Hurtigere adgang end browser!
32 relationer: Aksiom, Alfred North Whitehead, Bertrand Russell, Bevidsthed, Biologi, David Hilbert, David Hume, Fænomen, Geometri, Gottlob Frege, Hjerne, Immanuel Kant, Kognition, Konstruktivisme (filosofi), Kurt Gödel, Logik, Logistik, Lov (naturvidenskab), Matematik, Matematiker, Perception, Platon, Platonisme, Principia Mathematica, Pythagoras, Samfund, Sætning (matematik), Skak, Symbol, Udvalgsaksiomet, Verdensdel, Videnskab.
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Aksiom · Se mere »
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Ny!!: Matematikkens filosofi og Alfred North Whitehead · Se mere »
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Bertrand Russell · Se mere »
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Bevidsthed · Se mere »
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Ny!!: Matematikkens filosofi og Biologi · Se mere »
David Hilbert
David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.
Ny!!: Matematikkens filosofi og David Hilbert · Se mere »
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
Ny!!: Matematikkens filosofi og David Hume · Se mere »
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Fænomen · Se mere »
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Geometri · Se mere »
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Gottlob Frege · Se mere »
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.) er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inde i kraniet.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Hjerne · Se mere »
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Immanuel Kant · Se mere »
Kognition
Kognition er den videnskabelige term for "tankeproces".
Ny!!: Matematikkens filosofi og Kognition · Se mere »
Konstruktivisme (filosofi)
Indenfor filosofi er konstruktivisme et begreb, der omhandler, at virkeligheden, eller i al fald vores kendskab til virkeligheden, er en værdiladet subjektiv konstruktion, snarere end en passiv tilegnelse af objektive sandheder.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Konstruktivisme (filosofi) · Se mere »
Kurt Gödel
Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Kurt Gödel · Se mere »
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Logik · Se mere »
Logistik
Logistik (græsk: logistikos, talentfuld i beregning) omfatter kunsten og videnskaben at håndtere og styre procedurer for varer, energi, information og andre ressourcer.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Logistik · Se mere »
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Lov (naturvidenskab) · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Matematikkens filosofi og Matematik · Se mere »
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Matematiker · Se mere »
Perception
Perceptionen af et isbjergs størrelse kan afhænge af om der ses over eller under overfladen. Fotomontage. Perception betyder opfattelse af noget via sanserne.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Perception · Se mere »
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Platon · Se mere »
Platonisme
Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Platonisme · Se mere »
Principia Mathematica
Forsiden af den forkortede udgave af ''Principia Mathematica'' Principia Mathematica er en bog om matematisk logik skrevet af Bertrand Russell og Alfred North Whitehead, udgivet i tre bind i henholdsvis 1910, 1912 og 1913.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Principia Mathematica · Se mere »
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Pythagoras · Se mere »
Samfund
Et samfund er et fællesskab af individer.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Samfund · Se mere »
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Sætning (matematik) · Se mere »
Skak
Skak (afledt af det persiske ord 'Shah' – konge) er et brætspil for to spillere og et af verdens mest populære spil.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Skak · Se mere »
Symbol
Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Symbol · Se mere »
Udvalgsaksiomet
Udvalgsaksiomet er et omdiskuteret aksiom i mængdelære formuleret af Ernst Zermelo i 1904.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Udvalgsaksiomet · Se mere »
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Verdensdel · Se mere »
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Ny!!: Matematikkens filosofi og Videnskab · Se mere »
