Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fermium

Indeks Fermium

Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.

Indholdsfortegnelse

  1. 34 relationer: Actinid, Albert Ghiorso, Atomkerne, Atomtegn, Betastråling, Dag, Einsteinium, Enrico Fermi, Erbium, F-blokken, Fast form, Fission, Fysik, Grundstof, Halveringstid, Isotop, Kemi, Kemisk forbindelse, Kernefusion, Kernereaktor, Kernevåben, Koraldyr, Mendelevium, Metal, Neutron, Oxidationstrin, Periodiske system, Plutonium, Radioaktivitet, Radon, Termonukleare våben, Uran, 1952, 7 (tal).

  2. Actinider

Actinid

Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.

Se Fermium og Actinid

Albert Ghiorso

Albert Ghiorso (født 15. juli 1915, død 26. december 2010) var en amerikansk atomforsker, som var med til at opdage 12 af grundstofferne i det periodiske system.

Se Fermium og Albert Ghiorso

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Fermium og Atomkerne

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Fermium og Atomtegn

Betastråling

Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.

Se Fermium og Betastråling

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid.

Se Fermium og Dag

Einsteinium

Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.

Se Fermium og Einsteinium

Enrico Fermi

Enrico Fermi (født 29. september 1901, død 28. november 1954) var en italiensk-amerikansk fysiker mest kendt for sit arbejde med betastråling, udviklingen af den første kernereaktor og for sit bidrag i udarbejdelsen af kvanteteorien.

Se Fermium og Enrico Fermi

Erbium

Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.

Se Fermium og Erbium

F-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.

Se Fermium og F-blokken

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Fermium og Fast form

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Fermium og Fission

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Fermium og Fysik

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Fermium og Grundstof

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Fermium og Halveringstid

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Fermium og Isotop

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Fermium og Kemi

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Fermium og Kemisk forbindelse

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Fermium og Kernefusion

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Se Fermium og Kernereaktor

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Se Fermium og Kernevåben

Koraldyr

Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.

Se Fermium og Koraldyr

Mendelevium

Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.

Se Fermium og Mendelevium

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Fermium og Metal

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Fermium og Neutron

Oxidationstrin

Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.

Se Fermium og Oxidationstrin

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Fermium og Periodiske system

Plutonium

Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.

Se Fermium og Plutonium

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Fermium og Radioaktivitet

Radon

Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.

Se Fermium og Radon

Termonukleare våben

De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion.

Se Fermium og Termonukleare våben

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Fermium og Uran

1952

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1952 (tal).

Se Fermium og 1952

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Se Fermium og 7 (tal)

Se også

Actinider

Også kendt som Fermiumisotoper.