Indholdsfortegnelse
45 relationer: Americium, Astat, Atommasse, Berkelium, Bohrium, Californium, Copernicium, Curium, Darmstadtium, Dubnium, Einsteinium, Fermium, Fission, Flerovium, Francium, Grundstof, Halveringstid, Hassium, Jorden, Kernefusion, Kernereaktor, Lawrencium, Livermorium, Meitnerium, Mendelevium, Molybdæn, Moscovium, Naturlig forekomst, Neptunium, Nihonium, Nobelium, Oganesson, Partikelaccelerator, Periodiske system, Plutonium, Promethium, Rød kæmpe, Røntgenium, Rutherfordium, Seaborgium, Skorpe (geologi), Technetium, Tennessin, Thorium, Uran.
- Kernefysik
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Se Syntetisk grundstof og Americium
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Se Syntetisk grundstof og Astat
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Se Syntetisk grundstof og Atommasse
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Se Syntetisk grundstof og Berkelium
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Se Syntetisk grundstof og Bohrium
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Se Syntetisk grundstof og Californium
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Se Syntetisk grundstof og Copernicium
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Se Syntetisk grundstof og Curium
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Se Syntetisk grundstof og Darmstadtium
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Se Syntetisk grundstof og Dubnium
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Se Syntetisk grundstof og Einsteinium
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Se Syntetisk grundstof og Fermium
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Se Syntetisk grundstof og Fission
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Se Syntetisk grundstof og Flerovium
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Se Syntetisk grundstof og Francium
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Syntetisk grundstof og Grundstof
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Se Syntetisk grundstof og Halveringstid
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Se Syntetisk grundstof og Hassium
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Syntetisk grundstof og Jorden
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Syntetisk grundstof og Kernefusion
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Se Syntetisk grundstof og Kernereaktor
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Se Syntetisk grundstof og Lawrencium
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Se Syntetisk grundstof og Livermorium
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Se Syntetisk grundstof og Meitnerium
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Se Syntetisk grundstof og Mendelevium
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Se Syntetisk grundstof og Molybdæn
Moscovium
Moscovium er det 115.
Se Syntetisk grundstof og Moscovium
Naturlig forekomst
I kemi refererer naturlig forekomst til udbredelsen af de enkelte isotoper af et grundstof som det naturligt forefindes på en planet.
Se Syntetisk grundstof og Naturlig forekomst
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Se Syntetisk grundstof og Neptunium
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Se Syntetisk grundstof og Nihonium
Nobelium
Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102.
Se Syntetisk grundstof og Nobelium
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Se Syntetisk grundstof og Oganesson
Partikelaccelerator
Del af verdens største partikelaccelerator Large Hadron Collider drevet af CERN En partikelaccelerator er et apparat til at accelerere ladede partikler op til en høj hastighed.
Se Syntetisk grundstof og Partikelaccelerator
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Syntetisk grundstof og Periodiske system
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Se Syntetisk grundstof og Plutonium
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Se Syntetisk grundstof og Promethium
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Se Syntetisk grundstof og Rød kæmpe
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Se Syntetisk grundstof og Røntgenium
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Se Syntetisk grundstof og Rutherfordium
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Se Syntetisk grundstof og Seaborgium
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Syntetisk grundstof og Skorpe (geologi)
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Se Syntetisk grundstof og Technetium
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Se Syntetisk grundstof og Tennessin
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Se Syntetisk grundstof og Thorium
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Se Syntetisk grundstof og Uran
Se også
Kernefysik
- Alfahenfald
- Atomkerne
- Atomnummer
- Betahenfald
- Bindingsenergi
- Brændværdi
- Copernicium
- Elektronindfangning
- Emissionsspektrum
- European Spallation Source
- Fissilt materiale
- Fission
- Gammastråling
- Gray
- Hadron
- Henfaldsprodukt
- Hyperpolarisering (spin)
- Intern konversion
- Isotop
- Kernefusion
- Kernefysik
- Kernefysisk bindingsenergi
- Kernereaktion
- Kernetransmutation
- Kold fusion
- Neutronemission
- Nuklear isomer
- Nuklear kædereaktion
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Nuklid
- Pardannelse
- Paritet (fysik)
- Radionuklid
- Spredning (fysik)
- Stærk kernekraft
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
- Syntetisk grundstof
- Transuraner
Også kendt som Syntetiske grundstoffer.