Indholdsfortegnelse
22 relationer: Actinid, Albert Ghiorso, Alfred Nobel, Atommasseenhed, Carbon, Curium, Dubna, Fermium, Glenn T. Seaborg, Grundstof, Halveringstid, Isotop, Lawrencium, Mendelevium, Radioaktivitet, Radionuklid, Radon, Sekund, Sovjetunionen, Sverige, Syntetisk grundstof, Ytterbium.
- Actinider
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Albert Ghiorso
Albert Ghiorso (født 15. juli 1915, død 26. december 2010) var en amerikansk atomforsker, som var med til at opdage 12 af grundstofferne i det periodiske system.
Alfred Nobel
Alfred Bernhard Nobel (født 21. oktober 1833, død 10. december 1896) var svensk kemiker, ingeniør og dynamittens opfinder.
Atommasseenhed
Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Dubna
Dubna (Дубна́) er en by i Moskva oblast i Rusland.
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Se Nobelium og Glenn T. Seaborg
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Se Nobelium og Syntetisk grundstof
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Se også
Actinider
- Actinid
- Actinium
- Americium
- Berkelium
- Californium
- Curium
- Einsteinium
- Fermium
- Kernebrændsel
- Lawrencium
- Mendelevium
- Neptunium
- Nobelium
- Plutonium
- Plutonium-239
- Protactinium
- Thorium
- Uran
- Uran-235
- Uran-238
Også kendt som Nobeliumisotoper.