Indholdsfortegnelse
44 relationer: Analytisk geometri, Anselm af Canterbury, Aristoteles, Barokken, Baruch de Spinoza, Bibelen, Cogito ergo sum, Den naturvidenskabelige revolution, Descartes (månekrater), Det ontologiske gudsbevis, Det psykofysiske problem, Dualisme, Edmund Husserl, Erkendelse, Erkendelsesteori, Fænomen, Filosofi, Frankrig, Grækenland, Idé, Immanuel Kant, Induktion (metode), Isaac Newton, John Locke, Kartesisk koordinatsystem, Klassicismen, Latin, Matematik, Matematiker, Metafysik, Metodisk tvivl, Omverdensproblemet, Paris, Platon, Rationalisme, Skolastik, Stockholm, Substans, Videnskab, William Harvey, 11. februar, 1596, 1650, 31. marts.
- Døde i 1650
- Født i 1596
- Mandlige forfattere i det 17. århundrede
- Oplysningstiden
- Personer fra Indre-et-Loire
Analytisk geometri
Analytisk geometri er en gren af geometrien, hvor algebraiske metoder, specielt fra lineær algebra, anvendes til at løse geometriske problemer.
Se René Descartes og Analytisk geometri
Anselm af Canterbury
Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.
Se René Descartes og Anselm af Canterbury
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se René Descartes og Aristoteles
Barokken
''Tilbedelsen'' af Peter Paul Rubens. Kirken Sant'Andrea al Quirinale tegnet af Gian Lorenzo Bernini. Eksempel på barokhave tegnet af den tyske havearkitekt Matthias Diesel fra hans værk ''Erlustierende Augenweide...'' Barokken er en vestlig kulturperiode, som begyndte i første del af 17.
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg.
Se René Descartes og Baruch de Spinoza
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Cogito ergo sum
Cogito ergo sum er en latinsk sætning, der betyder "Jeg tænker, derfor er jeg (til)", "Jeg tænker, altså er jeg (til)" eller "jeg tænker, altså eksisterer jeg".
Se René Descartes og Cogito ergo sum
Den naturvidenskabelige revolution
Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.
Se René Descartes og Den naturvidenskabelige revolution
Descartes (månekrater)
Descartes er et stærkt nedslidt nedslagskrater på Månen.
Se René Descartes og Descartes (månekrater)
Det ontologiske gudsbevis
Biskoppen Anselm af Canterbury var den første, der opstillede et ontologisk gudsbevis Det ontologiske gudsbevis er et bevis for guds eksistens formuleret af skolastikkens filosof Anselm af Canterbury.
Se René Descartes og Det ontologiske gudsbevis
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Se René Descartes og Det psykofysiske problem
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Edmund Husserl
Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.
Se René Descartes og Edmund Husserl
Erkendelse
Erkendelse er et abstrakt begreb der finder anvendelse inden for mange videnskabelige discipliner.
Se René Descartes og Erkendelse
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se René Descartes og Erkendelsesteori
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Se René Descartes og Grækenland
Idé
En idé er en bevidst tanke, om et konkret eller abstrakt problem.
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se René Descartes og Immanuel Kant
Induktion (metode)
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).
Se René Descartes og Induktion (metode)
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se René Descartes og Isaac Newton
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Se René Descartes og John Locke
Kartesisk koordinatsystem
Princippet i et kartesisk koordinatsystem, her vist ved fire forskellige punkter med deres tilhørende koordinatsæt Et kartesisk koordinatsystem er en type af koordinatsystem, som har et retvinklet koordinatsystem.
Se René Descartes og Kartesisk koordinatsystem
Klassicismen
Horatiernes ed af Jacques-Louis David fra 1784. Klassicismen er en fællesbetegnelse for kunstretninger, der efterligner eller søger at genoplive antikkens skønhedsidealer, herunder renæssancen samt franske, hollandske og engelske kunstretninger i 1600-tallet.
Se René Descartes og Klassicismen
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se René Descartes og Matematik
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Se René Descartes og Matematiker
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se René Descartes og Metafysik
Metodisk tvivl
Den metodiske (cartesianske) tvivl er en filosofisk metode, som filosoffen René Descartes udviklede.
Se René Descartes og Metodisk tvivl
Omverdensproblemet
Omverdensproblemet er navnet på Peter Zinkernagels disputats og er et filosofisk problem, der handler om, hvordan man kan bevise, at der eksisterer en verden uafhængigt af ens bevidsthed.
Se René Descartes og Omverdensproblemet
Paris
|navn.
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Se René Descartes og Rationalisme
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se René Descartes og Skolastik
Stockholm
Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.
Se René Descartes og Stockholm
Substans
Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se René Descartes og Videnskab
William Harvey
William Harvey (født 1. april 1578 i Folkestone, England, død 3. juni 1657 i London, England) var en engelsk læge og anatom, der studerede blodets kredsløb og fandt ud af, at blodet cirkulerer i kroppen, og at det er hjertet, der skaber pulsen, og ikke arterierne, som man havde troet hidtil.
Se René Descartes og William Harvey
11. februar
11.
Se René Descartes og 11. februar
1596
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1596 (tal).
1650
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1650 (tal).
31. marts
31.
Se René Descartes og 31. marts
Se også
Døde i 1650
- Catalina de Erauso
- Christoph Scheiner
- Falk Lykke
- Hedwig af Braunschweig-Wolfenbüttel
- Ludvig 1. af Anhalt-Köthen
- Marion Delorme
- Matthäus Merian den ældre
- Phineas Fletcher
- René Descartes
- Stephen Hansen Stephanius
- Vilhelm 2. af Oranien
Født i 1596
- Constantijn Huygens
- Elizabeth Stuart
- Frederik 5. af Pfalz
- Jacob Golius
- James Shirley
- Jan van Goyen
- Johan Kasimir 1. af Anhalt-Dessau
- Leonaert Bramer
- Mikhail Fjodorovitj af Rusland
- René Descartes
- Thomas Frans af Savoyen-Carignano
Mandlige forfattere i det 17. århundrede
- Anders Arrebo
- Anders Bording
- Arnold Johan Messenius
- Ben Jonson
- Blaise Pascal
- Christen Lauridsen Aagaard
- Claus Christoffersen Lyschander
- Fausto Sozzini
- Galileo Galilei
- Georg Stiernhielm
- George Chapman
- George Farquhar
- Gunno Dahlstierna
- Jean Racine
- Jean de La Fontaine
- Johan Peringskiöld
- Johan van Heemskerk
- Johannes Messenius
- John Bunyan
- John Dryden
- John Fletcher
- John Vanbrugh
- Lucas Jacobsøn Debes
- Matthew Prior
- Miguel de Cervantes
- Mogens Skeel
- Molière
- Olof Rudbeck den ældre
- Pierre Corneille
- René Descartes
- Simon Paulli
- Thomas Kingo
- Tirso de Molina
- Vitus Bering (digter)
Oplysningstiden
- Adam Smith
- Barokmusik
- Baruch de Spinoza
- Benjamin Franklin
- Bernard le Bovier de Fontenelle
- Carl Leonhard Reinhold
- Christian Thomasius
- Den amerikanske revolution
- Den galante stil
- Emanuel Swedenborg
- Encyclopédie
- Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
- Ernst Christian Gottlieb Reinhold
- Francis Bacon (filosof)
- Frederik den Store af Preussen
- Friedrich Schleiermacher
- Giambattista Vico
- Guillaume Thomas François Raynal
- Immanuel Kant
- Jean-Jacques Rousseau
- Johann Gottfried von Herder
- Joseph Haydn
- Liberalteologi
- Ludwig van Beethoven
- Maine de Biran
- Maximilian 3. Joseph af Bayern
- Nakaz
- Nicolas de Condorcet
- Nyklassicisme
- Oplysningens dialektik
- Oplysningstiden
- Oplyst enevælde
- Pierre Bayle
- Pierre Beaumarchais
- Polyhistor
- Rahel Varnhagen von Ense
- René Descartes
- Robert Hooke
- Samuel Pufendorf
- Stanisław Konarski
- Wilhelm von Humboldt
Personer fra Indre-et-Loire
- François Rabelais
- Jean Raspail
- René Descartes
Også kendt som Cartesius, Descartes, Kartesiansk.