Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Månens geologiske tidsaldre

Indeks Månens geologiske tidsaldre

Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.

37 relationer: Albedo, Apollo 16, Apollo-programmet, Øvre Imbrian, Basalt, Copernician, Copernicus (månekrater), Eratosthenian, Erosion, Geologi, Geologisk tidsskala, Hadal, Historie, Jorden, Jordens historie, Lava, Mare Imbrium, Mare Insularum, Mars (planet), Månehav, Månen, Månens forside, Månens geologi, Merkur (planet), Nectarian, Nedre Imbrian, Nedslagskrater, Oceanus Procellarum, Præ-Nectarian, Regolit, Solsystemet, Stratigrafi, Strålesystem, Superpositionsprincippet, Sydpol-Aitkenbassinet, Venus (planet), Vulkan.

Albedo

Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Albedo · Se mere »

Apollo 16

Apollo 16 missionens emblem Apollo 16's besætning (V-H: Mattingly, Young og Duke) John Young gør honnør for flaget Apollo 16 var den tiende bemandede mission i Apollo-programmet og den femte månelanding.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Apollo 16 · Se mere »

Apollo-programmet

Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Apollo-programmet · Se mere »

Øvre Imbrian

I Månens historie strækker Øvre Imbrian-perioden sig fra for 3.800 millioner år siden til for omkring 3.200 millioner år siden.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Øvre Imbrian · Se mere »

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Basalt · Se mere »

Copernician

Perioden Copernican i Månens historie strækker sig fra for omkring 1.100 millioner år siden og til i dag.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Copernician · Se mere »

Copernicus (månekrater)

Copernicus er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende i den østlige del af Oceanus Procellarum på Månens forside.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Copernicus (månekrater) · Se mere »

Eratosthenian

Eratosthenian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.200 millioner år siden til for 1.100 millioner år siden.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Eratosthenian · Se mere »

Erosion

Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Erosion · Se mere »

Geologi

p.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Geologi · Se mere »

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Geologisk tidsskala · Se mere »

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Hadal · Se mere »

Historie

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Historie · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Jorden · Se mere »

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Jordens historie · Se mere »

Lava

Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Lava · Se mere »

Mare Imbrium

Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Mare Imbrium · Se mere »

Mare Insularum

Mare Insularum ("Øernes Hav") er et mareområde på Månen, som er beliggende i Insularum-bassinet lige syd for Mare Imbrium ("Regnskyllenes Hav").

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Mare Insularum · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Mars (planet) · Se mere »

Månehav

Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Månehav · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Månen · Se mere »

Månens forside

Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Månens forside · Se mere »

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Månens geologi · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Merkur (planet) · Se mere »

Nectarian

Nectarian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.920 millioner år siden til for 3.850 millioner år siden.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Nectarian · Se mere »

Nedre Imbrian

I Månens historie strækker Nedre Imbrian-perioden sig fra for 3.850 millioner år siden til for omkring 3.800 millioner år siden.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Nedre Imbrian · Se mere »

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Nedslagskrater · Se mere »

Oceanus Procellarum

Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Oceanus Procellarum · Se mere »

Præ-Nectarian

Perioden Præ-Nectarian i Månens historie strækker sig fra for 4.533 millioner år siden (tidspunktet for Månens dannelse) til for 3.920 millioner år siden, da Nectaris-bassinet dannedes ved nedslag af et stort objekt fra rummet.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Præ-Nectarian · Se mere »

Regolit

Regolit (rɛɡəlɪθ) er et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Regolit · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Solsystemet · Se mere »

Stratigrafi

Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Stratigrafi · Se mere »

Strålesystem

bagsiden af månen (billede fra Apollo 11). Et strålesystem består af radiale striber af fine fragtmenter fra et nedslagskrater.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Strålesystem · Se mere »

Superpositionsprincippet

Superpositionsprincippet et et grundlæggende aksiom inden for geologien.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Superpositionsprincippet · Se mere »

Sydpol-Aitkenbassinet

Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Sydpol-Aitkenbassinet · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Venus (planet) · Se mere »

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Ny!!: Månens geologiske tidsaldre og Vulkan · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »