriolis
Gaspard-Gustave Coriolis (født 21. maj 1792, død 19. september 1843) var fransk videnskabsmand, der som den første beskrev Corioliskraften i 1835.
Se Corioliseffekten og Gaspard-Gustave Coriolis
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Se Corioliseffekten og Havstrøm
Inertialsystem
I fysik er et inertialsystem et henførelsessystem, hvor alle legemer uden ydre påvirkninger bevæger sig med konstante hastigheder.
Se Corioliseffekten og Inertialsystem
Jævn cirkelbevægelse
Jævn cirkelbevægelse er en bevægelse med konstant vinkelhastighed i konstant afstand fra et omdrejningspunkt.
Se Corioliseffekten og Jævn cirkelbevægelse
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Karrusel
Karrusel En karrusel var et ord for ridderturnering eller ringridning.
Se Corioliseffekten og Karrusel
Koordinatsystem
retvinklet kooordinatsystem Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.
Se Corioliseffekten og Koordinatsystem
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Se Corioliseffekten og Lagrange-punkt
Legeme
Legeme er et flertydigt begreb.
Martin Vahl (1869-1946)
Martin Vahl (født 15. april 1869 i Aarhus, død 11. juli 1946 i København) var en dansk geograf og botaniker.
Se Corioliseffekten og Martin Vahl (1869-1946)
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Corioliseffekten og Masse (fysik)
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Corioliseffekten og Matematik
Newtons anden lov
MIT en sprog Newtons 2.
Se Corioliseffekten og Newtons anden lov
Normal (matematik)
I matematik er en normal en linje som står vinkelret på en anden linje (i to-dimensioner).
Se Corioliseffekten og Normal (matematik)
Plan (matematik)
To planer der skærer hinanden. Et matematisk plan eller en plan flade er det fundamentale todimensionelle objekt.
Se Corioliseffekten og Plan (matematik)
Pol (geografisk)
En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).
Se Corioliseffekten og Pol (geografisk)
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Se Corioliseffekten og Rotation
Sofus Christiansen
Sofus Christiansen (23. juni 1930 i Sønder Dalby – 12. december 2007) var en førende dansk geograf, professor, dr.phil. og i mange år ansat ved Københavns Universitets geografiske institut, hvor han udgjorde en af instituttets markante hovedkræfter.
Se Corioliseffekten og Sofus Christiansen
Upwelling
Upwelling er det fænomen, hvor bundvandet i havet, der er meget rigt på næringsstoffer, bliver tvunget op til overfladen, fordi det møder en stejl kontinentalsokkel, hvor overfladevandet bliver ledt væk af vind og strøm.
Se Corioliseffekten og Upwelling
Vask
Batavia 1900-1940. Vask er en måde at rense på, nemlig med vand – især vandhanevand og ofte en eller anden slags sæbe eller opløsningsmiddel.
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Vektor (geometri)
En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.
Se Corioliseffekten og Vektor (geometri)
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Vinkelaccelerationskraft
Vinkelaccelerationskraften er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft) der synes at påvirke legemer der betragtes i forhold til et koordinatsystem med accelereret rotation (dvs. med en vinkelhastighed der ændrer sig i tid) i forhold til et inertialsystem.
Se Corioliseffekten og Vinkelaccelerationskraft
Vinkelhastighed
Vinkelhastighed illustreret. Figuren roterer halvanden gang på 5,4 sekunder. Vinkelhastighed (også radianhastighed, vinkelfrekvens eller radianfrekvens) er for et legeme som roterer om en akse den vinkel, som legemet drejer sig i en tidsenhed.
Se Corioliseffekten og Vinkelhastighed
Virkning (fysik)
Virkningen er inden for fysikken en størrelse, som er forbundet med enhver fysisk proces.
Se Corioliseffekten og Virkning (fysik)
1835
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1835 (tal).
Se også
Fysiske fænomener
- Begivenhedshorisont
- Bevægelse (fysik)
- Casimir-effekten
- Cherenkovstråling
- Corioliseffekten
- Diffraktion
- Elektromagnetisk induktion
- Fermats princip
- Ferromagnetisme
- Fysisk egenskab
- Gravitationel singularitet
- Kavitation
- Kernefusion
- Kernereaktion
- Konvektion
- Kvasipartikel
- Leidenfrost-effekten
- Lineær
- Lorentzkraft
- Mpemba-effekten
- Paramagnetisme
- Rayleigh-spredning
- Refleksion (fysik)
- Refraktion
- Sommerfugleeffekten
- Sonoluminescens
- Spontan emission
- Spredning (fysik)
- Stimuleret emission
- Stråling
- Superleder
- Termoelektrisk effekt
- Tid
- Tidsforlængelse
- Totalrefleksion
- Ultraviolette katastrofe
- Vakuum
Klassisk mekanik
- Bevægelsesligning
- Corioliseffekten
- Dæmpning
- Elastisk energi
- Elastisk stød
- Fiktiv kraft
- Friktion
- Himmelmekanik
- Inerti
- Inertialsystem
- Jævn cirkelbevægelse
- Johnsen-Rahbek effekten
- Kinematik
- Kinetisk gasteori
- Klassisk mekanik
- Kontinuummekanik
- Kraft
- Massemidtpunkt
- Newtons love
- Opdrift (dynamisk)
- Rotation
- Simpel harmonisk bevægelse
- Stødtal
- Tippetop
- Trelegemeproblemet
- Uelastisk stød
Rotation
- Centrifugalkraft
- Centripetalkraft
- Corioliseffekten
- Differentiel rotation
- Drejningsmoment
- Galakserotation
- Hvirvel
- Impulsmoment
- Inertimoment
- Jævn cirkelbevægelse
- Jordens rotation
- Karruseldør
- Rotation
- Rotationsmekanik
- Vinkelacceleration
- Vinkelaccelerationskraft
- Yoyo
Også kendt som Coreoliskraften, Coriolis-effekten, Corioliseffekt, Corioliskraft, Corioliskraften.