Indholdsfortegnelse
33 relationer: Actinid, Atommasse, Atommasseenhed, Atomnummer, Barium, Bismuth, Bly, Brom, Carbonat, Edwin McMillan, Fluor, Grundstof, Halveringstid, Ilt, Jod, Kemisk reaktion, Kernereaktor, Klor, Krystal, Lithium, Massefylde, Neptun (planet), Oxid, Oxidationstrin, Periodiske system, Plutonium, Promethium, Radioaktivitet, Radionuklid, Radon, Reduktion (kemi), Syntetisk grundstof, Uran.
- Actinider
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Atommasseenhed
Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.
Se Neptunium og Atommasseenhed
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Edwin McMillan
Edwin Mattison McMillan (født 8. september 1907, død 7. september 1991) var en amerikansk fysiker og nobelprismodtager, der var den første som fremstillede et af de transurane grundstoffer, neptunium (93).
Se Neptunium og Edwin McMillan
Fluor
Fluor er det 9.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Se Neptunium og Kemisk reaktion
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Krystal
Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Neptunium og Neptun (planet)
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Se Neptunium og Oxidationstrin
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Neptunium og Periodiske system
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Neptunium og Radioaktivitet
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Se Neptunium og Reduktion (kemi)
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Se Neptunium og Syntetisk grundstof
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Se også
Actinider
- Actinid
- Actinium
- Americium
- Berkelium
- Californium
- Curium
- Einsteinium
- Fermium
- Kernebrændsel
- Lawrencium
- Mendelevium
- Neptunium
- Nobelium
- Plutonium
- Plutonium-239
- Protactinium
- Thorium
- Uran
- Uran-235
- Uran-238
Også kendt som Neptunium-239, Neptuniumisotoper, Np-239.