Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fyrste

Indeks Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Indholdsfortegnelse

  1. 72 relationer: Abbed, Abbedisse, Accise, Adel, Alliance, Andorra, Arv, Augustus, Bøde, Biskop, Burggraf, Cæsar, Danefæ, Domstol, Ejendomsret, Europa, Fæstebrev, Feudalisme, Forfatning, Frankrig, Fyrstedømme, Greve (rang), Handel, Håndfæstning, Hertug, Hoveri, Investiturstriden, Italien, Jagt, Kejser, Kloster, Konge, Kongelev, Konstitutionelt monarki, Kreis Herzogtum Lauenburg, Krig, Krigsherre, Kurfyrste, Landgreve, Len, Liechtenstein, Lov (jura), Lovsigemand, Mageskifte, Markgreve, Mønt, Middelalderen, Monaco, Monark, Otto von Bismarck, ... Expand indeks (22 mere) »

  2. Adelige titler
  3. Betitlet adel fra Tyskland
  4. Kongelige titler
  5. Prinser
  6. Statsoverhoveder

Abbed

En abbed er forstander for et (større) munkekloster i den Romersk-katolske kirke, især af Benediktinerordenen.

Se Fyrste og Abbed

Abbedisse

Abbedisse Margarethe von Bayern En abbedisse er forstanderinde for et nonnekloster.

Se Fyrste og Abbedisse

Accise

Accise var i middelalderen og senere en afgift ("cise") og senere tillægsafgift ("accise") fortrinsvis på levnedsmidler som øl og vin, men omfattede senere også andre varer.

Se Fyrste og Accise

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Se Fyrste og Adel

Alliance

En alliance er to eller flere parter der står sammen.

Se Fyrste og Alliance

Andorra

Andorra, officielt Fyrstendømmet Andorra (Principat d'Andorra), er en suveræn mikrostat i Sydeuropa.

Se Fyrste og Andorra

Arv

Når en person dør, vil dennes formue gå i arv.

Se Fyrste og Arv

Augustus

Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.

Se Fyrste og Augustus

Bøde

En bøde er en økonomisk straf, der pålægges som retsfølge af en strafbar lovovertrædelse.

Se Fyrste og Bøde

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Fyrste og Biskop

Burggraf

Burggraf er en gammel tysk titel.

Se Fyrste og Burggraf

Cæsar

Cæsar, CAESAR eller caesar kan henvise til flere artikler.

Se Fyrste og Cæsar

Danefæ

Danefæ (fra oldnordisk dánarfé) er genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, og som er fremstillet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.

Se Fyrste og Danefæ

Domstol

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.

Se Fyrste og Domstol

Ejendomsret

Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.

Se Fyrste og Ejendomsret

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Fyrste og Europa

Fæstebrev

Et fæstebrev var en juridisk kontrakt mellem herremand og fæstebonde.

Se Fyrste og Fæstebrev

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Se Fyrste og Feudalisme

Forfatning

Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

Se Fyrste og Forfatning

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Fyrste og Frankrig

Fyrstedømme

Et fyrstedømme (eller fyrstendømme) er betegnelsen på en stat, hvor monarken er en fyrste eller fyrstinde.

Se Fyrste og Fyrstedømme

Greve (rang)

Greve er en europæisk højadelrang.

Se Fyrste og Greve (rang)

Handel

Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.

Se Fyrste og Handel

Håndfæstning

En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.

Se Fyrste og Håndfæstning

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Se Fyrste og Hertug

Hoveri

Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæster (fæstebonde eller husmand) skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte som led i årlig modydelse.

Se Fyrste og Hoveri

Investiturstriden

Investiturstriden var en strid i middelalderen i 1000-1100-tallet mellem de tysk-romerske kejsere og pavestolen om retten til at udnævne personer til høje kirkelige embeder (biskopper, abbeder osv.). Striden sluttede i år 1122 med Wormskonkordatet der var et forlig som styrkede pavemagten.

Se Fyrste og Investiturstriden

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Fyrste og Italien

Jagt

Dansk jæger med riffel Jagt er at indfange og dræbe dyr.

Se Fyrste og Jagt

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Se Fyrste og Kejser

Kloster

Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.

Se Fyrste og Kloster

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Fyrste og Konge

Kongelev

Kongelev er en betegnelse for den danske kongemagts institutionsgods i højmiddelalderen.

Se Fyrste og Kongelev

Konstitutionelt monarki

lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.

Se Fyrste og Konstitutionelt monarki

Kreis Herzogtum Lauenburg

Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Fyrste og Kreis Herzogtum Lauenburg

Krig

Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.

