Indholdsfortegnelse
24 relationer: Alfahenfald, Alfastråling, Atommasse, Atommasseenhed, Bly, Elektronvolt, Fission, Gammastråling, Halveringstid, Isotop, Kernekort, Kernereaktor, Kernevåben, Massefylde, Neptunium, Neutron, Panserbrydende granat, Plutonium-239, Proton, Radioaktivitet, Røntgenstråling, Sekund, Uran-235, Uran-239.
- Actinider
- Uran
- Uranisotoper
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Atommasseenhed
Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Panserbrydende granat
TNT) med nedsat følsomhed. '''4''' Tændsat (sat med forsinkelse, så sprængstoffet eksploderer inde i målet). '''5''' Bourrelet. Panserbrydende granater anvendes til bekæmpelse af pansrede køretøjer og skibe.
Se Uran-238 og Panserbrydende granat
Plutonium-239
Plutonium-239 (239Pu) er en plutonium-isotop, og én af de tre fissile isotoper, der anvendes til produktion af kernevåben og til energiproduktion i kernereaktorer.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Se Uran-238 og Røntgenstråling
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
Uran-239
Uran-239 (239U) er ikke en naturligt forekommende uran-isotop, men frembringes kunstigt ved at bombardere 238U med langsomme neutroner.
Se også
Actinider
- Actinid
- Actinium
- Americium
- Berkelium
- Californium
- Curium
- Einsteinium
- Fermium
- Kernebrændsel
- Lawrencium
- Mendelevium
- Neptunium
- Nobelium
- Plutonium
- Plutonium-239
- Protactinium
- Thorium
- Uran
- Uran-235
- Uran-238
Uran
Uranisotoper
- Uran-235
- Uran-238
Også kendt som Forarmet uran.