Indholdsfortegnelse
15 relationer: Asteroide, Cirkel, Ellipse (geometri), Excentricitet (astronomi), Himmellegeme, Johannes Kepler, Keplers love, Komet, Måne, Perturbation, Planet, Solen, Solsystemet, Stjerne, Verdensbillede.
- Gravitation
- Himmelmekanik
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Omløbsbane og Ellipse (geometri)
Excentricitet (astronomi)
Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.
Se Omløbsbane og Excentricitet (astronomi)
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Omløbsbane og Johannes Kepler
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Perturbation
Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Omløbsbane og Verdensbillede
Se også
Gravitation
- Det frie fald
- Galileis faldlov
- Geomorfologi
- Gravitation
- Gravitationel bindingsenergi
- Gravitationel vekselvirkning af antistof
- Omløbsbane
- Ormehul
- Roche lobe
- Tidevandskraft
- Tyngdeacceleration
- Universelle gravitationskonstant
- Vægtløshed
Himmelmekanik
- Astronomisk enhed
- Barycentrum
- Bunden rotation
- Fladtrykthed
- Himmelmekanik
- Hyrdemåne
- Juliansk dato
- Kulmination
- Kvadratur
- Mørkt stof
- Omløbsbane
- Perturbation
- Rotationsmekanik
Også kendt som Planetbane.