Se Fyrste og Krig

Krigsherre

Krigsherren Uesugi Kenshin var en af de mest magtfulde herskere i Japan under Sengoku-perioden. En krigsherre er et begreb, som kan være vanskeligt at definere nøjagtigt, men som er blevet benyttet særligt om relativt autonome militære ledere, som har kontrol over en militær styrke (milits), men som ikke er alment anerkendt som leder af det område, som de i kraft af deres styrker behersker.

Se Fyrste og Krigsherre

Kurfyrste

Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.

Se Fyrste og Kurfyrste

Landgreve

Landgreve er en gammel tysk betegnelse for en greve, der ikke stod under nogen hertug.

Se Fyrste og Landgreve

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Se Fyrste og Len

Liechtenstein

Liechtenstein, officielt Fürstentum Liechtenstein, er et fyrstedømme beliggende i Alperne mellem Schweiz og Østrig.

Se Fyrste og Liechtenstein

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Se Fyrste og Lov (jura)

Lovsigemand

Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.

Se Fyrste og Lovsigemand

Mageskifte

At mageskifte er at bytte fast ejendom.

Se Fyrste og Mageskifte

Markgreve

Frederik 1. af Brandenburg, Markgreve af Brandenburg-Ansbach og af Brandenburg-Kulmbach Markgreve (Markgraf, margrave, marquis) er en gammel tysk titel.

Se Fyrste og Markgreve

Mønt

En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.

Se Fyrste og Mønt

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Fyrste og Middelalderen

Monaco

Monaco, officielt Fyrstendømmet Monaco (Principauté de Monaco), er en suveræn bystat, land og mikrostat på Rivieraen i Vesteuropa.

Se Fyrste og Monaco

Monark

Kong Charles 2. af England. En monark (af græsk monos 'ene', archein 'hersker') er overhovedet i et monarki.

Se Fyrste og Monark

Otto von Bismarck

Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.

Se Fyrste og Otto von Bismarck

Pantsætning

Pantsætning er et at give pant som sikkerhedsstillelse for et lån.

Se Fyrste og Pantsætning

Parlament

Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.

Se Fyrste og Parlament

Patrimonium

Patrimonium er en dansk dokumentarfilm fra 2019 instrueret af Carl Olsson.

Se Fyrste og Patrimonium

Pfalzgreve

Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.

Se Fyrste og Pfalzgreve

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Fyrste og Reformationen

Regaleret

Regale (fra latin jus regale) betegnede i middelalderen alle de rettigheder, der tilkom kongen som indehaver af den højeste samfundsmagt, hvad enten disse var af politisk, patriarkalsk eller finansiel natur.

Se Fyrste og Regaleret

Regering

En regering er den udøvende magt i et land.

Se Fyrste og Regering

Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.

Se Fyrste og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Fyrste og Romerriget

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Se Fyrste og Rusland

Sagefald

Sagefald var i renæssancen og under enevælden danske godsejeres ret og pligt til at rejse sag mod deres fæstebønder, hvis disse havde overtrådt loven, og som en modydelse herfor retten til at opkræve de bøder, som skyldige måtte blive idømte; dog skulle bøder over 40 mark betales til kongen.

Se Fyrste og Sagefald

Skat

"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.

Se Fyrste og Skat

Stadsret

Flensborgs stadsret fra 1284 Höchst stadsret fra 1356 Stadsret (tysk Stadtrecht) var vigtig for nogle europæiske byer gennem middelalderen.

Se Fyrste og Stadsret

Tacitus

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.

Se Fyrste og Tacitus

Told

Piktogramet angiver fortoldning i lufthavne Told er en afgift, som lægges på ind- eller – i sjældnere tilfælde – udførte varer.

Se Fyrste og Told

Traktat

Atlantpagten En traktat (af latin traktare.

Se Fyrste og Traktat

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Fyrste og Tyskland

Westfalske fred

Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.

Se Fyrste og Westfalske fred

1648

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).

Se Fyrste og 1648

1803

Året 1803 startede på en lørdag.

Se Fyrste og 1803

1806

Året 1806 startede på en onsdag.

Se Fyrste og 1806

1890

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).

Se Fyrste og 1890

Se også

Adelige titler

Betitlet adel fra Tyskland

Kongelige titler

Prinser

Statsoverhoveder

Også kendt som Fyrst, Fyrstelig, Fyrster, Fyrstinde, Knjas, Princeps, Principe.

, Pantsætning, Parlament, Patrimonium, Pfalzgreve, Reformationen, Regaleret, Regering, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Romerriget, Rusland, Sagefald, Skat, Stadsret, Tacitus, Told, Traktat, Tyskland, Westfalske fred, 1648, 1803, 1806, 1890.