Hurtigere adgang end browser!
44 relationer: Almindelig merian, Bakkejordbær, Blad (plantedel), Bladrand, Bladroset, Blomst, Blomstring (botanik), Bugtet kløver, Calciumcarbonat, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet vejbred, Eng, Forår, Frø (plantedel), Frugt, Hoste, Jernhatten, Jord, Jordstængel, Kapsel (frugt), Knoldet mjødurt, Kodriver, Kodriver-familien, Kornet stenbræk, Løvskov, Lyng-ordenen, Marts, Muld, Næringsstof (plantenæring), Nordjylland, Overdrev, PH, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Skov, Skovbryn, Smalbladet timian, Spiring (plante), Staude, Tokimbladede, Urt.
Almindelig merian
Almindelig merian (Origanum vulgare) – også kaldt oregano eller blot merian – er en urteagtig plante med en busket vækst.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Almindelig merian · Se mere »
Bakkejordbær
Bakkejordbær (Fragaria viridis), også skrevet Bakke-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Bakkejordbær · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Bladrand · Se mere »
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Bladroset · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Hulkravet kodriver og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Blomstring (botanik) · Se mere »
Bugtet kløver
Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Bugtet kløver · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Calciumcarbonat · Se mere »
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Carl von Linné · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Dækfrøede planter · Se mere »
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Dunet vejbred · Se mere »
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Eng · Se mere »
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Forår · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Frø (plantedel) · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Frugt · Se mere »
Hoste
En dreng hoster som følge af kighoste Hoste er en refleks, som kroppen bruger for at fjerne fremmede genstande fra luftvejene.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Hoste · Se mere »
Jernhatten
Jernhatten er et fredet udsigtspunkt ud mod Kattegat på østkysten af Djursland. Jernhatten, udsigt mod nord fra toppen Jernhatten er en fredet bakke og udsigtspunkt på Djurslands østkyst ud mod Kattegat ca.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Jernhatten · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Jord · Se mere »
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Jordstængel · Se mere »
Kapsel (frugt)
bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Kapsel (frugt) · Se mere »
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Knoldet mjødurt · Se mere »
Kodriver
Kodriver (Primula) er en slægt med arter, som er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika med hovedvægten i Østasien.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Kodriver · Se mere »
Kodriver-familien
Kodriver-familien (Primulaceae) er en stor familie med mange arter på hele den nordlige halvkugle (og nogle få på Ildlandet og Falklandsøerne).
Ny!!: Hulkravet kodriver og Kodriver-familien · Se mere »
Kornet stenbræk
Kornet stenbræk (Saxifrage granulata) er en 15-25 cm høj urt, der vokser på tør og sandet bund på overdrev og vejkanter.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Kornet stenbræk · Se mere »
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Løvskov · Se mere »
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Lyng-ordenen · Se mere »
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Marts · Se mere »
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Muld · Se mere »
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »
Nordjylland
Nordjylland NordjyllandNordjylland er en landsdel i Danmark bestående af det nordlige Jylland mellem Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Nordjylland · Se mere »
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Overdrev · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Hulkravet kodriver og PH · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Planter · Se mere »
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Ny!!: Hulkravet kodriver og Plantesamfund · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Rod (plantedel) · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Skov · Se mere »
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Skovbryn · Se mere »
Smalbladet timian
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Smalbladet timian · Se mere »
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Spiring (plante) · Se mere »
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Staude · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Tokimbladede · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Hulkravet kodriver og Urt · Se mere »
Omdirigeringer her:
Hulkravet Kodriver, Hulkravet Kodriver (Primula veris), Primula veris.
