Indholdsfortegnelse
34 relationer: Actinid, Albert Ghiorso, Atomkerne, Atomtegn, Betastråling, Dag, Einsteinium, Enrico Fermi, Erbium, F-blokken, Fast form, Fission, Fysik, Grundstof, Halveringstid, Isotop, Kemi, Kemisk forbindelse, Kernefusion, Kernereaktor, Kernevåben, Koraldyr, Mendelevium, Metal, Neutron, Oxidationstrin, Periodiske system, Plutonium, Radioaktivitet, Radon, Termonukleare våben, Uran, 1952, 7 (tal).
- Actinider
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Albert Ghiorso
Albert Ghiorso (født 15. juli 1915, død 26. december 2010) var en amerikansk atomforsker, som var med til at opdage 12 af grundstofferne i det periodiske system.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Dag
En dag er en målenhed til at måle tid.
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Enrico Fermi
Enrico Fermi (født 29. september 1901, død 28. november 1954) var en italiensk-amerikansk fysiker mest kendt for sit arbejde med betastråling, udviklingen af den første kernereaktor og for sit bidrag i udarbejdelsen af kvanteteorien.
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
F-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Fermium og Kemisk forbindelse
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Koraldyr
Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Fermium og Periodiske system
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Termonukleare våben
De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion.
Se Fermium og Termonukleare våben
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
1952
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1952 (tal).
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Se også
Actinider
- Actinid
- Actinium
- Americium
- Berkelium
- Californium
- Curium
- Einsteinium
- Fermium
- Kernebrændsel
- Lawrencium
- Mendelevium
- Neptunium
- Nobelium
- Plutonium
- Plutonium-239
- Protactinium
- Thorium
- Uran
- Uran-235
- Uran-238
Også kendt som Fermiumisotoper.