Indholdsfortegnelse
54 relationer: Almindelig jordbærtræ, Antiseptisk, Bakterier, Bark (plantedel), Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Bronkitis, Dafne, Dækfrøede planter, Ene (plante), Fordøjelse, Frø (plantedel), Garrigue, Gedeblad, Gren (plantedel), Halvbusk, Hérault, Hippokrates, Hoste, Juli, Kaukasus, Knop (plantedel), Krydderi, Læbeblomst-familien, Læbeblomst-ordenen, Luftvejsinfektion, Lugt, Madlavning, Maki (plantesamfund), Middelalderen, Middelhavet, Middelhavs-ene, Middelhavskorsved, Munk, Musetorn, Nød, Norden, Planter, Rod (plantedel), Romerriget, Rosmarin, Rundbladet bærmispel, Spiring (plante), Stedsegrøn, Steneg, Stilkaks, Timian, ... Expand indeks (4 mere) »
- Bunddækkeplanter
- Halvbuske
- Timian
Almindelig jordbærtræ
Almindelig jordbærtræ (Arbutus unedo) er et stedsegrønt træ (eller busk) med en bred og åben krone.
Se Havetimian og Almindelig jordbærtræ
Antiseptisk
Ordet antisepsis bruges ikke så ofte.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Havetimian og Bark (plantedel)
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Havetimian og Blad (plantedel)
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Havetimian og Blomstring (botanik)
Bronkitis
Bronkitis (gr.:bronchia, luftrørets forgreninger, og lat.:itis, betændelse) er betændelse i bronkiernes slimhinde.
Dafne
Slægten Dafne (Daphne) består af ca.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Havetimian og Dækfrøede planter
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Fordøjelse
Fordøjelsen er en metabolsk proces, hvor en biologisk enhed nedbryder en substans for mekanisk eller kemisk brug i kroppen.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Havetimian og Frø (plantedel)
Garrigue
Maki på KorsikaDen lukkede bestand foran til venstre er maki, mens den åbne og lave bevoksning i dalen er garrigue. Garrigue (eller Garriga) er en biotop, som findes omkring Middelhavet (og under tilsvarende klimaforhold andre steder i verden).
Gedeblad
Gedeblad (Lonicera), også kaldet kaprifolie eller kaprifolium (af latin caper 'buk' og folium 'blad') er en planteslægt som er udbredt i Nordamerika, Europa og Østasien med hen ved 200 arter af stedsegrønne eller løvfældende buske og lianer.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Havetimian og Gren (plantedel)
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Hérault
Hérault er et fransk departement i regionen Languedoc-Roussillon.
Hippokrates
Ruiner af Hippokrates berømte lægetempel Hippókrates (460 – mellem 375 og 351 f.Kr.) var en græsk læge hvis navn har nydt en helt usædvanlig berømmelse i lægekunstens historie.
Hoste
En dreng hoster som følge af kighoste Hoste er en refleks, som kroppen bruger for at fjerne fremmede genstande fra luftvejene.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Havetimian og Knop (plantedel)
Krydderi
Krydderier. Et krydderi er en pulveriseret eller tørret plante eller plantedel, der tilsættes maden for at fremhæve en bestemt smag eller for at tilføre den en anden smag.
Læbeblomst-familien
Læbeblomst-familien (Lamiaceae) er en familie med 236 slægter og flere tusinde arter.
Se Havetimian og Læbeblomst-familien
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Havetimian og Læbeblomst-ordenen
Luftvejsinfektion
En luftvejsinfektion er en infektionssygdom, der involverer luftvejene.
Se Havetimian og Luftvejsinfektion
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Madlavning
Madlavning i wok på gaskomfur. Madlavning er behandling af ingredienser, der resulterer i en spiselig ret.
Maki (plantesamfund)
Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.
Se Havetimian og Maki (plantesamfund)
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Havetimian og Middelalderen
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Middelhavs-ene
Middelhavs-ene (Juniperus oxycedrus) er et stedsegrønt træ med spidse nåle og bæragtige kogler, der bliver orangerøde ved modning.
Se Havetimian og Middelhavs-ene
Middelhavskorsved
Middelhavs-Korsved (Rhamnus alaternus) eller Stedsegrøn Korsved er en stedsegrøn busk eller et lille træ.
Se Havetimian og Middelhavskorsved
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Musetorn
Musetorn er en stedsegrøn dværgbusk med bladlignende, omdannede stængler.
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Havetimian og Rod (plantedel)
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Rosmarin
''Rosmarinus officinalis.'' Rosmarin (Rosmarinus officinalis), (Salvia rosmarinus) er en stedsegrøn halvbusk, der ofte forhandles og dyrkes, som om den var en staude.
Rundbladet bærmispel
Rundbladet bærmispel (Amelanchier ovalis) er en mellemstor, løvfældende busk med en åben, senere dog oval vækstform.
Se Havetimian og Rundbladet bærmispel
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Havetimian og Spiring (plante)
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Steneg
Steneg (Quercus ilex), også skrevet Sten-Eg, er et mellemstort, stedsegrønt træ med en tæt og kuplet vækstform.
Stilkaks
Stilkaks (Brachypodium) er en slægt af græsser med ca.
Timian
Timian (Thymus) er en slægt med mere end 350 forskellige arter i Europa, Mellemøsten og Nordafrika.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Trælyng
Trælyng (Erica arborea) er en stedsegrøn busk eller et lille træ med en opstigende til opret, busket vækst.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Vegetabilsk fedtstof og olie
En flaske olivenolie Vegetabilsk fedtstof og olie (de spiselige flydende kaldes madolie) er betegnelsen for flydende fedt udvundet fra plantedele, typisk planternes frø.
Se Havetimian og Vegetabilsk fedtstof og olie
Se også
Bunddækkeplanter
- Almindelig blåkant
- Almindelig røllike
- Blågrøn star
- Bunddække
- Busket bjergte
- Chilejordbær
- Dværglivstræ
- Fåresvingel
- Græsplæne
- Havetimian
- Hedelyng-slægten
- Hedemelbærris
- Husfred
- Hvidkløver
- Kløver
- Krybende læbeløs
- Liden singrøn
- Lyng
- Sankthansurt
- Seksradet stenurt
- Singrøn
- Skovjordbær
- Skovmærke
- Skovsyre
- Skvalderkål
- Smalbladet timian
- Storblomstret perikon
- Storrodet storkenæb
- Tidlig timian
- Tyttebær
- Vårskærm
- Vedbend-slægten
- Vinterglans
- Vinterglans-slægten
Halvbuske
- Ægte edelweiss
- Ægte mimose
- Almindelig rude
- Almindelig rypelyng
- Ambra (plante)
- Bølle-slægten
- Blåbær (plante)
- Bredbladet timian
- Brombær
- Halvbusk
- Havetimian
- Hedelyng-slægten
- Hindbær
- Lavendel
- Liden singrøn
- Lyng
- Maki (plantesamfund)
- Mistelten (art)
- Ononis spinosa
- Prikbladet perikon
- Rosmarin
- Salvie
- Singrøn
- Smalbladet timian
- Timian
- Tyttebær
Timian
- Bredbladet timian
- Havetimian
- Smalbladet timian
- Tidlig timian
- Timian
Også kendt som Have-Timian, Thymus vulgaris, Timian (Thymus vulgaris).