Hurtigere adgang end browser!
60 relationer: Almindelig kællingetand, Almindelig star, Art, August, Østjylland, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blåaks, Blågrøn star, Blomst, Blomstereng, Blomstring (botanik), Bunddække, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Ene (plante), Eng, Fåresvingel, Frugt, Gåsepotentil, Gotland, Gul snerre, Harril, Håret høgeurt, Juni, Knoldet mjødurt, Kronblad, Kruset skræppe, Krybhvene, Kveller, Lancet-vejbred, Læhegn, Markrødtop, Nød, Pælerod, Planter, Potentil, Rød svingel, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Rosetstillede blade, Rundbælg (art), Sandkryb, Spydmælde, Staude, Stængel, ..., Strandarve, Strandenge, Strandmalurt, Strandvejbred, Tokimbladede, Trenervet snerre, Tusindfryd (art), Udløber, Udspærret annelgræs, Urt. Expand indeks (10 mere) »
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Ny!!: Krybende potentil og Almindelig kællingetand · Se mere »
Almindelig star
Almindelig star (Carex nigra) er et 10-50 cm højt halvgræs, der vokser på fugtig bund.
Ny!!: Krybende potentil og Almindelig star · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Krybende potentil og Art · Se mere »
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Ny!!: Krybende potentil og August · Se mere »
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Ny!!: Krybende potentil og Østjylland · Se mere »
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Ny!!: Krybende potentil og Biotop · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Krybende potentil og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Krybende potentil og Bladrand · Se mere »
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ny!!: Krybende potentil og Bladstilling · Se mere »
Blåaks
Blåaks (Sesleria) er en slægt med over 100 arter, der hovedsageligt er udbredt i Europa, mens en enkelt art hører hjemme i Afrika og 5 i Asien.
Ny!!: Krybende potentil og Blåaks · Se mere »
Blågrøn star
Blågrøn star (Carex flacca) er et 10-60 cm højt halvgræs, der gror på tør bund i enge, skove og på bakker.
Ny!!: Krybende potentil og Blågrøn star · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Krybende potentil og Blomst · Se mere »
Blomstereng
Anlagt blomstereng med Almindelig Kamgræs (''Cynosurus cristata'') (forrest), Hvid Okseøje (''Leucanthemum vulgare'') (bagerst) og Dunet Vejbred (''Plantago media'') (i midten). I bunden ses Gul Kløver (''Trifolium campestre'') og Hvid-Kløver (''Trifolium repens''). Blomstereng er et fast begreb i dagligsproget.
Ny!!: Krybende potentil og Blomstereng · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Krybende potentil og Blomstring (botanik) · Se mere »
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Ny!!: Krybende potentil og Bunddække · Se mere »
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ny!!: Krybende potentil og Carl von Linné · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Krybende potentil og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Krybende potentil og Dækfrøede planter · Se mere »
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Ny!!: Krybende potentil og Ene (plante) · Se mere »
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Ny!!: Krybende potentil og Eng · Se mere »
Fåresvingel
Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord.
Ny!!: Krybende potentil og Fåresvingel · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Krybende potentil og Frugt · Se mere »
Gåsepotentil
Gåsepotentil (Potentilla anserina), ofte skrevet gåse-potentil, er en krybende, op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt f.eks.
Ny!!: Krybende potentil og Gåsepotentil · Se mere »
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Ny!!: Krybende potentil og Gotland · Se mere »
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Ny!!: Krybende potentil og Gul snerre · Se mere »
Harril
Harril (Juncus gerardii) eller Harrilgræs er en plante i sivfamilien.
Ny!!: Krybende potentil og Harril · Se mere »
Håret høgeurt
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.
Ny!!: Krybende potentil og Håret høgeurt · Se mere »
Juni
Juni er årets sjette måned.
Ny!!: Krybende potentil og Juni · Se mere »
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Ny!!: Krybende potentil og Knoldet mjødurt · Se mere »
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Ny!!: Krybende potentil og Kronblad · Se mere »
Kruset skræppe
Kruset Skræppe (Rumex crispus) er en flerårig urt, der i Danmark vokser på f.eks.
Ny!!: Krybende potentil og Kruset skræppe · Se mere »
Krybhvene
Krybhvene (Agrostis stolonifera), ofte skrevet kryb-hvene, er en flerårig, urteagtig, 20-50 cm høj græsart med en tueformet og snart efter tæppedannende vækst.
Ny!!: Krybende potentil og Krybhvene · Se mere »
Kveller
Kveller (Salicornia europaea) eller Salturt er en 5-30 cm høj, enårig plante, som er stærkt bundet til saltprægede strandenge og vader.
Ny!!: Krybende potentil og Kveller · Se mere »
Lancet-vejbred
Lancetvejbred (Plantago lanceolata), ofte skrevet lancet-vejbred, er en flerårig, cirka 10-40 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede arealer.
Ny!!: Krybende potentil og Lancet-vejbred · Se mere »
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Ny!!: Krybende potentil og Læhegn · Se mere »
Markrødtop
Markrødtop (Odontites vernus), ofte skrevet mark-rødtop, er en enårig, halvsnyltende plante i gyvelkvæler-familien.
Ny!!: Krybende potentil og Markrødtop · Se mere »
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Ny!!: Krybende potentil og Nød · Se mere »
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Ny!!: Krybende potentil og Pælerod · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Krybende potentil og Planter · Se mere »
Potentil
Potentil (Potentilla) er en slægt af urter (eller sjældnere: buske) med flere end 70 arter, som er udbredt i næsten alle den nordlige halvkugles egne med tempereret klima.
Ny!!: Krybende potentil og Potentil · Se mere »
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Ny!!: Krybende potentil og Rød svingel · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Krybende potentil og Rod (plantedel) · Se mere »
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Ny!!: Krybende potentil og Rosen-familien · Se mere »
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Ny!!: Krybende potentil og Rosen-ordenen · Se mere »
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Ny!!: Krybende potentil og Rosetstillede blade · Se mere »
Rundbælg (art)
Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.
Ny!!: Krybende potentil og Rundbælg (art) · Se mere »
Sandkryb
Sandkryb (Glaux maritima) er en flerårig, 5-10 centimeter høj plante i kodriver-familien.
Ny!!: Krybende potentil og Sandkryb · Se mere »
Spydmælde
Spyd-Mælde (Atriplex prostrata) eller Spydbladet mælde er en 15-70 cm høj urt, der i Danmark vokser ved beskyttede kyster.
Ny!!: Krybende potentil og Spydmælde · Se mere »
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ny!!: Krybende potentil og Staude · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Krybende potentil og Stængel · Se mere »
Strandarve
Strandarve (Honckenya peploides) er en 5-25 cm høj urt, der vokser på sandstrande og strandvolde.
Ny!!: Krybende potentil og Strandarve · Se mere »
Strandenge
Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.
Ny!!: Krybende potentil og Strandenge · Se mere »
Strandmalurt
Strandmalurt (Artemisia maritima), ofte skrevet strand-malurt, er en 15-60 cm høj urt eller halvbusk, der i Danmark vokser på strandenge og i rørsump.
Ny!!: Krybende potentil og Strandmalurt · Se mere »
Strandvejbred
Strandvejbred (Plantago maritima), ofte skrevet strand-vejbred, er en næsten glat 10-30 cm høj urt med en grundstillet roset af blade.
Ny!!: Krybende potentil og Strandvejbred · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Krybende potentil og Tokimbladede · Se mere »
Trenervet snerre
Trevenet Snerre Trenervet snerre (Galium boreale) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på overdrev, skovenge og vejkanter.
Ny!!: Krybende potentil og Trenervet snerre · Se mere »
Tusindfryd (art)
Tusindfryd (Bellis perennis) eller Bellis er en 5-15 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåbne steder.
Ny!!: Krybende potentil og Tusindfryd (art) · Se mere »
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Ny!!: Krybende potentil og Udløber · Se mere »
Udspærret annelgræs
Udspærret annelgræs eller udspærret sødgræs (Puccinellia distans) er en græsart der er hjemmehørende i Europa, men også findes i det meste af Nordamerika hvor den er naturaliseret.
Ny!!: Krybende potentil og Udspærret annelgræs · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Krybende potentil og Urt · Se mere »
Omdirigeringer her:
Krybende Potentil, Potentilla reptans.
