Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Krybende læbeløs

Indeks Krybende læbeløs

Krybende læbeløs (Ajuga reptans) er en 5-40 cm høj, flerårig urt med rosetstillede blade, der findes i løvskov.

Indholdsfortegnelse

  1. 45 relationer: Aks (plante), Anatolien, Art, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladroset, Bladstilling, Blomst, Bukkeblad (art), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Eng-kabbeleje, Engkarse, Engnellikerod, Etårsskud, Europa, Frø (plantedel), Januar, Jordtræthed, Kaukasus, Kærstar, Kulturplante, Læbeblomst-familien, Læbeblomst-ordenen, Læbeløs, Løvskov, Majgøgeurt, Mellemøsten, Myrer, Næringsstof (plantenæring), Nordafrika, Planter, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, Smalbladet kæruld, Spiring (plante), Staude, Tokimbladede, Topstar, Trævlekrone, Tykskulpet brøndkarse, Udløber.

  2. Bunddækkeplanter

Aks (plante)

''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.

Se Krybende læbeløs og Aks (plante)

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Krybende læbeløs og Anatolien

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Krybende læbeløs og Art

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Krybende læbeløs og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Krybende læbeløs og Bladformer

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Krybende læbeløs og Bladrand

Bladroset

En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.

Se Krybende læbeløs og Bladroset

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Krybende læbeløs og Bladstilling

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Krybende læbeløs og Blomst

Bukkeblad (art)

Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.

Se Krybende læbeløs og Bukkeblad (art)

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Krybende læbeløs og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Krybende læbeløs og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Krybende læbeløs og Dækfrøede planter

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Se Krybende læbeløs og Eng

Eng-kabbeleje

Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.

Se Krybende læbeløs og Eng-kabbeleje

Engkarse

Engkarse (Cardamine pratensis), ofte skrevet eng-karse, er en 20-40 cm høj urt, der vokser på enge, plæner og i grøfter.

Se Krybende læbeløs og Engkarse

Engnellikerod

Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.

Se Krybende læbeløs og Engnellikerod

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Se Krybende læbeløs og Etårsskud

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Krybende læbeløs og Europa

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Krybende læbeløs og Frø (plantedel)

Januar

Januar måned er opkaldt efter Janus, romersk gud.

Se Krybende læbeløs og Januar

Jordtræthed

Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før.

Se Krybende læbeløs og Jordtræthed

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Krybende læbeløs og Kaukasus

Kærstar

Kærstar (Carex acutiformis), ofte skrevet kær-star, er en 50-120 cm høj halvgræs, der vokser på fugtig bund langs søer og åer.

Se Krybende læbeløs og Kærstar

Kulturplante

Almindelig Byg er gennem tiderne blevet forædlet til menneskelige formål. Kulturplanter er planter, som gennem dyrkning og forædling (domesticering) er gjort mere egnede til menneskelige formål.

Se Krybende læbeløs og Kulturplante

Læbeblomst-familien

Læbeblomst-familien (Lamiaceae) er en familie med 236 slægter og flere tusinde arter.

Se Krybende læbeløs og Læbeblomst-familien

Læbeblomst-ordenen

Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.

Se Krybende læbeløs og Læbeblomst-ordenen

Læbeløs

Læbeløs (Ajuga) er en slægt med 40-50 arter, som er udbredt i Østasien og Europa, og nogle af dem er desuden naturaliseret i Nordamerika.

Se Krybende læbeløs og Læbeløs

Løvskov

Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.

Se Krybende læbeløs og Løvskov

Majgøgeurt

Majgøgeurt (Dactylorhiza majalis), ofte skrevet maj-gøgeurt, er en 15-60 cm høj orkidé.

Se Krybende læbeløs og Majgøgeurt

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Se Krybende læbeløs og Mellemøsten

Myrer

Myrens morfologi Hovedet af en ''Technomyrmex nigriventris'', der lever i Centralafrika Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter med mere end 14.000 beskrevne arter.

Se Krybende læbeløs og Myrer

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Krybende læbeløs og Næringsstof (plantenæring)

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Se Krybende læbeløs og Nordafrika

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Krybende læbeløs og Planter

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Krybende læbeløs og Rod (plantedel)

Rosetstillede blade

De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).

Se Krybende læbeløs og Rosetstillede blade

Smalbladet kæruld

Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm høj halvgræs, der vokser i højmoser, heder, væld, hængesække og våde enge.

Se Krybende læbeløs og Smalbladet kæruld

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Se Krybende læbeløs og Spiring (plante)

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Krybende læbeløs og Staude

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Krybende læbeløs og Tokimbladede

Topstar

Topstar (Carex paniculata), ofte skrevet top-star, er et 50-150 cm højt halvgræs, der vokser ved søer, i ellesumpe og væld.

Se Krybende læbeløs og Topstar

Trævlekrone

Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.

Se Krybende læbeløs og Trævlekrone

Tykskulpet brøndkarse

Tykskulpet brøndkarse (Nasturtium officinale) eller bare brøndkarse forhandles frisk og man anvender de helt unge skud inden de går i blomst.

Se Krybende læbeløs og Tykskulpet brøndkarse

Udløber

En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.

Se Krybende læbeløs og Udløber

Se også

Bunddækkeplanter

Også kendt som Ajuga reptans, Krybende Læbeløs (Ajuga reptans).